Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

I Lande med en vel udviklet Industri vil et Par Maane-
ders Arbejde eller endnu mindre være tilstrækkeligt til at
producere en rigelig og tilstrækkelig varieret vegetabilsk og
animalsk Føde for en hel Familie. Men vi véd af Engels i
Berlin og hans mange Tilhængere, at en iVrbejdsmands Fa-
milie er nødt til at bruge over Halvdelen af sin Fortjeneste
til Næringsmidler — det vil sige et halvt Aars Arbejde. Og
hvilken Ernæring er det saa, at en saadan Familie faar?
I England udgør Brød og Fedt Hovedernæringen for over
Halvdelen af Befolkningen.
En Maaneds Arbejde aarlig vilde være mere end til-
strækkelig til at skaffe Arbejderen en sund Bolig, mens der
nu udkræves tre til fem Maaneders Arbejde for at skaffe en
Bolig, der som oftest er baade usund og indskrænket. Og
denne Bolig vil aldrig nogensinde blive Arbejderens Ejendom,
skønt han véd, at han, naar han er bleven 45 eller 50 Aar,
bliver afskediget fra Fabriken, fordi hans Arbejde til den Tid
vil blive udført af en Maskine og et Barn.
Vi véd alle, at Barnet burde gøres fortrolig i hvert Fald
med de Naturkræfter, som det en Dag selv kommer til at
arbejde med, og at det burde sættes i Stand til gennem sit
senere Liv at kunne holde Skridt med Teknikens og Viden-
skabens stadige Udvikling, samt at det burde lære Videnskabens
Resultater at kende samtidig med, at det lærte et Haandværk.
Alle vil være med til at indrømme dette; men hvad gør vi for
at naa dette Maal ? Børnene bliver i en Alder af ti Aar, ofte
kun ni, sendt til Fabriken eller til Kulgruberne. Det tretten
Aars Pigebarn bliver sat til at udføre en voksen Kvintles Ar-
bejde i Væveriet eller i Bomuldstrykkeriernes forgiftede, kvæ-
lende varme Luft for ikke at tale om »Dødskamrene« i Staf-
fordshires Pottemagerværksteder. De enkelte, som har det
sjældne Held at faa nogen Opdragelse, trattes med unyttigt
Overarbejde, de bliver berøvet enhver Mulighed for en Gang
selv at kunne blive Producenter. Under et Opdragelsessystem,