Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

253
Som Regel er det Kvinderne, der spinder og spoler Sil-
ken, mens Mændene væver Baandene. I Nærheden af St
Etienne havde jeg Lejlighed til at se disse smaa Værksteder,
hvor en Fader med sine Sønner vævede indviklede Mønstre
(med Firmastempel indvævet paa Baandet) eller ogsaa Baand
af udpræget kunstnerisk Smag, medens Hustruen lavede Fa-
miliens Middagsmad i Værelset ved Siden af.
Fortjenesten ved denne Silkebaandsvævning var en Gang
meget stor, idet den beløb sig til 10 Francs om Dagen, og
Hr. Kuvert skrev til mig, at Halvdelen af Husene i St. Etien-
nes Forstæder var bygget af Arbejderne selv. Men Sagen fik
pludseligt et helt andet Udseende, efter at der i 1884 ind-
traf en Krise i denne Industri. Der indløb ingen Bestil-
linger og Baandvæverne maatte leve af tilfældig Fortjeneste.
Alt, hvad de havde sammensparet, var snart brugt. M. Euvert
skrev til mig: »Hvor mange af dem er ikke blevne nødt til
at sælge den Væv, de selv har betalt med flere Tusind Francs,
for et Par Hundrede!«
Hvilken Indflydelse denne Krise fik for Industrien, véd
jeg ikke, da jeg ikke senere har hørt noget derom. Højst
sandsynligt er en Del af Væverne flj^ttet til St. Etienne, hvor
Kunstvævning stadig florerer, og hvor desuden de billigste
Baandsorter væves i Fabrikerne.
Vaaben-Industrien beskæftiger 5000 å 6000 Arbejdere, af
hvilke Halvdelen bor i St. Etienne, de øvrige i Omegnen. Alt
Arbejdet udføres i smaa Værksteder ; der er kun én stor
Fabrik, som ejes af Staten og hvori der til Tider beskæftiges
indtil 15,000 Arbejdere mens der til andre Tider igen kun
er nogle faa Tusind Arbejdere.
En anden vigtig Erhvervsgren i samme Egn er Fabrikationen
af Isenkramvarer, der drives i smaa Værksteder i Om-
egnen af St. Etienne, Le Chambon, Firminy, Rive de Giers
og St. Bonnet le Chateau. Arbejdet er nogenlunde regel-
mæssigt, men Fortjenesten ringe. Ikke des mindre vedbliver