Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

195
lærtes i den tekniske Skole. Jeg saa' de Kompilationer af
den højere Geometri, som nogle af dem havde gjort til Brug
for deres Kammerater. Jeg beundrede den Lethed, hvormed
de anvendte Integralregning for dynamiske Opgaver, og jeg
kom til det Resultat, at medens vi Universitetsstudenter
havde større Naturkendskab (f. Eks. i matematisk Astronomi),
havde Studenterne ved den tekniske Skole langt mere Begreb
om den højere Geometri og navnlig i at anvende den højere
Matematik overfor de mest indviklede Opgaver i Dynamik, i
Varme- og Elasticitets-Læren. Men medens vi næppe forstod
at bruge vore Hænder, kunde de andre — uden Hjælp af
fagudlærte Arbejdere — lave fejlfri Dampmaskiner lige fra
den svære Dampkedel til den finest drejede lille Skrue samt
Landbrugsmaskiner og videnskabelige Instrumenter. De fik
ved de internationale Udstillinger den højeste Anerkendelse
for deres Arbejder. De var videnskabeligt uddannede Fag-
arbejdere, Arbejdere med Universitetsuddannelse, som endog
fandt Paaskønnelse blandt de russiske Fabrikanter, der dog
nærer saa stor Mistillid til Lærdom.
For at naa' saa udmærkede Resultater brugte man føl-
gende Freragangsmaade: Man undgik saa vidt muligt Udenadlæren
og begunstigede selvstændigt Studium. Haand i Haand
med Videnskaben gik den praktiske Anvendelse af dens Theo-
rier. Hvad man lærte i Skolestuen, anvendte man i Værk-
stedet. Der brugtes megen Tid til den mest abstrakte
Geometri, fordi man i den saa et Middel til at udvikle Fan-
tasi og Forskerevne. Undervisningen i Haandværk var helt
forskellig fra den, der anvendtes ved Cornell Universitetet,
og som viste sig at være et Fejlgreb, ligesom den i det Hele
taget var forskellig fra den, der bruges i de fleste tekniske
Skoler. Den Studerende blev ikke sendt til et Værksted for
at lære et bestemt Haandværk og derved sættes i Stand til
saa hurtigt som muligt selv at tjene sit Brød, men den fag-
13*