Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

201
Eleven til at løse den første Opgave og derved faa Tillid til
sine egne Fornuftslutninger.
Endvidere maa enhver abstrakt geometrisk Sandhed og-
saa bibringes Eleven i dens konkrete Form. Saa snart Ele-
ven har lost et Par Opgaver, maa han løse dem paa Lege-
pladsen med et Par Stokke og et Stykke Seglgarn, og han
maa anvende det, han har lært i Værkstedet. Kun da vil de
geometriske Linier vise sig forstaaelige for Barnet; først da
vil det forstaa, at Læreren ikke holder det for Nar, naar
han fordrer, at det skal løse Opgaver med Lineal og Kom-
pas uden at benj^tte Vinkelmaaleren. Gennem Synet og
Haanden til Hjærnen er det sande Princip for Tidsbesparelse
ved Undervisningen. Jeg husker, som om det var i Gaar,
hvorledes Geometrien pludselig fik en hel ny Betydning for
mig, og hvorledes denne nye Betydning gjorde mig alle
senere Studier lettere. Jeg gjorde min Opdagelse, da vi Ele-
ver en Gang konstruerede en Montgolfier-Ballon, og jeg be-
mærkede, at Vinklerne paa Spidserne af hver af de tyve
Papirsstrimler, hvoraf Ballonen skulde laves, maatte være
mindre end en Femtedel af en Retvinkel hver. Jeg husker
ligeledes, hvordan Sinuserne og Tangenterne ophørte at være
mystiske Tegn, saa snart vi ved Hjælp af dem var blevne i
Stand til at beregne en Stoks Længde, og hvorledes Plan-
geometri blev helt simpel, da vi i det Smaa begyndte at
bygge Skydeskaar og Brystværn — en Beskæftigelse, som
imidlertid hurtig blev forbudt os, foi-di vi »svinede vort Tøj
til«. »I ser jo ud som Jordarbejdere,« sagde vor intelligente
Lærer bebrejdende til os; men vi paa vor Side var netop
stolte deraf og af at have opdaget, hvorledes vi skulde an-
vende Geometrien.
Naar vi forlanger af vore Børn, at de skal lære virkelige
Ting af rene grafiske Fremstillinger i Stedet for at de selv
skulde lave disse Ting, tvinger vi dem til at bortødsle den
kostbare Tid. Vi trætter rent meningsløst deres Hjærner, vi