- Page 2:
Of tl|C Tae Estci,te of the late Dr
- Page 7:
HAANDENS OG HJÆRNENS ARBEJDE
- Page 10 and 11:
Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A
- Page 12 and 13:
VI minghara. Den lille Industri i F
- Page 14 and 15:
VIII at studere Menneskets Fornøde
- Page 16 and 17:
X disse Afhandlinger antydede Tende
- Page 19 and 20:
KAPITEL I. Industriens Decentralisa
- Page 21 and 22:
Sommeren og afskediget igen om Efte
- Page 23 and 24:
som teknisk Viden bliver hver enkel
- Page 25 and 26:
ejdet i Marken med en decentraliser
- Page 27 and 28:
9 — nemlig en økonomisk! Det var
- Page 29 and 30:
11 Storbritanniens, og deraf er de
- Page 31 and 32:
13 maa søges nye Veje, nye Maal
- Page 33 and 34:
II Det samme, som er sket paa Bomul
- Page 35 and 36:
17 .« \ og to Tredjedele af det Ra
- Page 37 and 38:
19 at et agerdyrkende Land kan prod
- Page 39 and 40:
21 Hvad Maskinindustrien angaar, ma
- Page 41 and 42:
23 Pionerer for den store Industri
- Page 43 and 44:
25 Med Hensyn til Osterrig-Ungarns
- Page 45 and 46:
27 Det mest slaaende Bevis mod Eksp
- Page 47 and 48:
29 deres Løn er kun halvt saa stor
- Page 49 and 50:
31 rede Storbritanniens, og den Maa
- Page 51 and 52:
33 paa de Stakler, der sover paa Tr
- Page 53 and 54:
35 mindre end 5,475,000,000 Yards a
- Page 55 and 56:
37 handelen. I Verviers staar uniaa
- Page 57 and 58:
39 dinger, er nu i Forfald. Spanien
- Page 59 and 60:
41 Hvorfor er Hungersnød saa almin
- Page 61 and 62:
43 at overvinde alle yngre Konkurre
- Page 63 and 64:
45 varer og Indførsel af Næringsm
- Page 65 and 66:
47 Fra Aaret 1887 forværredes Forh
- Page 67 and 68:
49 Jeg tog en Gang Ranslen paa Hygg
- Page 69 and 70:
51 Jord, paa hvilken selv de fattig
- Page 71 and 72:
53 Vi ser da allerførst, at de er
- Page 73 and 74: 55 25 Acres Jord alene, som Franskm
- Page 75 and 76: 57 under Kultur.*) Landet er saa go
- Page 77 and 78: 59 £, pr. Individ, mens Englands T
- Page 79 and 80: 61 Alt dette er ikke Fantasterier,
- Page 81 and 82: 63 Resultater er ikke enestaaende:
- Page 83 and 84: 65 fordre Jordens Frugtbarhed, at m
- Page 85 and 86: 67 20,000 Ibs. Gulerødder, 20,000
- Page 87 and 88: 69 til at nyde alle de Goder, Livet
- Page 89 and 90: 71 rammer, der laves i Trondhjem og
- Page 91 and 92: 73 Kvadratmil Jord, og at 1000 Menn
- Page 93 and 94: 75 Fordel for Frankrig, og saaledes
- Page 95 and 96: En Høst paa 16 til 23 Bushels pr.
- Page 97 and 98: 79 Hvad der er sagt om Hvedeavlen,
- Page 99 and 100: 81 Følgen af denne daarlige Høst
- Page 101 and 102: 83 3 ^ Fro af hvilken Kornart han
- Page 103 and 104: 85 Og medens Folk i London stadig A
- Page 105 and 106: 87 ment imod Lighedsideerne, og vi
- Page 107 and 108: 89 deraf stadig reducerer det Areal
- Page 109 and 110: 91 i dets forskellige Metoder. Vi m
- Page 111 and 112: 93 og slutter endelig med Bænken,
- Page 113 and 114: 95 for i Forening at fremme Næring
- Page 115 and 116: 2Y2 97 Tons foratvære et godt Høs
- Page 117 and 118: 99 eller Græsgang, ser vi, at der
- Page 119 and 120: 101 fremlagde Major Hallett tre for
- Page 121 and 122: 103 Quarts al" disse Fro har han no
- Page 123: 105 Paa Forsøgsstationen i Tomblai
- Page 127 and 128: 109 Af de følgende Eksempler vil m
- Page 129 and 130: m man skaffede sig et varmere Klima
- Page 131 and 132: 113 Dumazet, da Vinhaverne var blev
- Page 133 and 134: 115 Professor Baltet, som selv er p
- Page 135 and 136: 117 for omtrent 50 Aar siden solgte
- Page 137 and 138: 119 Alligevel er det de smaa Glashu
- Page 139 and 140: 121 Mange af Husene har i Stedet fo
- Page 141 and 142: 123 ligt ca. 30,000 Turister til Ø
- Page 143 and 144: 125 Der er ikke den Nation i Verden
- Page 145 and 146: 127 ejede fem Acres Land og skulde
- Page 147 and 148: 129 vor forbavsende Uvidenhed. Vi c
- Page 149 and 150: 131 laa ode hen. Millioner af Arbej
- Page 151 and 152: 133 Store Landsbyer, ja hele Byer e
- Page 153 and 154: 135 branchen besørges Vævningen e
- Page 155 and 156: 137 industrien, der frembyder saa m
- Page 157 and 158: 139 London, Glasgow og andre store
- Page 159 and 160: 141 bør siges, at Fabrikerne kun a
- Page 161 and 162: 143 De smaa Virksomheder spiller sa
- Page 163 and 164: 145 denne Fabrikation, først med H
- Page 165 and 166: 147 Haute-Savoie, hvor jeg selv har
- Page 167 and 168: 149 ja endog i 1878, meget almindel
- Page 169 and 170: 151 industri i Alengon selv. Dog ve
- Page 171 and 172: 153 bemærker, at man, takket være
- Page 173 and 174: 155 I de skovrige Egne i Perche og
- Page 175 and 176:
157 som findes omkring Nogent, omtr
- Page 177 and 178:
159 i deres Hjem. Tidligere lejede
- Page 179 and 180:
161 helt har taget Teten. Alle Slag
- Page 181 and 182:
163 denne Industrigren har selvføl
- Page 183 and 184:
165 og Fremskridt? Maa Arbejderens
- Page 185 and 186:
167 Desværre har Diskussionen om d
- Page 187 and 188:
169 Dampvæven kun et Fortids Levn,
- Page 189 and 190:
171 Frankrig paavist, hvilke Følge
- Page 191 and 192:
173 Paris og mange andre Steder kan
- Page 193 and 194:
175 Jord paa samme Maade, som det e
- Page 195 and 196:
177 mindre end tre Arbejdere) og M
- Page 197 and 198:
179 er vokset tiere helt moderne Hu
- Page 199 and 200:
181 slutte sig sammen for at købe
- Page 201 and 202:
183 Børnene og Fattigdom for de Vo
- Page 203 and 204:
185 menter. Luksusgenstande, Kerami
- Page 205 and 206:
187 vendigt at standse saa og saa m
- Page 207 and 208:
KAPITEL VIII. Haandens og Hjærnens
- Page 209 and 210:
191 Der findes ikke desmindi'e en K
- Page 211 and 212:
193 Dette er i Virkeligheden ogsaa
- Page 213 and 214:
195 lærtes i den tekniske Skole. J
- Page 215 and 216:
197 Uddannelse, bliver de øvede i
- Page 217 and 218:
199 pine dem, især ikke hvis de an
- Page 219 and 220:
201 Eleven til at løse den første
- Page 221 and 222:
2U3 simple Apparater, hvormed han s
- Page 223 and 224:
205 Grundlaget for al senere Underv
- Page 225 and 226:
207 bage af Mennesket i disse ryste
- Page 227 and 228:
209 fortjener, i Stedet for som nu
- Page 229 and 230:
211 (le skal bestemme en Breddegrad
- Page 231 and 232:
213 Sandhed paafaldende, men Forkla
- Page 233 and 234:
215 Det er en Selvfolge, at enhver
- Page 235 and 236:
217 lorstaa Menneskene, hvis han ke
- Page 237 and 238:
DE KAPITEL IX. Slutning. af mine L
- Page 239 and 240:
221 blive den »Specialist« underl
- Page 241 and 242:
223 hvis Motiv er »Prodl« og hvis
- Page 243 and 244:
225 vor aandelige Ugidelighed — d
- Page 245 and 246:
TILLÆG. A. Fransk Import. Omtrent
- Page 247 and 248:
229 1874 1894 Tons Tons Raajærn 1.
- Page 249 and 250:
231 liøje tekniske Udviklingstrin
- Page 251 and 252:
233 For Tekstilindustriens Vedkomme
- Page 253 and 254:
235 //. Bonmldsinduslrien i Indien.
- Page 255 and 256:
237 af hver Hektar 80 å 100 Tons G
- Page 257 and 258:
239 Naar Jerseykartotlen er nioden
- Page 259 and 260:
241 bunden absolut ikke er frugtbar
- Page 261 and 262:
Kløver, Saagræs og | 243 1893 189
- Page 263 and 264:
245 Gartner B. kommen til sjældent
- Page 265 and 266:
247 bruget saa betydningsfulde Resu
- Page 267 and 268:
249 talt med om Sagen, ser selvføl
- Page 269 and 270:
251 ubenyttet hen, og Landbefolknin
- Page 271 and 272:
253 Som Regel er det Kvinderne, der
- Page 273 and 274:
255 Det er ikke Silkestoller alene,
- Page 275 and 276:
kommer kun hjem hver Lørdag Aften.
- Page 277:
259 økonomischer und statistischer