Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

More documents

Recommendations

Info

det med stor Profit. Hovedaarsagen til den russiske Kon- kurrence maa derfor ikke søges i Jordens Ufrugtbarhed, men i forkerte Forhold indenfor det engelske Landbrug. Der burde siges langt mere om Konkurrencen med Rus- land, og jeg vil derfor henvise Læseren til en Række udmærkede Artikler om dette Emne af Schaeffle i xZeitschrift fur die gesammte Staatswissenschaft« 1886 og endvidere til en fortrinlig Afhandling om »Bekostninger ved Hvedeavl over hele Jorden«, der i April 1887 stod i »Quarterh' Reviev/.« De Resultater, begge disse Forfattere kommer til, bekræf- tes ved de aarlige Beretninger, som »The American Board af Agriculture« offentliggør, og tillige gennem de Oplysninger, Hr. I. R. Dodge senere har samlet. Det viser sig, at Amerikas Frugtbarhed er bleven stærkt overdrevet, og at de uhyre Hvedemængder, der eksporteres til Europa fra det nordvest- lige Amerika, avles paa en Jord, der af Naturen ikke er frugtbarere end den ugødede Jord i Europa gennem- snitlig er. Casselton Farm i Dakota med sine 20 Bushels pr. Acre er en Undtagelse, Gennemsnitshøsten i de fornemste, hvede- dyrkende Stater i det vestlige Amerika er kun 11 å 12 Bsh. Ønsker vi at finde en frugtbar Jordbund med Afgrøder paa 30 a 40 Bsh. pr. Acre, maa vi gaa til de gamle Øst-Stater, hvor Jorden bliver lavet af Mennesker.*) *) Allerede for 40 Aar siden gjorde de Lavergne opmærksom paa, at de Forenede Stater var Hoved-Imiiorlørerne af Guano. 11854 importerede Staterne omtrent en lige saa stor Mængde Guano som England, og dog fandtes der i Staterne 62 Guano-Fabriker, der forsynede dem med en Mængde, som var 16 Gange Importens Størrelse. Sammenlign ogsaa; Ronnas »L'agriculture aux Etats Unis«. 1881 I. R. Dodgés »Annual Report of the American Department of Agriculture« 1885. Tallene fra Schaeffles Bog er ogsaa anført i Schmollers »Jahrbuch«.
79 Hvad der er sagt om Hvedeavlen, kan ogsaa siges om Amerikas Kødproduktion. Schaeffle har gjort opmærksom paa, at den største Mængde af Kvægbestanden ikke opdrættes paa Prærierne, men i Farmenes Stalde, akkurat som i Europa. Paa Prairierne findes kun Yii ^f Amerikas Hornkvæg, V'o ^f Faarene og 7,^ af Svinene (Se ogsaa Dodge's »Farm and Factory«, New York 1884). Da vi efter disse Oplysninger ikke kan tale om ;- naturlig Frugtbarhed« maa vi søge efter sociale Aarsager til at forklare den. Disse finder vi for Vest-Staternes Vedkommende i følgende Forhold: Jorden købes billigt, og Produktionen er hensigtsmæssigt organiseret; og for Øst-Staternes Vedkommende skyldes Frugtbarheden den stærke Udvikling af intensiv høj Kultur. Det er selvforstaaeligt, at Dyrkningsmaaderne varierer efter de forskellige Forhold. Paa de uhyre Prairier i Nord- Amerika, hvor Jorden kunde købes for 8 til 40 sh. pr. Acre, og hvor store samlede Strækninger paa 100 a 150 Kvadrat- mil benyttedes til Hvededyrkning, greb man til ganske særlige Kultur-Metoder, og Resultatet blev udmærket. Man købte Jorden, lejede den ikke. Om Efteraaret købtes der saa hele Flokke Heste, og man pløjede og saaede med svære Plove og med Saamaskiner. Saa blev Hestene jaget paa Græs ud i Bjærgene, Arbejderne afskedigedes og kun én Mand, under- tiden et Par Stykker, blev tilbage paa Gaarden. Om For- aaret begyndte Ejerens Agenter deres Runde i alle Egnens Kroer og antog Arbejdere og Landstrygere til Høstarbejdet — Europa sendte altid rigelig Forsyning af Arbejdskraft. Hele Bataljoner Mænd marscherede ud paa Hvedemarkerne og kamperede dér. Hestene hentedes hjem fra Bjærgene, og i Løbet af en Uge eller to var Hveden høstet, tærsket og stoppet i Sække med særlig dertil indrettede Maskiner og kørt til det nærmeste Kornmagasin eller indskibet direkte til Europa. Saa afskedigedes atter Mændene, Hestene blev slupne
Page 2:
Of tl|C Tae Estci,te of the late Dr
Page 7:
HAANDENS OG HJÆRNENS ARBEJDE
Page 10 and 11:
Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A
Page 12 and 13:
VI minghara. Den lille Industri i F
Page 14 and 15:
VIII at studere Menneskets Fornøde
Page 16 and 17:
X disse Afhandlinger antydede Tende
Page 19 and 20:
KAPITEL I. Industriens Decentralisa
Page 21 and 22:
Sommeren og afskediget igen om Efte
Page 23 and 24:
som teknisk Viden bliver hver enkel
Page 25 and 26:
ejdet i Marken med en decentraliser
Page 27 and 28:
9 — nemlig en økonomisk! Det var
Page 29 and 30:
11 Storbritanniens, og deraf er de
Page 31 and 32:
13 maa søges nye Veje, nye Maal
Page 33 and 34:
II Det samme, som er sket paa Bomul
Page 35 and 36:
17 .« \ og to Tredjedele af det Ra
Page 37 and 38:
19 at et agerdyrkende Land kan prod
Page 39 and 40:
21 Hvad Maskinindustrien angaar, ma
Page 41 and 42:
23 Pionerer for den store Industri
Page 43 and 44:
25 Med Hensyn til Osterrig-Ungarns
Page 45 and 46: 27 Det mest slaaende Bevis mod Eksp
Page 47 and 48: 29 deres Løn er kun halvt saa stor
Page 49 and 50: 31 rede Storbritanniens, og den Maa
Page 51 and 52: 33 paa de Stakler, der sover paa Tr
Page 53 and 54: 35 mindre end 5,475,000,000 Yards a
Page 55 and 56: 37 handelen. I Verviers staar uniaa
Page 57 and 58: 39 dinger, er nu i Forfald. Spanien
Page 59 and 60: 41 Hvorfor er Hungersnød saa almin
Page 61 and 62: 43 at overvinde alle yngre Konkurre
Page 63 and 64: 45 varer og Indførsel af Næringsm
Page 65 and 66: 47 Fra Aaret 1887 forværredes Forh
Page 67 and 68: 49 Jeg tog en Gang Ranslen paa Hygg
Page 69 and 70: 51 Jord, paa hvilken selv de fattig
Page 71 and 72: 53 Vi ser da allerførst, at de er
Page 73 and 74: 55 25 Acres Jord alene, som Franskm
Page 75 and 76: 57 under Kultur.*) Landet er saa go
Page 77 and 78: 59 £, pr. Individ, mens Englands T
Page 79 and 80: 61 Alt dette er ikke Fantasterier,
Page 81 and 82: 63 Resultater er ikke enestaaende:
Page 83 and 84: 65 fordre Jordens Frugtbarhed, at m
Page 85 and 86: 67 20,000 Ibs. Gulerødder, 20,000
Page 87 and 88: 69 til at nyde alle de Goder, Livet
Page 89 and 90: 71 rammer, der laves i Trondhjem og
Page 91 and 92: 73 Kvadratmil Jord, og at 1000 Menn
Page 93 and 94: 75 Fordel for Frankrig, og saaledes
Page 95: En Høst paa 16 til 23 Bushels pr.
Page 99 and 100: 81 Følgen af denne daarlige Høst
Page 101 and 102: 83 3 ^ Fro af hvilken Kornart han
Page 103 and 104: 85 Og medens Folk i London stadig A
Page 105 and 106: 87 ment imod Lighedsideerne, og vi
Page 107 and 108: 89 deraf stadig reducerer det Areal
Page 109 and 110: 91 i dets forskellige Metoder. Vi m
Page 111 and 112: 93 og slutter endelig med Bænken,
Page 113 and 114: 95 for i Forening at fremme Næring
Page 115 and 116: 2Y2 97 Tons foratvære et godt Høs
Page 117 and 118: 99 eller Græsgang, ser vi, at der
Page 119 and 120: 101 fremlagde Major Hallett tre for
Page 121 and 122: 103 Quarts al" disse Fro har han no
Page 123 and 124: 105 Paa Forsøgsstationen i Tomblai
Page 125 and 126: 107 Men det lidet, jeg her har saml
Page 127 and 128: 109 Af de følgende Eksempler vil m
Page 129 and 130: m man skaffede sig et varmere Klima
Page 131 and 132: 113 Dumazet, da Vinhaverne var blev
Page 133 and 134: 115 Professor Baltet, som selv er p
Page 135 and 136: 117 for omtrent 50 Aar siden solgte
Page 137 and 138: 119 Alligevel er det de smaa Glashu
Page 139 and 140: 121 Mange af Husene har i Stedet fo
Page 141 and 142: 123 ligt ca. 30,000 Turister til Ø
Page 143 and 144: 125 Der er ikke den Nation i Verden
Page 145 and 146: 127 ejede fem Acres Land og skulde
Page 147 and 148:
129 vor forbavsende Uvidenhed. Vi c
Page 149 and 150:
131 laa ode hen. Millioner af Arbej
Page 151 and 152:
133 Store Landsbyer, ja hele Byer e
Page 153 and 154:
135 branchen besørges Vævningen e
Page 155 and 156:
137 industrien, der frembyder saa m
Page 157 and 158:
139 London, Glasgow og andre store
Page 159 and 160:
141 bør siges, at Fabrikerne kun a
Page 161 and 162:
143 De smaa Virksomheder spiller sa
Page 163 and 164:
145 denne Fabrikation, først med H
Page 165 and 166:
147 Haute-Savoie, hvor jeg selv har
Page 167 and 168:
149 ja endog i 1878, meget almindel
Page 169 and 170:
151 industri i Alengon selv. Dog ve
Page 171 and 172:
153 bemærker, at man, takket være
Page 173 and 174:
155 I de skovrige Egne i Perche og
Page 175 and 176:
157 som findes omkring Nogent, omtr
Page 177 and 178:
159 i deres Hjem. Tidligere lejede
Page 179 and 180:
161 helt har taget Teten. Alle Slag
Page 181 and 182:
163 denne Industrigren har selvføl
Page 183 and 184:
165 og Fremskridt? Maa Arbejderens
Page 185 and 186:
167 Desværre har Diskussionen om d
Page 187 and 188:
169 Dampvæven kun et Fortids Levn,
Page 189 and 190:
171 Frankrig paavist, hvilke Følge
Page 191 and 192:
173 Paris og mange andre Steder kan
Page 193 and 194:
175 Jord paa samme Maade, som det e
Page 195 and 196:
177 mindre end tre Arbejdere) og M
Page 197 and 198:
179 er vokset tiere helt moderne Hu
Page 199 and 200:
181 slutte sig sammen for at købe
Page 201 and 202:
183 Børnene og Fattigdom for de Vo
Page 203 and 204:
185 menter. Luksusgenstande, Kerami
Page 205 and 206:
187 vendigt at standse saa og saa m
Page 207 and 208:
KAPITEL VIII. Haandens og Hjærnens
Page 209 and 210:
191 Der findes ikke desmindi'e en K
Page 211 and 212:
193 Dette er i Virkeligheden ogsaa
Page 213 and 214:
195 lærtes i den tekniske Skole. J
Page 215 and 216:
197 Uddannelse, bliver de øvede i
Page 217 and 218:
199 pine dem, især ikke hvis de an
Page 219 and 220:
201 Eleven til at løse den første
Page 221 and 222:
2U3 simple Apparater, hvormed han s
Page 223 and 224:
205 Grundlaget for al senere Underv
Page 225 and 226:
207 bage af Mennesket i disse ryste
Page 227 and 228:
209 fortjener, i Stedet for som nu
Page 229 and 230:
211 (le skal bestemme en Breddegrad
Page 231 and 232:
213 Sandhed paafaldende, men Forkla
Page 233 and 234:
215 Det er en Selvfolge, at enhver
Page 235 and 236:
217 lorstaa Menneskene, hvis han ke
Page 237 and 238:
DE KAPITEL IX. Slutning. af mine L
Page 239 and 240:
221 blive den »Specialist« underl
Page 241 and 242:
223 hvis Motiv er »Prodl« og hvis
Page 243 and 244:
225 vor aandelige Ugidelighed — d
Page 245 and 246:
TILLÆG. A. Fransk Import. Omtrent
Page 247 and 248:
229 1874 1894 Tons Tons Raajærn 1.
Page 249 and 250:
231 liøje tekniske Udviklingstrin
Page 251 and 252:
233 For Tekstilindustriens Vedkomme
Page 253 and 254:
235 //. Bonmldsinduslrien i Indien.
Page 255 and 256:
237 af hver Hektar 80 å 100 Tons G
Page 257 and 258:
239 Naar Jerseykartotlen er nioden
Page 259 and 260:
241 bunden absolut ikke er frugtbar
Page 261 and 262:
Kløver, Saagræs og | 243 1893 189
Page 263 and 264:
245 Gartner B. kommen til sjældent
Page 265 and 266:
247 bruget saa betydningsfulde Resu
Page 267 and 268:
249 talt med om Sagen, ser selvføl
Page 269 and 270:
251 ubenyttet hen, og Landbefolknin
Page 271 and 272:
253 Som Regel er det Kvinderne, der
Page 273 and 274:
255 Det er ikke Silkestoller alene,
Page 275 and 276:
kommer kun hjem hver Lørdag Aften.
Page 277:
259 økonomischer und statistischer
show all

Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?