Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

More documents

Recommendations

Info

og EU samt DANIDA og Udenrigsministeriet. Herudover bruges en del information og store erfaringsopsamlinger såsom kampagnen og bogen ‘People Building Peace` fra den hollandske organisation ‘European Centre for Conflict Prevention`. Det kan kritiseres og være forbundet med potentielle bias, at der bruges forholdsvis meget litteratur der stammer fra NGO’er, når det netop er NGO’er der forsøges at analyseres på. Det kan formodes, at NGO’er ikke formår at analysere sig selv grundigt og kritisk nok. Undersøgelser og analyser er ofte påkrævet af donorer og foretages med det formål at dokumentere en (positiv) effekt af indsatsen. Over for dette hensyn vægter det tungere, at den litteratur, der er genereret af NGO´er ofte er det eneste, der findes på dette indtil videre forholdsvist uudforsket samfundsvidenskabeligt område. Derfor må der i forhold til specialets konklusioner tages et mindre forbehold i forhold til nævnte potentielle bias. 1.5. Specialets struktur Der er nu klarhed over, hvad specialet vil undersøge og over hvilke cases, der indgår i undersøgelsen. Næste kapitel vil behandle konfliktforebyggelse, da det er det centrale omdrejningspunkt for specialet. Fokus vil derfor først være på, hvilke centrale overvejelser, begreber og definitioner der er vigtige for udefrakommende at forholde sig til, hvis det tilstræbes at skabe projekter, der er i stand til at bidrage til at forebygge konflikter. Endvidere vil den konfliktsensitive tilgang ‘Do no harm` (herefter DNH) tilgang blive inddraget samt opfattelsen af konflikter som cyklusser. Kapitel 3 og 4 vil indeholde en præsentation af konceptet ’Sport for alle’, diskussioner af, hvorvidt sporten er et universelt koncept samt, hvilke sociale kompetencer sporten kan siges at have. Herefter præsenteres sportens sammenspil med de tre begreber og forhold, handlekompetence, social tillid og demokratifremme. Afsnittet afsluttes med at opridse sportens risici. Kapitel 5 vil kort omhandle NGO’ernes rolle som aktører i civilsamfundet sammen med argumenter om vigtigheden af lokalt ejerskab og positive resultater. Kapitel 6 indeholder først en opsamling af de idealkriterier, der opstilles i kapitel 3, 4 og 5, hvorefter disse analyseres på de tre valgte cases. Afsnittet vil blive afsluttet med en opsummerende model over analysen af idealkriterierne og de tre NGO’er. Specialet afsluttes i kapitel 7 med en konklusion på specialets væsentlige resultater samt perspektiverende betragtninger. 18
2. Konfliktforebyggelse Følgende afsnit vil diskutere og fremstille flere dimensioner af begrebet konfliktforebyggelse ved at inddrage forskellige teoriaspekter og diskussioner af konfliktbegrebet. Første afsnit vil vise at konfliktforebyggelse er kommet på den internationale dagsorden og at baggrunden for begrebet er den liberale fred. Herudover fremsættes i første afsnit, hvorfor unge er en vigtig dimension at tage højde for i konfliktforebyggende arbejde. Herefter vil der være en definition af begrebet. Endvidere vil der være et fokus på, hvornår konfliktforebyggelse skal finde sted i forhold til konfliktens cyklus, og muligheden af intervention i fasen før og efter konflikt vil blive diskuteret. I forhold til planlægning og implementering af konfliktforebyggende indsatser vil DNH tilgangen med fordele og ulemper blive gennemgået. Der vil undervejs i afsnittet blive formuleret idealkriterier, der skal overvejes i forbindelse med konfliktforebyggende projekter. 2.1. Forebyggelsen af voldelige konflikter på dagsordenen Konfliktforebyggelse er accepteret og legitimeret som en vigtig aktivitet udført af det internationale samfund og er kommet frem på dagsordenen. I 2000 fastslår G8 landene og EU, at konfliktforebyggelse er en af de vigtigste udfordringer i udenrigspolitikken (Tongeren, 2002: 91). Begrebet kendes af mange som en af hjørnestenene i FN, og det er at finde i FN charteret. Endvidere findes det som et af grundelementerne i NATO og EU. Det fornyede og forstærkede fokus på konfliktforebyggelse spreder sig, og store internationale organisationer som Verdensbanken, OSCE, ECOWAS, EU kommissionen og NGO’er begynder i 1990’erne at designe og implementere programmer med elementer, som prøver at forebygge voldelige konflikter (Ackerman, 2003). Som et internationalt varmt emne spreder begrebet konfliktforebyggelse sig også til civilsamfundsorganisationer som NGO’er. Konceptet konfliktforebyggelse begynder at spille en rolle i udviklingspolitikken, hvor der fra både stater og internationale organisationer bliver sat fokus på linket mellem fattigdom, konflikt og bistand. Oliver P. Richmond mener der findes et implicit formål i det konfliktforebyggende arbejde. Han mener, at idéen om konfliktforebyggelse baserer sig på den nuværende dominerende opfattelse af 19
Page 1 and 2: Kan sport forebygge voldelige konfl
Page 3 and 4: 5.3. Har sportsprojekter nogen effe
Page 5 and 6: Liste over forkortelser CCPA Cross
Page 7 and 8: positive påvirkning på konflikter
Page 9 and 10: 1.1.1. NGO´ers konfliktforebyggels
Page 11 and 12: de bedste garantier for at freden v
Page 13 and 14: muligt at fremlægge konkrete og sy
Page 15 and 16: tilpasses den kulturelle og lokale
Page 17: undersøgte NGO’er. Interviewpers
Page 21 and 22: fremmedgjorte og opleve undertrykke
Page 23 and 24: ikke kan anvendes i forbindelse med
Page 25 and 26: Konflikter skal opfattes som dynami
Page 27 and 28: OSCE præsenterer endvidere mulighe
Page 29 and 30: 2.4. ‘Do No Harm` tilgangen til p
Page 31 and 32: 3. Sportens indhold og muligheder D
Page 33 and 34: På trods af umiddelbart brede defi
Page 35 and 36: Brugen af sport som i ‘Sport for
Page 37 and 38: mange sportsgrene med konkurrence k
Page 39 and 40: 4. Sportens sammenhæng med konflik
Page 41 and 42: velfungerende vestligt samfund som
Page 43 and 44: harmonerer fint med den valgte defi
Page 45 and 46: Figur 4: Sammenhængen mellem delta
Page 47 and 48: sker på bekostning af andre, og de
Page 49 and 50: Tocquevilles forklarer ifølge Schw
Page 51 and 52: 4.4. Sports begrænsninger og risic
Page 53 and 54: Kritikken og udfordringerne danske
Page 55 and 56: I forbindelse med målingen af NGO
Page 57 and 58: Tabel 2: Opsamling af samtlige form
Page 59 and 60: GAM3 tilrettelægger deres projekte
Page 61 and 62: forsoningsarbejde også teknisk set
Page 63 and 64: 6.1.3. Skillelinjer og indsats for
Page 65 and 66: arbejder GAM3 med flere sociale ski
Page 67 and 68: et alt for stort fokus på donoren,
Page 69 and 70:
primære måde at udforme sportsakt
Page 71 and 72:
discipliner. Således nævner IPM,
Page 73 and 74:
6.2.2. En anerkendt sportsaktivitet
Page 75 and 76:
at inddrage børnene og give dem in
Page 77 and 78:
CCPAs fodboldskoler har på Balkan
Page 79 and 80:
forhold til det omkringliggende sam
Page 81 and 82:
om deltagelsen sker ofte, men især
Page 83 and 84:
6.3.5. Demokrati Sportsprojekter ka
Page 85 and 86:
GAM3 samarbejder ifølge IPA med un
Page 87 and 88:
idealkriterier, der er blevet ident
Page 89 and 90:
GES blev grundlagt som en følge af
Page 91 and 92:
6.5. Opsummerende tabel med overbli
Page 93 and 94:
6.5.1. NGO’erne og sportsprojekte
Page 95 and 96:
Der er stor forskel på, om udøver
Page 97 and 98:
7. Konklusion og perspektivering De
Page 99 and 100:
alle er vindere, kan fungere som en
Page 101 and 102:
for at skabe konfliktforebyggende p
Page 103 and 104:
Litteraturliste Ackermann, Alice (2
Page 105 and 106:
Ibsen, Bjarne og Ottesen, Laila (20
Page 107:
Der er gennemført følgende interv
show all

Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?