Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

3. Sportens indhold og muligheder
Det følgende kapitel vil undersøge, hvordan sport som instrument kan bidrage til at forebygge
konflikter og skabe fred, men også undersøge hvornår sport kan være konfliktforstærkende. Kapitlet
vil bygge på den netop gennemgåede definition om, at konfliktforebyggelse kan foregå ved at
styrke aktørernes kapacitet igennem skabelse af handlekompetence og demokratiforståelse til at løse
stridigheder fredeligt. Konfliktforebyggelse kan også ske ved at reducere de underliggende
problemer som skaber konflikten såsom mangel på social tillid og demokratiske normer og værdier.
Argumenterne i det følgende kapitel vil være at sport er et universelt koncept og at sport defineret
som ’Sport for alle’ kan skabe social interaktion og kan være et socialt instrument, der forbinder
folk på tværs af skillelinjer.
Sportens mulighed for at give individer handlekompetence vil blive belyst med en ’Sport
Empowering Model’ samt inddrage overvejelser om individers psykosociale miljø som basis for at
skabe handlekompetence. Robert Putnams teori om social tillid vil være udgangspunkt og
hovedkomponent for at undersøge sammenhængen mellem sport og social tillid. Til slut vil sportens
mulighed for at fremme demokrati blive inddraget, hvilket kan ske enten igennem deltagelse i
sportsforeninger eller i kropslig praksis dvs. igennem selve udførslen af sporten.
3.1. ’Sport for alle’
Idéen og sammenhængen mellem sport og fred har udviklet sig og varieret det sidste århundrede.
Coubertins idé om at genskabe de Olympiske Lege i slutningen af 1800 tallet byggede på et
universalistisk mål om, at sporten kunne og skulle gavne individets udvikling og skabe et fredeligt
samfund (Supporter, 2006). I praksis samlede de Olympiske Lege mange stater i hele verden til en
fælles sportsbegivenhed og op igennem 1900 tallet var sporten et forum, hvorigennem stater
betragtede hinanden. De dominerende værdier i sporten blev dog hurtigt afspejlet af de Olympiske
Leges motto ’hurtigere, højere, stærkere’. Her er konkurrencen et centralt element, og i alle
sportskonkurrencer gælder det om at være bedst.
I slutningen af 1960’erne skabte europæiske ministre og sportsorganisationer et brud med sportens
hidtidige værdier. Den eksisterende form for sport blev anset for at være for konkurrencepræget, og
man mente ikke, den kunne rumme social udvikling. Kravet var at sport også skulle indeholde et
31