Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

More documents

Recommendations

Info

4.3. Sport som demokratifremmer At skabe et liberalt demokratisk samfund opfattes i dag som en hjælp til at forebygge voldelige konflikter. Teorien om den liberale fred, der i dag påvirker idéen om konfliktforebyggelse viser indikationer på, at demokratiske samfund skaber normer for, at konflikter kan løses igennem institutionaliserede kanaler uden brug af vold, da vold i demokratier opfattes som illegitimt og unødvendigt. Demokratiseringsprocesser kan igangsættes via civilsamfundet og befolkningen, ved at befolkningen lægger pres på styret og det politiske system. Når presset bliver for stort er styret nød til at give efter, åbne de politiske institutioner og skabe større grad af både politisk og økonomisk deltagelse (Haugbølle, 2007). Sport og sportens organisering er spændende at undersøge i forsøget på at belyse, i hvor høj grad og hvordan sport kan bruges til at skabe demokrati. 4.3.1. Sportsforeninger bidrager til demokrati Sportsaktiviteter kan organiseres både via sportsklubber og sportsforeninger. Sportsaktiviteter finder også sted på et mere ad hoc basis i form af gadesportsarrangementer, sportsbegivenheder såsom sportsstævner og turneringer. Schwery præsenterer bl.a. sportens organisering i formelle og uformelle netværk i en tabel, som viser de to hovedtyper, som sporten typisk organiseres efter. Tabel 1: Sportens organisering og formål Organiseringsform Sportens formål Formelle netværk Sportsklubber og sportsforeninger Uformelle netværk Sportsbegivenheder, gadesport Sportsklubber og sportsforeninger udgør den formelle form for organisering, og det er interessant at undersøge, hvordan denne organiseringsform kan siges at bidrage til demokrati. Bjarne Ipsen og Lajla Ottesen beskriver på baggrund af to store undersøgelser fra henholdsvis Norge og Danmark, at der findes en stærk positiv sammenhæng mellem på den ene side omfanget af og intensiteten i borgernes foreningsengagement og på den anden side demokratiske holdninger og social tillid hos borgerne (Ibsen, 2001). Det tyder derfor på, at foreninger eller deltagelse i en forening kan være et godt bidrag til at styrke udviklingen af demokrati i det pågældende land. 48
Tocquevilles forklarer ifølge Schwery foreningernes relevans for og vigtige rolle i demokratiet med, at foreninger fungerer som en slags ‘træningslejr` for aktiv deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser. Endvidere lærer foreningens medlemmer at organisere sig selv, at vælge repræsentanter og være ansvarlige overfor fællesskabet. Som medlem i en forening bliver man ofte præsenteret for at skulle lære demokratiske normer og værdier. Den demokratiske værdi af foreninger synes dermed at være stor, men hvilken rolle spiller det, at det netop er sportsforeninger og ikke en anden type af forening? Schwery forklarer, at netop sportsforeninger synes at have en stor legitimitet og interesse hos mange mennesker. Sportsforeninger har endvidere ofte en meget dominerende rolle på lokalt niveau og aktivitetsniveauet er ofte højt. Schwery fremfører, at sportsforeningernes medlemstal synes at være høje i forhold til andre typer af foreninger, såsom kulturelle og politiske foreninger, hvor medlemstallet i hvert fald i den vestlige verden generelt er faldende. Schwery giver tre årsager til sportsforeningernes popularitet: - Sport taler et simpelt sprog som simplificerer interkulturel forståelse. Lingvistisk integration er nødvendig i sport og er ikke så uundgåelig som i andre foreninger. - Sport er en international trend. Det afviger fra de traditionelle sammenslutninger kirke-parti- handels foreninger og sportsforeningerne er mere uformelle med mindre ansvar og større grad af fleksibilitet. - Problemet med ‘free-riders` er et mindre problem for sportsforeninger end for handelsunioner og politiske partier, fordi sportsforeninger er af primær værdi for medlemmerne (Schwery, 2003: 20). På baggrund af disse argumenter synes sportsforeninger at nyde langt større fordele end andre typer af foreninger. Endvidere er sport populært hos unge, og sportsforeninger kan dermed være et trækplaster for især unge og nye generationer. Der synes at være et stort potentiale og god mulighed for at skabe og drive sportsforeninger uanset land og befolkning om end dannelsen af foreninger synes at sætte krav til civilbefolkningens erfaring med selvorganisering. Dannelsen af sportsklubber og sportsforeninger kan dermed bidrage til en demokratisk udvikling og dermed opstilles følgende idealkriterier: 49
Page 1 and 2: Kan sport forebygge voldelige konfl
Page 3 and 4: 5.3. Har sportsprojekter nogen effe
Page 5 and 6: Liste over forkortelser CCPA Cross
Page 7 and 8: positive påvirkning på konflikter
Page 9 and 10: 1.1.1. NGO´ers konfliktforebyggels
Page 11 and 12: de bedste garantier for at freden v
Page 13 and 14: muligt at fremlægge konkrete og sy
Page 15 and 16: tilpasses den kulturelle og lokale
Page 17 and 18: undersøgte NGO’er. Interviewpers
Page 19 and 20: 2. Konfliktforebyggelse Følgende a
Page 21 and 22: fremmedgjorte og opleve undertrykke
Page 23 and 24: ikke kan anvendes i forbindelse med
Page 25 and 26: Konflikter skal opfattes som dynami
Page 27 and 28: OSCE præsenterer endvidere mulighe
Page 29 and 30: 2.4. ‘Do No Harm` tilgangen til p
Page 31 and 32: 3. Sportens indhold og muligheder D
Page 33 and 34: På trods af umiddelbart brede defi
Page 35 and 36: Brugen af sport som i ‘Sport for
Page 37 and 38: mange sportsgrene med konkurrence k
Page 39 and 40: 4. Sportens sammenhæng med konflik
Page 41 and 42: velfungerende vestligt samfund som
Page 43 and 44: harmonerer fint med den valgte defi
Page 45 and 46: Figur 4: Sammenhængen mellem delta
Page 47: sker på bekostning af andre, og de
Page 51 and 52: 4.4. Sports begrænsninger og risic
Page 53 and 54: Kritikken og udfordringerne danske
Page 55 and 56: I forbindelse med målingen af NGO
Page 57 and 58: Tabel 2: Opsamling af samtlige form
Page 59 and 60: GAM3 tilrettelægger deres projekte
Page 61 and 62: forsoningsarbejde også teknisk set
Page 63 and 64: 6.1.3. Skillelinjer og indsats for
Page 65 and 66: arbejder GAM3 med flere sociale ski
Page 67 and 68: et alt for stort fokus på donoren,
Page 69 and 70: primære måde at udforme sportsakt
Page 71 and 72: discipliner. Således nævner IPM,
Page 73 and 74: 6.2.2. En anerkendt sportsaktivitet
Page 75 and 76: at inddrage børnene og give dem in
Page 77 and 78: CCPAs fodboldskoler har på Balkan
Page 79 and 80: forhold til det omkringliggende sam
Page 81 and 82: om deltagelsen sker ofte, men især
Page 83 and 84: 6.3.5. Demokrati Sportsprojekter ka
Page 85 and 86: GAM3 samarbejder ifølge IPA med un
Page 87 and 88: idealkriterier, der er blevet ident
Page 89 and 90: GES blev grundlagt som en følge af
Page 91 and 92: 6.5. Opsummerende tabel med overbli
Page 93 and 94: 6.5.1. NGO’erne og sportsprojekte
Page 95 and 96: Der er stor forskel på, om udøver
Page 97 and 98: 7. Konklusion og perspektivering De
Page 99 and 100:
alle er vindere, kan fungere som en
Page 101 and 102:
for at skabe konfliktforebyggende p
Page 103 and 104:
Litteraturliste Ackermann, Alice (2
Page 105 and 106:
Ibsen, Bjarne og Ottesen, Laila (20
Page 107:
Der er gennemført følgende interv
show all

Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?