Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

5. NGO’ernes metoder og resultater
Dette kapitel vil belyse, hvordan bistandsprojekter udført af NGO’er har mulighed for at påvirke et
svagt civilsamfund. Endvidere vil NGO’ernes rolle som aktør i civilsamfundet, blive undersøgt,
med henblik på at påpege de muligheder og begrænsninger, ngo’erne oplever og kan møde i
forbindelse med projekter. Kapitlet vil også argumentere for vigtigheden af, at befolkningen føler et
lokalt ejerskab af projekterne, og at projekterne bliver positivt evalueret.
5.1. NGO’ernes muligheder og udfordringer i forhold til indsatser i civilsamfundet
Der findes mange forskellige typer af civilsamfundsorganisationer, der tjener som deltagere i
civilsamfundet herunder folkelige organisationer, kirkelige og andre religiøse organisationer,
græsrodsorganisationer, traditionelle organisationer, kulturelle organisationer og ngo’er. Ngo’er,
som er i fokus i dette speciale, er organisationer der på en organiseret og formel måde ud fra et
humanitært, politisk eller religiøst motiv arbejder for at hjælpe andre. NGO’er kan bruges til både at
kanalisere donormidler og kan operere som formidlere af samarbejde med f.eks.
græsrodsorganisationer og uformelle lokale organisationer (Danida, 2000: 11). Endvidere kan
NGO’er bruges som et direkte instrument til at styrke både individer, netværk, det frivillige arbejde
og organisering i de samfund, hvor de opererer. NGO’er opfattes som fleksible, åbne over for
innovation og med en evne til hurtigt at imødekomme behov fra græsrodsniveau (Brenk; 2005:
397). Mange NGO’er har ofte også et indgående og sagligt kendskab til de lokale behov og vilkår,
efter mange års engagement og solidaritet med befolkningen, hvilket er faktorer der styrker deres
legitimitet og kompetence til at arbejde de givne steder med udviklingsprojekter. En af
udfordringerne for NGO’erne er, at det kan være svært at skabe sociale forandringer som kræver tid
og langsigtede indsatser, der ikke harmonerer med en ofte kortsigtet finansieringscyklus.
Netop i forhold til finansieringen af NGO’ernes projekter findes der også en generel både dansk og
international kritik, der går på at langt de fleste NGO’er er afhængige af deres donorer, som ofte er
staten i hjemlandet, hvilket kan gøre NGO´erne til en forlænget arm for staten. Hvis dette er
tilfældet er det ikke rimeligt at betragte deres arbejde med civilsamfundet som uafhængigt og kritisk
nok i forhold til at varetage rollen som vagthund og fortaler for at få civilbefolkningens
problematikker på især den politiske dagsorden. Det er dog ikke alle NGO’er, der har ekspertise
eller ambitioner om at bidrage til at påvirke de politiske eller samfundsmæssige strukturer.
52