Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

More documents

Recommendations

Info

argumenteret for, at de strukturer, der arbejdes med i konfliktforebyggelse kan forstås som i dette tilfælde sociale skillelinjer i form af forskellige grupperinger, der deler og skiller civilsamfundet ad. Konfliktforebyggelse kan altså foregå både i præ- og postkonfliktfasen, hvor konflikten eskalerer eller deeskalerer. I praksis til udførslen af indsatser og projekter med et konfliktforebyggende sigte kan ’DNH’ tilgangen og metode være behjælpelig og konstruktiv. I kapitel 3 undersøges relationen mellem sport og fred, der siden OL’s start har været et koncept. I dag repræsenterer konceptet ‘Sport for alle’, mulighederne for at skabe social og menneskelig udvikling gennem sport. Fysisk aktivitet som bidrager til social interaktion og organiseres efter konceptet ‘Sport for alle’ har en mulighed for at bidrage til at forebygge konflikter, såfremt at konkurrence og tilskuere ikke spiller en stor rolle. Sport anses som et universelt koncept og mange sportsgrene er udbredt over hele verden dog skal sporten, som anvendes som socialt instrument, være kendt af lokalbefolkningen. Kapitel 4 beskriver, at der findes mulighed for at give unge handlekompetence igennem sport. Deltagelse i sport kan give unge følelse af kontrol over deres egen situation ved at give dem personlige og sociale redskaber, der vil være til gavn til at kunne håndtere konflikter uden vold. Her er det et kriterium, at udøverne gives en høj grad af indflydelse og stor grad af medbestemmelse over den sport de deltager i. Endvidere kan kontakt mellem unge og voksne samt regelmæssighed i aktiviteterne styrke den unges psykosociale kompetencer, hvilket styrker udgangspunktet for at kunne skabe handlekompetence hos individet. Putnams teori giver civilsamfundets og netværksdannelsen mulighed for at skabe social tillid. Egenskaber der er vigtige i post-konflikt samfund. Denne netværksdannelse skal for at være optimal for dannelsen af social tillid ske efter principper om brobyggelse. For at skabe brobyggelse skal der være en stor diversitet blandt deltagerne i netværket, netværket skal være horisontal, og kontakten skal foregå på en ligeværdig måde. Herefter præsenteres argumenterne om, at dannelsen af sportsforeninger kan tjene som en demokratisk skole for sportsmedlemmerne, der herigennem lærer om demokratiske værdier og normer. Endvidere findes der et demokratisk element i konceptet ‘Sport for alle’. Eichberg viser med teorien om ’Kropsligt demokrati’ at populær sport, hvor deltagerne anerkender hinanden og 98
alle er vindere, kan fungere som en kropslig form for demokrati. ’Sport for alle’ fastslås som en kropslig praksis, der bidrager til demokratisk forståelse. I kapitel 5 bliver mulighederne og begrænsningerne for NGO indsatser opridset. Metoderne der oftest bruges for NGO’er er en deltagende tilgang, hvor de lokale folk, man gerne vil arbejde med, bliver inddraget i processen omkring tilblivelsen og udformningen af projektet. I forlængelse heraf er det vigtig at sikre lokalt ejerskab af projektet, der dermed får større chance for succes. Kapitel 2, 3, 4 og 5’s diskussion af emnerne konfliktforebyggelse, NGO intervention og sports mulighed for at skabe handlekompetence, social tillid og demokrati i et civilsamfund mundede ud i formuleringen af tyve idealkriterier der bliver præsenteret i starten af kapitel 6. Dermed blev også første del af problemformuleringen besvaret i forhold til, hvilke centrale kriterier der er vigtige for sportsprojekter at arbejde med og efter for at kunne bidrage til konfliktforebyggelse. Opstillingen af idealkriterierne tjener også som analyseramme for en sammenligning af de tre største danske sportsNGO’er og deres sportsprojekter. De opstillede idealkriterier er ikke udtømmende for, hvornår et projekt er konfliktforebyggende. Det kan blot give en idé og et billede af, under hvilke omstændigheder sportsprojekterne har størst mulighed for at bidrage til konfliktforebyggelse. De tre danske NGO’er CCPA, GES og GAM3 bliver analyseret i forhold til idealkriterierne igennem kapitel 6. Det viser sig, at de bidrager på hver deres måde, da der er forskel på, hvilke af idealkriterierne de opfylder. Der er også få kriterier, som ingen af NGO’erne lever op til. I forbindelse med de opstillede kriterier for konfliktopfattelse og tilgang til konflikt er opfyldelse af idealkriterierne meget spredt og forskellig. I høj grad CCPA og til en vis grad GAM3 arbejder med skillelinjer fra tidligere konflikter med individerne som repræsentant for hver deres gruppe. GES’s sportsaktiviteter er i forhold til konfliktforebyggelse i udpræget grad fokuseret omkring arbejde med individet og i mindre grad at arbejde med brobyggelse mellem forskellige grupper som førhen har været i voldelig konflikt. Ingen af NGO’erne lever op til kriteriet om at bruge en DNH tilgang Analysen viser at alle tre NGO’er i praksis i rimelig høj grad lever op til idealkriterierne i forhold til social tillid. GES’s sportsaktiviteter blander sjældent børn og unge med forskellig baggrund men pga. aktiviteternes regelmæssighed så opfylder organisationen til en vis grad kriterierne for at kunne skabe social tillid. Derimod er CCPA og GAM3s aktiviteter, især CCPA i højere grad brobyggende, 99
Page 1 and 2:
Kan sport forebygge voldelige konfl
Page 3 and 4:
5.3. Har sportsprojekter nogen effe
Page 5 and 6:
Liste over forkortelser CCPA Cross
Page 7 and 8:
positive påvirkning på konflikter
Page 9 and 10:
1.1.1. NGO´ers konfliktforebyggels
Page 11 and 12:
de bedste garantier for at freden v
Page 13 and 14:
muligt at fremlægge konkrete og sy
Page 15 and 16:
tilpasses den kulturelle og lokale
Page 17 and 18:
undersøgte NGO’er. Interviewpers
Page 19 and 20:
2. Konfliktforebyggelse Følgende a
Page 21 and 22:
fremmedgjorte og opleve undertrykke
Page 23 and 24:
ikke kan anvendes i forbindelse med
Page 25 and 26:
Konflikter skal opfattes som dynami
Page 27 and 28:
OSCE præsenterer endvidere mulighe
Page 29 and 30:
2.4. ‘Do No Harm` tilgangen til p
Page 31 and 32:
3. Sportens indhold og muligheder D
Page 33 and 34:
På trods af umiddelbart brede defi
Page 35 and 36:
Brugen af sport som i ‘Sport for
Page 37 and 38:
mange sportsgrene med konkurrence k
Page 39 and 40:
4. Sportens sammenhæng med konflik
Page 41 and 42:
velfungerende vestligt samfund som
Page 43 and 44:
harmonerer fint med den valgte defi
Page 45 and 46:
Figur 4: Sammenhængen mellem delta
Page 47 and 48: sker på bekostning af andre, og de
Page 49 and 50: Tocquevilles forklarer ifølge Schw
Page 51 and 52: 4.4. Sports begrænsninger og risic
Page 53 and 54: Kritikken og udfordringerne danske
Page 55 and 56: I forbindelse med målingen af NGO
Page 57 and 58: Tabel 2: Opsamling af samtlige form
Page 59 and 60: GAM3 tilrettelægger deres projekte
Page 61 and 62: forsoningsarbejde også teknisk set
Page 63 and 64: 6.1.3. Skillelinjer og indsats for
Page 65 and 66: arbejder GAM3 med flere sociale ski
Page 67 and 68: et alt for stort fokus på donoren,
Page 69 and 70: primære måde at udforme sportsakt
Page 71 and 72: discipliner. Således nævner IPM,
Page 73 and 74: 6.2.2. En anerkendt sportsaktivitet
Page 75 and 76: at inddrage børnene og give dem in
Page 77 and 78: CCPAs fodboldskoler har på Balkan
Page 79 and 80: forhold til det omkringliggende sam
Page 81 and 82: om deltagelsen sker ofte, men især
Page 83 and 84: 6.3.5. Demokrati Sportsprojekter ka
Page 85 and 86: GAM3 samarbejder ifølge IPA med un
Page 87 and 88: idealkriterier, der er blevet ident
Page 89 and 90: GES blev grundlagt som en følge af
Page 91 and 92: 6.5. Opsummerende tabel med overbli
Page 93 and 94: 6.5.1. NGO’erne og sportsprojekte
Page 95 and 96: Der er stor forskel på, om udøver
Page 97: 7. Konklusion og perspektivering De
Page 101 and 102: for at skabe konfliktforebyggende p
Page 103 and 104: Litteraturliste Ackermann, Alice (2
Page 105 and 106: Ibsen, Bjarne og Ottesen, Laila (20
Page 107: Der er gennemført følgende interv
show all

Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?