Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

2.4. ‘Do No Harm` tilgangen til planlægning og implementering af projekter.
De foregående diskussioner om indholdet, afgrænsning og tidsmæssig placering af
konfliktforebyggelse kan siges at omhandle NGO’ers og donorers opfattelse, strategi og taktik i
forhold til at intervenere i et post-konfliktsamfund. Det naturlige skridt efter denne diskussion er at
undersøge implementeringsmulighederne for konfliktforebyggende indsatser, hvortil der er valgt at
inddrage praktiske anvisninger for aktiviteter i forbindelse med konflikter, nemlig Mary Andersons
DNH tilgang. Andersons tilgang kan overordnet set bruges til at forbedre bistandsprojekter og sikre
at projekterne ikke gør skade. DNH tilgangen kan bruges af alle som arbejder med bistand til
konfliktområder og er relevant for konfliktforebyggende projekter i postkonflikt eller prækonflikt
områder. Tilgangen kan bruges både til bl.a. design, monitorering, evaluering af humanitære og
eller udviklings-projekter (CDA, 2004: 3). Formålet med at bruge tilgangen er, at donorer kan blive
bedre til at håndtere den kompleksitet, der eksisterer i de konfliktområder, hvor der arbejdes.
Tilgangen har til hensigt at hjælpe projektarbejderne til at se, hvordan de beslutninger der tages kan
påvirke forskellige forhold. At arbejde med en DNH tilgang kan derfor inspirere til at gøre tingene
anderledes, så der kan skabes en bedre effekt og ikke mindst så projekterne ikke utilsigtet kommer
til at gøre skade (CDA, 2004: 1). DNH vil derfor i det følgende blive ridset kort op.
Anderson argumenterer for, at når bistand bliver givet i en kontekst med konflikt, så bliver
bistanden en del af den kontekst og dermed også til en del af konflikten. Bistanden er ofte relateret
til og gives i forbindelse med skellene i samfundet, og er et udtryk for den tendens der er til, at der
ofte bliver fokuseret på det negative nemlig skellene (dividers) og spændingerne mellem folk.
Anderson understreger dog, at i alle samfund eksisterer der en kapacitet for fred (connectors).
Anderson præsenterer derfor en analytisk ramme for, hvordan man analyserer bistands virkning på
konflikt ved at formulere redskaber til at vurdere kilder til spænding og krigskapaciteter samt
vurdere hvor ‘connectors` og kapaciteterne for fred skal findes (Anderson, 1999: 67).
DNH rammen præsenterer tre skridt med henblik på at vurdere en konfliktsituation og projekters
udformning: 1.skridt: Identificér ‘dividers` og krigskapaciteten i konfliktkonteksten og vurder deres
betydning, 2.skridt: Identificér og vurder betydningen af ‘connectors` og den lokale kapacitet for
fred i samme kontekst, 3.skridt: Identificér karakteren af bistandsorganisationen og dens
programmer og vurder deres impact på både ’dividers’ og ’connectors’.
Parametrene som bruges til at måle virkningen af ’dividers’ og ’connectors’ er: systemer og
institutioner, attituder, værdier og interesser, oplevelser, symboler og specielle lejligheder. DNH
29