Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

individerne selv, selvom det er en naturlig afledt effekt af at inddrage børn og unge i
fodboldskolerne og hele konceptet.
Hvis man gerne vil bidrage til konfliktforebyggelse, er det nødvendigt, at man bliver bevidst om,
hvordan projektet forholder sig til de konflikter og skillelinjer, der er i området/landet, og at der
sker en identifikation af de aktører og strukturer, der spiller en rolle i konflikten, og muligvis udgør
konfliktens skillelinjer.
De tre NGO’er arbejder med forskellige skillelinjer i samfundet, hvor CCPA har det største fokus
på strukturelle forhold såsom etniske skillelinjer og mindre på det enkelte individ og voldelig
adfærd. CCPA kan dermed siges i rimelig høj grad at leve op til analysemodellens kriterier for
hvilke overvejelser og komponenter post og prækonflikt arbejde bør indeholde. Især lever deres
projekter i høj grad op til at arbejde med både aktør og struktur i samfundet, men også at
projekterne tager afsæt i og har som mål at arbejde på tværs af de skillelinjer, der har været fremme
under konflikten. GES derimod har i høj grad fokus på individet og vold, og meget lidt på individer
som repræsenterer forskellige grupper i tidligere konflikter. GAM3 har fokus på flygtninge,
forskellige religiøse og etniske grupper samt piger som repræsentanter for sociale skillelinjer,
hvilket er grupper der repræsenterer tidligere voldelige konflikter mellem hinanden.
6.1.4. En konfliktsensitiv tilgang til implementering af sportsprojekter
Følgende afsnit vil analysere, om NGO’ernes praktiske implementering af sportsprojekterne
benytter sig af en DNH tilgang, der kan sikre at projekterne ikke gør skade eller styrker en eventuel
konflikt i de samfund, hvor der arbejdes.
• Der bruges elementer fra en DNH tilgang, når projekter skal udarbejdes eller evalueres.
CCPA arbejder ikke med en DNH tilgang eller nogen anden konfliktsensitiv tilgang i deres
projekter. De foretager heller ikke konfliktanalyser udtaler både IPL og IPB under interviewet. På
CCPAs hjemmeside eller i interne og eksterne rapporter og artikler beskrives det heller ikke på
noget tidspunkt, at organisationen bruger en konfliktsensitiv tilgang i deres arbejde i postkonflikt
områder. Både IPB og IPL siger om DNH tilgangen, at man med den ikke får gjort noget. IPB
udtaler at: ”man har bare ikke gjort skade, men man har ikke udrettet noget”. De forstår DNH som en passiv,
handlingsløs og ambitionsløs tilgang, der ikke kan udrette noget. Endvidere udtaler de, at DNH har
66