Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...
Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...
Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ikke kan anvendes i forbindelse med enhver større eller mindre ikke voldelig konflikt. Idealkriteriet<br />
fastslår dette i sin formulering:<br />
• NGO’en og projektet arbejder for at konfliktsituationer ikke nødvendigvis skal elimineres<br />
men ikke bliver voldelig.<br />
Ackermans definition forholder sig til <strong>forebygge</strong>lse af selve den potentielle væbnede eller voldelig<br />
konflikt med fokus på aktørerne og på en strukturel måde. Ackerman bruger betegnelserne aktører<br />
og parter, som skal have styrket deres kapacitet. Aktører vil i dette speciale blive opfattet som<br />
individer, hvor der kan arbejdes med deres <strong>voldelige</strong> adfærd og holdninger.<br />
Det strukturelle niveau beskrives mere eksplicit i Aggestams definition, hvor det er bagvedliggende<br />
samfundsmæssige strukturer, eksempelvis sociale og økonomiske dimensioner, der kan skabe<br />
konflikt.<br />
Aggestam opererer endvidere både med direkte og strukturel konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Den strukturelle<br />
<strong>forebygge</strong>lse mener hun også egner sig i forståelsen af NGO’ers arbejde med <strong>konflikter</strong>. Hvorimod<br />
definitionen af direkte konflikt<strong>forebygge</strong>lse primært er relevant for stater og lignende, da det kan<br />
indebære tilbagetrækning af militære styrker eller mægling og desuden ofte er mere kortvarig og<br />
derfor ikke kan betegnes som NGO opgaver. Strukturel konflikt<strong>forebygge</strong>lse er ofte mere langvarig<br />
og defineres sådan:<br />
”Fokus på de underliggende årsager til <strong>konflikter</strong>s opståen. Det kræver en meget langsigtet og engageret<br />
tilgang, hvor der arbejdes med de sociale, politiske, økonomiske strukturer. Bl.a. med henblik på<br />
opbygning af politiske og demokratiske institutioner eller skabe social og økonomisk udvikling. Der er<br />
endvidere fokus på interne <strong>konflikter</strong> og handlinger, hvor formålet er at rekonstruere de økonomiske,<br />
politiske og sociale strukturer i en post-konflikt situation” (Aggestam, 2003: 12).<br />
Aggestam nævner, at der kan arbejdes med både økonomiske, politiske og sociale strukturer. I dette<br />
speciale er der fokus på de sociale strukturer i civilsamfundet. At rekonstruere en struktur kan<br />
forstås ved at arbejde på tværs af opståede eller etablerede skillelinjer, der har været medvirkende til<br />
den <strong>voldelige</strong> konflikt eller er en konsekvens heraf. En skillelinje kan således være medvirkende til<br />
at splitte civilsamfundet og gruppere befolkningen som modstandere, eller som parter der ikke<br />
samarbejder. Skillelinjer kan indbefatte kriterier som køn, etnicitet, religion, klasse, velstand og<br />
politisk tilhørsforhold. Man kan arbejde med strukturerne i samfundet ved arbejde med individet<br />
23