Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

Kritikken og udfordringerne danske NGO’er ofte møder er, at NGO’erne ofte næsten udelukkende
fokuserer på det lokale niveau og man forholder sig ikke til den nationale sammenhæng og støtter
kun sjældent lokale organisationers evne til at påvirke overordnede spørgsmål og politikker. Barnes
påpeger, at alt for ofte er NGO initiativer for små og isolerede til at skabe den forskel der er brug
for. Herudover er danskfinansierede aktiviteter i samme land og ofte samme sektor ofte ikke
koordinerede med henblik på at sikre erfaringsudveksling og mulig synergieffekt. Denne mangel på
koordination kan skyldes, at NGO’erne konkurrerer om de samme knappe ressourcer, der er til
rådighed for at føre deres initiativer ud i livet. Konsekvensen af isolerede og manglende
sammenhæng mellem indsatser er at fredsbestræbelserne bliver spredte og potentielt mindre
effektive (Barnes, 2005 og Danida, 2000). Et NGO sportsprojekt med mange udøvere og dermed et
stort omfang samt kontakt og koordination med andre NGO’er i området vil derfor kunne
imødekomme udfordringerne og kritikken. Dog skal det tilføjes at omfanget af projektet ikke må
opfattes som et succeskriterium i sig selv. Som en konsekvens af denne kritik kan der opstilles et
idealkriterium om at:
• Sportsprojektet har stor udbredelse og involverer mange i samfundet.
5.2. Lokalt ejerskab som et centralt element i NGO projekter
Der er bred enighed om, at der i arbejdet med civilsamfundet ikke kan anvendes en standardmodel
(Danida, 2000: 13). NGO’erne bør derfor tage højde for lokale forhold. Det udbredte koncept
deltagende metoder, kan derfor ses som en væsentlig ingrediens for at tilpasse projekter til
forskellige kontekster. Den deltagende tilgang er en metode, der fokuserer på at inddrage
målgruppen for projektet i beslutningsprocessen omkring og udformningen af projektet, hvilket
sætter dialog og fleksibilitet i centrum, når en ofte udefrakommende NGO intervenerer i sociale
processer. Den deltagende metode repræsenterer det paradigmeskifte indenfor udvikling, som fandt
sted i 1990’erne fra ‘ting` til ‘folk`, hvilket understreger troen på en bottom-up approach til at løse
udviklingsproblematikker (Mikkelsen: 2005). Den deltagende tilgang kan sammen med idéen om at
indgå partnerskaber med sydlige civilsamfundsorganisationer sikre at den civile befolkning får et
ejerskab over NGO-projektet. Med henblik på danske NGO’er og deres muligheder så beskriver
Danida i Civilsamfundsstrategien, at de har fundet at danske NGO’ers styrke netop også er, at de
etablerer samarbejde og partnerskab med en lang række organisationer i Syd. Endvidere har de tæt
kontrol med de aktiviteter, de igangsætter.
53