27.07.2013 Views

Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

De 25 år har været præget af en betydelig udvikling<br />

i diagnostisk apparatur. Ved <strong>DSKFNM</strong>’s oprettelse var<br />

gammakameraet et veletableret redskab til beskrivelse<br />

af radioaktive lægemidlers <strong>for</strong>deling i kroppen, og<br />

resultatet af en lang række af specialets undersøgelser<br />

fremkom i <strong>for</strong>m af billeder, hvis in<strong>for</strong>mationsindhold<br />

først og fremmest var af funktionel karakter, dvs.<br />

billeder der illustrerer vævs eller organers funktion<br />

(skintigrammer evt. med en farvekode). Udviklingen<br />

i computerregistrering af gammakamerabillederne<br />

har muliggjort registrering af dynamiske studier, hvor<br />

man følger optagelsen af og evt. udskillelse af et<br />

radioaktivt lægemiddel fra et organ med kvantitering<br />

af organfunktionen. Herved bliver specialets teknikker<br />

værdifulde til kontrol af sygdommes udvikling<br />

og dermed <strong>for</strong> styring af behandling. Anvendelse af<br />

matematisk analyse af måleresultater har kendetegnet<br />

udviklingen her. Den videre udvikling har været<br />

præget af udviklingen af tomografiske optagelser,<br />

dels ved anvendelse af konventionel gammakamerateknik<br />

(SPECT), dels ved anvendelse af registrering<br />

af positronudsendende radioisotoper (PET). Begge<br />

teknikker tillader en rumlig fremstilling af radioaktive<br />

stoffers <strong>for</strong>deling i legemet, hvorved en mere præcis<br />

lokalisation af sygelige processer er blevet mulig. De<br />

seneste år har <strong>for</strong> specialet især været præget af kombination<br />

med den radiologiske teknik, CT, og specialet<br />

oplever i dag en eksplosiv udvikling med anskaffelse<br />

af apparatur, der i samme undersøgelsesgang kombinerer<br />

en anatomisk fremstilling af legemets strukturer<br />

med en funktionel afbildning af organernes funktion.<br />

Det <strong>for</strong>hold, at der blandt de positronudsendende<br />

isotoper findes kulstof-, oxygen- og kvælstofisotoper<br />

med mulighed <strong>for</strong> radioaktiv mærkning af en række<br />

10<br />

Litteratur<br />

naturlige stofskifteprodukter, vil muliggøre påvisning<br />

af abnorm funktion og sygelige processer i et hidtil<br />

ukendt omfang og følsomhed. Betegnelsen molekulær<br />

billeddannelse illustrerer denne udvikling. Et samarbejde<br />

med anden billeddannelse som diagnostisk<br />

radiologi, ultralyddiagnostik og magnetisk resonans<br />

tomografi er en naturlig udvikling uden at specialets<br />

særkende som varetagende funktionsundersøgelser må<br />

gå tabt.<br />

Terapi med radioaktive lægemidler har været<br />

varetaget af specialet, ofte i samarbejde med onkologiske<br />

og hæmatologiske afdelinger. Der anvendes her<br />

specielle radioaktive isotoper med egenskaber der gør,<br />

at strålingens virkning er meget lokal. Indbygning af<br />

disse isotoper i kemiske <strong>for</strong>bindelser, der kan bindes<br />

og opkoncentreres i sygelige processer eller organer,<br />

gør at denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> strålebehandling kan gives<br />

meget præcist.<br />

De senere år har således især været præget af<br />

udviklingen inden <strong>for</strong> nuklearmedicinen. Imidlertid<br />

anvendes der <strong>for</strong>tsat også en række undersøgelsesteknikker,<br />

der bygger på klassiske fysiologiske målinger<br />

af f.eks. tryk, strømningshastighed og rumfang til<br />

især lunge- og kredsløbsundersøgelser.<br />

<strong>DSKFNM</strong> har som andre lægevidenskabelige selskaber<br />

været rådgivende og udøvende i uddannelsen af<br />

speciallæger. Det komplicerede apparatur har naturligt<br />

medført et nært samarbejde med ingeniører, kemikere,<br />

fysikere og farmaceuter, ligesom specialet i mange år<br />

måtte uddanne sine mellemteknikere, bioanalytikere<br />

og sygeplejersker. En omfattende efteruddannelse af<br />

disse personalegrupper har været af væsentlig betydning<br />

<strong>for</strong> afdelingernes funktion.<br />

1. Munck O. <strong>Klinisk</strong> fysiologi og nuklearmedicin. Specielt udviklingen fra 1963 til 1995. Bibl Læger 1995; 187:226-45.<br />

2. Bestyrelsen <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin. <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin i 25<br />

år. Ugeskr Læger <strong>2007</strong>; 169:1114.<br />

<strong>Jubilæumsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!