Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

More documents

Recommendations

Info

De 25 år har været præget af en betydelig udvikling i diagnostisk apparatur. Ved DSKFNM’s oprettelse var gammakameraet et veletableret redskab til beskrivelse af radioaktive lægemidlers fordeling i kroppen, og resultatet af en lang række af specialets undersøgelser fremkom i form af billeder, hvis informationsindhold først og fremmest var af funktionel karakter, dvs. billeder der illustrerer vævs eller organers funktion (skintigrammer evt. med en farvekode). Udviklingen i computerregistrering af gammakamerabillederne har muliggjort registrering af dynamiske studier, hvor man følger optagelsen af og evt. udskillelse af et radioaktivt lægemiddel fra et organ med kvantitering af organfunktionen. Herved bliver specialets teknikker værdifulde til kontrol af sygdommes udvikling og dermed for styring af behandling. Anvendelse af matematisk analyse af måleresultater har kendetegnet udviklingen her. Den videre udvikling har været præget af udviklingen af tomografiske optagelser, dels ved anvendelse af konventionel gammakamerateknik (SPECT), dels ved anvendelse af registrering af positronudsendende radioisotoper (PET). Begge teknikker tillader en rumlig fremstilling af radioaktive stoffers fordeling i legemet, hvorved en mere præcis lokalisation af sygelige processer er blevet mulig. De seneste år har for specialet især været præget af kombination med den radiologiske teknik, CT, og specialet oplever i dag en eksplosiv udvikling med anskaffelse af apparatur, der i samme undersøgelsesgang kombinerer en anatomisk fremstilling af legemets strukturer med en funktionel afbildning af organernes funktion. Det forhold, at der blandt de positronudsendende isotoper findes kulstof-, oxygen- og kvælstofisotoper med mulighed for radioaktiv mærkning af en række 10 Litteratur naturlige stofskifteprodukter, vil muliggøre påvisning af abnorm funktion og sygelige processer i et hidtil ukendt omfang og følsomhed. Betegnelsen molekulær billeddannelse illustrerer denne udvikling. Et samarbejde med anden billeddannelse som diagnostisk radiologi, ultralyddiagnostik og magnetisk resonans tomografi er en naturlig udvikling uden at specialets særkende som varetagende funktionsundersøgelser må gå tabt. Terapi med radioaktive lægemidler har været varetaget af specialet, ofte i samarbejde med onkologiske og hæmatologiske afdelinger. Der anvendes her specielle radioaktive isotoper med egenskaber der gør, at strålingens virkning er meget lokal. Indbygning af disse isotoper i kemiske forbindelser, der kan bindes og opkoncentreres i sygelige processer eller organer, gør at denne form for strålebehandling kan gives meget præcist. De senere år har således især været præget af udviklingen inden for nuklearmedicinen. Imidlertid anvendes der fortsat også en række undersøgelsesteknikker, der bygger på klassiske fysiologiske målinger af f.eks. tryk, strømningshastighed og rumfang til især lunge- og kredsløbsundersøgelser. DSKFNM har som andre lægevidenskabelige selskaber været rådgivende og udøvende i uddannelsen af speciallæger. Det komplicerede apparatur har naturligt medført et nært samarbejde med ingeniører, kemikere, fysikere og farmaceuter, ligesom specialet i mange år måtte uddanne sine mellemteknikere, bioanalytikere og sygeplejersker. En omfattende efteruddannelse af disse personalegrupper har været af væsentlig betydning for afdelingernes funktion. 1. Munck O. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Specielt udviklingen fra 1963 til 1995. Bibl Læger 1995; 187:226-45. 2. Bestyrelsen for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin i 25 år. Ugeskr Læger 2007; 169:1114. Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
2. Hjerteundersøgelser Poul Flemming Høilund-Carlsen, professor, ledende overlæge, dr. med. Kernen i specialets hjerteundersøgelser er korrekt, patientvenlig og individuel diagnostik og funktionsmåling som grundlag for rationel terapi. Det individuelle aspekt og brugen af de bedste metoder er vigtig for, at man kan tilrettelægge den for patienten bedste terapi. Arbejdstests Arbejdstests, herunder arbejds-EKG, har historisk set befundet sig meget længe i specialet. Princippet er gradvist at belaste patienten fysisk under kontrollerede omstændigheder og vurdere, hvor stort et arbejde hun/han kan præstere, før der melder sig tegn på sygdom i hjerte, lunger eller kredsløb i form af brystsmerter, unormal åndenød eller smerter i benene. Man lader patienten cykle på en ergometercykel eller løbe på et løbebånd, mens der registreres EKG og evt. tages prøver for at finde en forklaring på de arbejdsudløste symptomer. Individets arbejdsformåen er et godt udtryk for sundhedstilstanden og nært forbundet med prognosen på længere sigt, men undersøgelsens rette brug og tolkning kræver rutine og erfaring. Arbejds-EKG benyttes også af intern medicin og kardiologi til at påvise iskæmisk hjertesygdom, dvs. nedsat blodforsyning af hjertemusklen, udelukke betydende hjertesygdom og vurdere arbejdskapaciteten. Metoden har været anvendt uhyre meget, men dens betydning er aftagende, bl.a. fordi den diagnostiske sikkerhed ikke er tilfredsstillende (1). Ekkokardiografi Ekkokardiografi betyder ultralydsundersøgelse af hjertet. Det er en meget anvendt metode, som mest varetages af intern medicin og kardiologi, idet udstyret kan bruges direkte ved sygesengen. Undersøgelsen muliggør 3D-billedfremstilling med hurtig opnåelse af anatomisk information og måling af talrige geometriske og funktionelle parametre. Metodens styrke er dens store udbredelse, apparaturets begrænsede størrelse og den lethed, hvormed man opnår væsentlige kliniske oplysninger. Ulemper er, at den er observatørafhængig, og at de funktionelle målinger 1982 - 2007 ikke er særligt reproducerbare, så individuel vurdering og måling af spontane og terapiinducerede ændringer er temmelig usikker. I de senere år har man opstillet ekkokardiografiske kendetegn for såkaldt diastolisk dysfunktion, dvs. fejl i hjertekamrenes fyldning som forklaring på svigtende hjertefunktion, et forhold, der har været svært at påvise med andre metoder. MR-skanning MR-skanning er en helt anden teknik, som overvejende varetages af det røntgendiagnostiske speciale. Baseret på radiofrekvenser afspejler metoden protondensiteten i tynde vævssnit. Ved at ændre optageparametre kan man opnå meget detaljerede anatomiske informationer, men også vigtige funktionelle mål vedrørende hjertets pumpefunktion og kontraktionsmønster, hjertemusklens blodforsyning og stofomsætning samt strømningen i kredsløbets store kar. Den største komponent i skanneren er magneten, der producerer et kraftigt magnetfelt, som bevirker, at metoden ikke uden videre kan kombineres med andre teknikker og er nødt til at have sin egen plads i særligt indrettede lokaler. Kvantificering er i høj grad mulig, men indtil videre bruges metoden mest til forfinet morfologisk bedømmelse ved medfødt hjertesygdom, klaplidelser, forandringer i hjertemusklen og de centrale kar, især når andre metoder (ekkokardiografi, CT) er utilstrækkelige. Nuklearkardiologi Nuklearkardiologi er betegnelsen for hjerteundersøgelser foretaget med radioaktive sporstoffer og enten gammakamera eller PET-skanner. De vigtigste er myokardieskintigrafi udført enten med SPECT eller PET og isotopkardiografi (populært kaldet MUGA), som er en gammakameraundersøgelse. Disse metoder er non-invasive, ufarlige og væsentligt mere sikre end de fleste andre hjerteundersøgelser. Frem for alt giver de meget pålidelige mål for hjertemusklens blodforsyning og funktionstilstand (Figur 1), forhold af stor betydning for prognosen og til at afgøre, om invasiv terapi i form af bypass-operation eller ballonudvidelse 11
Page 1: 1982 • JUBILÆUMSSKRIFT • 2007
Page 4 and 5: 4 Jubilæumsskrift for Dansk Selska
Page 6 and 7: 6 Anvendte forkortelser CT Computed
Page 8 and 9: 8 Jubilæumsskrift for Dansk Selska
Page 12 and 13: Figur 1. Myokardieskintigrafi med S
Page 14 and 15: 3. Lungeundersøgelser Jann Mortens
Page 16 and 17: dyskinesi (PCD). Hovedindikationen
Page 18 and 19: foretage en hjerneskanning 3 timer
Page 20 and 21: 20 Jubilæumsskrift for Dansk Selsk
Page 22 and 23: Figur 1. Strain gauge måling af de
Page 24 and 25: 6. Undersøgelse af nyrernes funkti
Page 26 and 27: Ny viden om vandtransport i nyren I
Page 28 and 29: Hø lat. Sportsskader Mistanke om t
Page 30 and 31: Fremtiden Der foregår i øjeblikke
Page 32 and 33: Figur 1a. 31-årig mand med primær
Page 36 and 37: tion (kirurgisk forsnævring af luk
Page 38 and 39: 10. Inflammation og infektion Lene
Page 40 and 41: Lægemidler til inflammationsskinti
Page 42 and 43: Figur 1. Der er meget teknik gemt i
Page 44 and 45: 12. Funktionel MRI Henrik BW Larsso
Page 46 and 47: sesmetode ved muskuloskeletale sygd
Page 48 and 49: at PET/CT kan effektivisere kræftb
Page 50 and 51: 14. Sentinel node diagnostik Birger
Page 52 and 53: vis injiceres en lille radioaktiv d
Page 54 and 55: væv som binyremarven (fæokromocyt
Page 58 and 59: Figur 1. Videnskabelige publikation
Page 60 and 61:
17. Forskning inden for nuklearmedi
Page 62 and 63:
kriterierne for evaluering af nye m
Page 64:
64 25 Nedenstående sponsorer takke
show all

Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?