Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...
Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...
Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
De 25 år har været præget af en betydelig udvikling<br />
i diagnostisk apparatur. Ved <strong>DSKFNM</strong>’s oprettelse var<br />
gammakameraet et veletableret redskab til beskrivelse<br />
af radioaktive lægemidlers <strong>for</strong>deling i kroppen, og<br />
resultatet af en lang række af specialets undersøgelser<br />
fremkom i <strong>for</strong>m af billeder, hvis in<strong>for</strong>mationsindhold<br />
først og fremmest var af funktionel karakter, dvs.<br />
billeder der illustrerer vævs eller organers funktion<br />
(skintigrammer evt. med en farvekode). Udviklingen<br />
i computerregistrering af gammakamerabillederne<br />
har muliggjort registrering af dynamiske studier, hvor<br />
man følger optagelsen af og evt. udskillelse af et<br />
radioaktivt lægemiddel fra et organ med kvantitering<br />
af organfunktionen. Herved bliver specialets teknikker<br />
værdifulde til kontrol af sygdommes udvikling<br />
og dermed <strong>for</strong> styring af behandling. Anvendelse af<br />
matematisk analyse af måleresultater har kendetegnet<br />
udviklingen her. Den videre udvikling har været<br />
præget af udviklingen af tomografiske optagelser,<br />
dels ved anvendelse af konventionel gammakamerateknik<br />
(SPECT), dels ved anvendelse af registrering<br />
af positronudsendende radioisotoper (PET). Begge<br />
teknikker tillader en rumlig fremstilling af radioaktive<br />
stoffers <strong>for</strong>deling i legemet, hvorved en mere præcis<br />
lokalisation af sygelige processer er blevet mulig. De<br />
seneste år har <strong>for</strong> specialet især været præget af kombination<br />
med den radiologiske teknik, CT, og specialet<br />
oplever i dag en eksplosiv udvikling med anskaffelse<br />
af apparatur, der i samme undersøgelsesgang kombinerer<br />
en anatomisk fremstilling af legemets strukturer<br />
med en funktionel afbildning af organernes funktion.<br />
Det <strong>for</strong>hold, at der blandt de positronudsendende<br />
isotoper findes kulstof-, oxygen- og kvælstofisotoper<br />
med mulighed <strong>for</strong> radioaktiv mærkning af en række<br />
10<br />
Litteratur<br />
naturlige stofskifteprodukter, vil muliggøre påvisning<br />
af abnorm funktion og sygelige processer i et hidtil<br />
ukendt omfang og følsomhed. Betegnelsen molekulær<br />
billeddannelse illustrerer denne udvikling. Et samarbejde<br />
med anden billeddannelse som diagnostisk<br />
radiologi, ultralyddiagnostik og magnetisk resonans<br />
tomografi er en naturlig udvikling uden at specialets<br />
særkende som varetagende funktionsundersøgelser må<br />
gå tabt.<br />
Terapi med radioaktive lægemidler har været<br />
varetaget af specialet, ofte i samarbejde med onkologiske<br />
og hæmatologiske afdelinger. Der anvendes her<br />
specielle radioaktive isotoper med egenskaber der gør,<br />
at strålingens virkning er meget lokal. Indbygning af<br />
disse isotoper i kemiske <strong>for</strong>bindelser, der kan bindes<br />
og opkoncentreres i sygelige processer eller organer,<br />
gør at denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> strålebehandling kan gives<br />
meget præcist.<br />
De senere år har således især været præget af<br />
udviklingen inden <strong>for</strong> nuklearmedicinen. Imidlertid<br />
anvendes der <strong>for</strong>tsat også en række undersøgelsesteknikker,<br />
der bygger på klassiske fysiologiske målinger<br />
af f.eks. tryk, strømningshastighed og rumfang til<br />
især lunge- og kredsløbsundersøgelser.<br />
<strong>DSKFNM</strong> har som andre lægevidenskabelige selskaber<br />
været rådgivende og udøvende i uddannelsen af<br />
speciallæger. Det komplicerede apparatur har naturligt<br />
medført et nært samarbejde med ingeniører, kemikere,<br />
fysikere og farmaceuter, ligesom specialet i mange år<br />
måtte uddanne sine mellemteknikere, bioanalytikere<br />
og sygeplejersker. En omfattende efteruddannelse af<br />
disse personalegrupper har været af væsentlig betydning<br />
<strong>for</strong> afdelingernes funktion.<br />
1. Munck O. <strong>Klinisk</strong> fysiologi og nuklearmedicin. Specielt udviklingen fra 1963 til 1995. Bibl Læger 1995; 187:226-45.<br />
2. Bestyrelsen <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin. <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin i 25<br />
år. Ugeskr Læger <strong>2007</strong>; 169:1114.<br />
<strong>Jubilæumsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin