Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

6. Undersøgelse af nyrernes funktion
Michael Rehling, overlæge, dr. med.
Danske fysiologer har bidraget væsentligt til forståelsen
af nyrernes funktion. Forskningen bringer os
hele tiden ny viden om nyrernes funktion både under
normale omstændigheder og ved sygdom. Det er således
kun godt 15 år siden, at amerikanske forskere opdagede
specifikke vandkaler i nyrerne. Dette førte til
et gennembrud i forståelsen af hvordan nyrerne er i
stand til at transportere så store mængder vand, som
de gør i forbindelse med, at de renser blodet. Denne
opdagelse, hvortil bl.a. danske fysiologer bidrog (1),
blev belønnet med Nobelprisen i kemi i 2003. Danske
fysiologer var med til Nobelfesten på grund af deres
bidrag til netop denne vigtige opdagelse (Nielsen S,
Frøkiær J et al. 2002).
Nyreundersøgelser
Undersøgelser af nyrerne har oprindeligt taget udgangspunkt
i nyrernes slutprodukt urin, som let kan
opsamles og analyseres. Analyse af urin har fundet
sted i mange hundrede år; det er således lang tid siden,
at man fandt ud af, at urinen kunne smage sødt
hos folk med sukkersyge. På latin hedder sukkersyge
diabetes mellitus (mel betyder honning).
I dag anvendes dels klinisk-kemiske undersøgelser af
blod og dels avancerede nuklearmedicinske teknikker
- med indsprøjtning af radioaktivt mærkede stoffer og
efterfølgende elektroniske afbildninger - og dels skanningsmetoder,
som ultralydsskanning og MR-skanning,
til at give detaljeret viden om nyrernes opbygning og
funktion.
Nyresygdomme
Sygdom i nyrerne kan udspringe af sygelige forhold
i nyrerne, men hyppigere skyldes nyresygdom mere
generelle sygdomme, som eksempelvis sukkersyge
og forhøjet blodtryk, hvor nyrerne blot er et af flere
organer som påvirkes. Fælles for langt de fleste nyresygdomme
er, at nyrernes evne til at filtrere blodet
reduceres. Nyrerne filtrerer blodet gennem en si med
en bestemt hastighed (GFR). Bestemmelse af denne
parameter er derfor vigtig, såvel ved den primære
undersøgelse af patienten, som ved efterfølgende
kontrol af behandling.
24
Metoder til bestemmelse af nyrernes GFR
Nyrernes GFR kan undersøges med forskellige metoder,
fra de mere simple til de meget avancerede med brug
af radioaktivt mærkede stoffer.
Med de simple metoder analyseres for stoffer, som
naturligt findes i blodet, og som udskilles gennem
nyrerne. Oftest vurderes GFR ud fra blodets indhold
af kreatinin, et slutprodukt fra musklernes stofskifte.
Metoden er enkel, men desværre kun egnet til en grov
vurdering af GFR, og kun i nogen grad anvendelig til
at følge ændringer i nyrefunktionen hos patienter.
Hvis det er muligt at opsamle urin uden spild, kan
forholdet mellem hastigheden hvormed kreatinin
udskilles i urinen, i forhold til koncentrationen i blodet,
være et betydeligt mere pålideligt mål for GFR.
Desværre er det i praksis ofte vanskeligt at opsamle
al urin.På klinisk fysiologisk og nuklearmedicinske
afdelinger bestemmes GFR med en meget pålidelig
teknik, som alene hviler på bestemmelse af indhold i
blodet af et radioaktivt mærket stof, som efter indgift
kun udskilles fra kroppen gennem filtration i nyrerne.
Metoden anvendes når der er behov for en præcis
bestemmelse af GFR.
Nyrerne arbejder sammen
De to nyrer varetager i forening deres fælles opgaver.
Det er imidlertid ofte af interesse at kende den enkelte
nyres bidrag til den samlede funktion. Det kan
man gøre ved renografi, hvor man indgiver patienten
en beskeden mængde radioaktivt stof som udskilles i
nyrerne. Nyrernes optagelse og udskillelse af stoffet
kan ses udefra, idet det er mærket med et radioaktivt
grundstof, som udsender gammastråling. Fordelingen
i kroppen afbildes med et gammakamera (Figur 1).
De registrerede billeder anvendes ikke blot til beregning
af nyrefunktion, men også til at vurdere urinafløbet
fra nyrerne til blæren. Undersøgelsen udgør et
vigtigt element i udredning af børn med medfødte
misdannelser i urinvejene, som er det organsystem
der hyppigst rammes af misdannelser. Samtidig kan
undersøgelsen også vurdere nyrevævets tilstand,
eksempelvis om der er ardannelse, hvilket specielt ses
som komplikation hos børn med urinvejsinfektion.
Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin