Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

Lægemidler til inflammationsskintigrafi
Gennem de sidste 20 år har der været gjort mange
forsøg på at udvikle radioaktive lægemidler til diagnosticering
af inflammation og infektion, som er bundet
til Tc-99m og som ikke kræver udtagning af blod
og adskillelse af de hvide blodlegemer fra patienten.
I øjeblikket findes der kun et kommercielt lægemiddel
tilgængeligt i Danmark (Leucoscan®). Dette lægemiddel
binder sig til granolucytterne in vivo, men det
har ikke rigtig vundet indpas, da det ikke er nær så
følsomt og specifikt som de mærkede leukocytter.
Således blev der i 2005 i alt foretaget 14 skintigrafier
med Leucoscan® i Danmark.
F-18-FDG-PET
F-18-FDG er en positron emitter. Det er et sukkerstof
som optages i kroppens celler på samme måde som
almindeligt sukker, men inde i cellen ophobes det,
da det ikke kan nedbrydes. Det tages op af mange
typer kræftceller men også af aktiverede inflammatoriske
celler. For ca. 10 år siden kom de første større
artikler omkring brugen af FDG-PET undersøgelser til
diagnosticering af inflammation og infektion og siden
da er der skrevet mere end 30 oversigtsartikler om
dette. Fordelene er, at FDG akkumuleres meget tidligt
i inflammationscellerne, så man kan scanne patienten
allerede 45-60 minutter efter injektion, man undgår
den komplicerede og tidskrævende mærkningsprocedure
af de hvide blodlegemer og man får en højere
følsomhed og højere spatial opløsning ved dedikeret
PET scanning i forhold til gammakamera undersøgelser.
Den normale fordeling af aktiviteten i kroppen er
hjernen, hjertemusklen, nyrer og urinveje. Desuden
ses i varierende grad aktivitet i mavesæk og tarme
- specielt tyktarm. FDG-PET’s endelige rolle inden-
40
Litteratur
for inflammation/infektion er ikke endelig afklaret,
men der synes at være belæg for at FDG-PET er den
bedste undersøgelse ved feber af ukendt årsag og ved
mistanke om betændelse i de store arterier (Figur 2),
samt hos patienter med AIDS, hvorimod det ikke er
velegnet til undersøgelse af infektion omkring knogleproteser,
hos patienter med kendt malign lidelse
eller postoperativt.
Billedfusion
De nuklearmedicinske undersøgelsesteknikker kan ofte
påvise, at der er et infektionsfokus, men da det kan
være vanskeligt præcist at bestemme den anatomiske
lokalisation for fokuset, har man i de sidste dekader
med den forbedrede computerteknologi, ofte forsøgt
at sammenlægge nuklearmedicinske billeder med
f.eks. CT- eller MR-billeder. Dette har ikke været helt
optimalt, blandt andet fordi patienterne er undersøgt
på forskellige tidspunkter (ofte forskellige dage). Som
noget nyt er der nu udviklet kombinerede skannere,
der består både af et gammakamera og en CT-skanner
eller en PET-scanner og en CT-skanner. Hermed er det
blevet muligt at fusionere billederne fra de to modaliteter,
hvilket har øget den diagnostiske følsomhed og
akkurathed.
Det er oplagt, at fremtidige nuklearmedicinske
modaliteter indenfor diagnosticering af infektion og
inflammation vil fokusere på PET’s rolle samt fusionering
af billeder fra flere modaliteter (PET, SPECT,
CT og MR). Derudover kan man håbe på, at der kan
udvikles effektive radioaktive lægemidler, som retter
sig mod specifikke receptorer indenfor forskellige
patofysiologiske trin i den infektiøse eller inflammatoriske
proces.
1. Becker W and Meller J. The role of nuclear medicine in infection and inflammation. Lancet Infect Dis 2001; 1: 326-33.
2. Love C, Thomas MB, Tronco GG et al. FDG PET of Infection and Inflammation. Radiographics 2005; 25: 1357-68.
3. Bunyaviroch T, Aggarwal A, Oates E. Optimized scintigraphic evaluation of infection and inflammation: Role of single-photon
emission computed tomography/computed tomography fusion imaging. Sem Nucl Med 2006; 36: 295-311.
4. Signore a, Chianelli M, Alessandria D et al. Receptor targeting agents for imaging inflammation/infection: where are we now?
Q J Nucl Med Mol Imaging 2006; 50: 236-42.
Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin