Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

væv som binyremarven (fæokromocytom) og den
sympatiske grænsestreng (paragangliom). Svulsterne
kan påvises biokemisk ved at måle udskillelse af
metaboliske slutprodukter i døgnurin (f.eks. catecholaminer),
men de kan især ved fæokromocytom uden
for binyremarven og ved carcinoide tumorer i tarmen
være meget vanskelige at lokalisere med metoder som
UL-, CT- og MR-skanning.
I de tilfælde hvor sygdommen ikke kan behandles
kirurgisk, kan man anvende I-131- MIBG. Ved behandling
gives op til 7000 MBq I-131-MIBG langsomt
intravenøst og patienten skal indlægges i isolation på
54
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Tabel 1. Anden terapi med radioaktive lægemidler.
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
Figur 1.
Behandling med I-131 af benigne thyreoideasygdomme
1980 - 2005.
Venligst stillet til rådighed af K. Ennow. SIS.
Data stammer fra statistik venligst stillet til rådighed af K. Ennow, SIS og fra spørgeskema-undersøgelse blandt danske nuklearmedicinske afdelinger.
År I-131]- Iodid [Y-90]- Zevalin [I-131]- Mibg [Sm-153]- Ethidronat [Sr-89]
2000 180 0 7 2 11
2001 197 0 1 7 5
2002 41 0 0 6 7
2003 171 2 0 6 8
2004 205 4 7 6 4
2005 185 12 2 12 7
særligt indrettet stue i op til 5-6 dage (3). Behandlingen
er indenfor de sidste 5 år kun udført i Århus og
Herlev i ganske få tilfælde, se Tabel 1.
Mange neuroendokrine tumorer har somatostatinreceptorer
på celleoverfladen og kan påvises med
In-111-octreotid eller Tc-99m-depreotid. Ved at
mærke octreotid med hårde beta-emittere som Y-90-
DOTATOC eller Lu-177-DOTATATE kan disse anvendes
til behandling af neuroendokrine tumorer (3). Disse
behandlinger er endnu ikke taget i brug i Danmark,
men Rigshospitalet har i samarbejde med en klinik i
Basel fået behandlet 25 patienter i 2006.
Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin