Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

kriterierne for evaluering af nye metoders brugbarhed.
Kan man stille krav om studier med hårde ”endpoints”
som overlevelse og forlange undersøgelser med randomiseret
design mellem forskellige diagnostiske metoder,
eller er pålidelige prospektive undersøgelser med
bestemmelse af specificitet og sensitivitet tilstrækkelig
valid dokumentation for ibrugtagning af nye
metoder? For små sygdomsgrupper med få patienter,
f.eks. inden for børnenuklearmedicin, vil protokoller,
der involverer afdelingerne på universitetshospitaler i
flere lande være nødvendige for at skabe et tilstrækkeligt
datagrundlag for bestemmelse af de diagnostiske
undersøgelsers sensitivitet og specificitet, og
for små sygdomsgrupper er det næppe muligt at opnå
højere niveau af evidens. For de store sygdomme vil
der nemmere kunne opnås den ideelle dokumentation,
men det tager lang tid at få frembragt resultaterne,
og diagnostikken vil ofte have udviklet sig yderligere,
så den undersøgte teknik kan være forældet, når
undersøgelsens resultater foreligger.
Nye diagnostiske metoder
Udvikling af nye diagnostiske metoder inden for
nuklearmedicin går mod mere avanceret højteknologisk
apparatur til PET- og SPECT-scanning med højere
opløselighed og hurtigere optagelser kombineret med
billedfusion med en vifte af multimodale optagelser,
nye tracere og nye optageprotokoller. For nye behandlingsformer
som partikelterapi og lette ioner (hadronterapi)
til strålebehandling af kræftsygdom bliver
PET/CT et vigtigt grundlag for denne nye, præcise og
nøjagtige form for strålebehandling.
Fremtiden for den nuklearmedicinske forskning og
udvikling synes lys, med Barcelonamålene for den
europæiske forskningsfinansiering på 3% af bruttonationalprodukterne
i 2010. Det vil give øgede muligheder
for at skaffe forskningsmidler til området fra både
Danmark og EU. Et særkende for den nuklearmedicinske
forskning er områdets meget markante tværfaglighed
med betydelig forskningsindsats leveret af læger,
fysikere, ingeniører, radiokemikere og bioanalytikere
62
Litteratur
1. Chievitz O & Hevesy Gv. Radioactive indicators in the study of phosphorus metabolism in rats. Nature 1935;136: 754-6.
2. Lassen Na, Munck O. The cerebral blood flow in man determined by the use of radioactive krypton. Acta Physiol Scand.
1955;16: 33(1): 53-62.
3. Brun C., Crone C., Davidsen Hg, Fabricius J. Renal blood flow in anuric human subject determined by use of radioactive
Krypton 85.Proc Soc Exp Biol Med. 1955;89(4):687-90.
4. Kjær A. Molecular imaging of cancer usine PET and SPECT.Adv Exp Med Biol. 2006;587:277-84.
og sygeplejersker i samarbejde. På tværs af specialer
via samarbejde med diagnostisk radiologi og en bred
vifte af laboratoriefag; og i særdeleshed i samarbejde
med klinikerne fra de forskellige ”organfamilier”; som
gastro-hepatologi, kardiologi, neurologi, nefrologi,
onkologi, ortopædkirurgi og pædiatri.
Fremtidens nuklearmedicin
I fremtiden vil fokus formentlig blive på øget samarbejde
mellem naturvidenskab, teknisk videnskab
og sundhedsvidenskab med et forstærket element
af private/public partnership, rækkende på tværs af
landegrænser og geografi. Forskning er global, og de
bedste og mest engagerede vil finde sammen på tværs
af skel, det være sig faglige og disciplinære, lokalt
og globalt, som beskrevet i den nye ”Science Policy
Briefing” fra EMRC 2007 (5).
Enkelte skyer er der på himlen: De regulatoriske
begrænsninger giver vanskeligheder i forbindelse med
godkendelse af nye radioaktive lægemidler, og gør
det svært at få godkendt nye forskningstracere og nye
kommercielle tracere. GCP-reglerne skaber vanskeligheder
for mere patofysiologisk orienterede projekter.
Den aktuelle meget effektive hverdag i hospitalsvæsenet
med krav om høj produktion og effektivitet
levner ikke megen tid til fordybelse og forskning i
hverdagen, og den nye kultur med fokus på fritidsliv
og familie gør det nødvendigt at ”professionalisere”
forskningsindsatsen i form af anerkendt og finansieret
forskningstid. Hvis den nuklearmedicinske forskning,
som al anden sundhedsvidenskabelig forskning, skal
vokse og blomstre fremover, kræver det plads og
tid med nye muligheder for delestillinger mellem
forskning og klinik for mange personalegrupper. Med
akademisk medicin som anerkendt koncept på landets
afdelinger kombineret med alle de nye muligheder for
computer- og IT-understøttet teknik, vil mulighederne
forhåbentlig overskygge truslerne og give en fremtid
for den nuklearmedicnske forskning, der medfører
betydningsfuld ny viden og erkendelse til gavn for en
bedre patientbehandling.
5. Marks J & Højgaard L. Science Policy Briefing, European Medical Research Council. Medical imaging for improved patient care.
ESF, Strassbourg 2007.
Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin