Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

More documents

Recommendations

Info

Lægemidler til inflammationsskintigrafi Gennem de sidste 20 år har der været gjort mange forsøg på at udvikle radioaktive lægemidler til diagnosticering af inflammation og infektion, som er bundet til Tc-99m og som ikke kræver udtagning af blod og adskillelse af de hvide blodlegemer fra patienten. I øjeblikket findes der kun et kommercielt lægemiddel tilgængeligt i Danmark (Leucoscan®). Dette lægemiddel binder sig til granolucytterne in vivo, men det har ikke rigtig vundet indpas, da det ikke er nær så følsomt og specifikt som de mærkede leukocytter. Således blev der i 2005 i alt foretaget 14 skintigrafier med Leucoscan® i Danmark. F-18-FDG-PET F-18-FDG er en positron emitter. Det er et sukkerstof som optages i kroppens celler på samme måde som almindeligt sukker, men inde i cellen ophobes det, da det ikke kan nedbrydes. Det tages op af mange typer kræftceller men også af aktiverede inflammatoriske celler. For ca. 10 år siden kom de første større artikler omkring brugen af FDG-PET undersøgelser til diagnosticering af inflammation og infektion og siden da er der skrevet mere end 30 oversigtsartikler om dette. Fordelene er, at FDG akkumuleres meget tidligt i inflammationscellerne, så man kan scanne patienten allerede 45-60 minutter efter injektion, man undgår den komplicerede og tidskrævende mærkningsprocedure af de hvide blodlegemer og man får en højere følsomhed og højere spatial opløsning ved dedikeret PET scanning i forhold til gammakamera undersøgelser. Den normale fordeling af aktiviteten i kroppen er hjernen, hjertemusklen, nyrer og urinveje. Desuden ses i varierende grad aktivitet i mavesæk og tarme - specielt tyktarm. FDG-PET’s endelige rolle inden- 40 Litteratur for inflammation/infektion er ikke endelig afklaret, men der synes at være belæg for at FDG-PET er den bedste undersøgelse ved feber af ukendt årsag og ved mistanke om betændelse i de store arterier (Figur 2), samt hos patienter med AIDS, hvorimod det ikke er velegnet til undersøgelse af infektion omkring knogleproteser, hos patienter med kendt malign lidelse eller postoperativt. Billedfusion De nuklearmedicinske undersøgelsesteknikker kan ofte påvise, at der er et infektionsfokus, men da det kan være vanskeligt præcist at bestemme den anatomiske lokalisation for fokuset, har man i de sidste dekader med den forbedrede computerteknologi, ofte forsøgt at sammenlægge nuklearmedicinske billeder med f.eks. CT- eller MR-billeder. Dette har ikke været helt optimalt, blandt andet fordi patienterne er undersøgt på forskellige tidspunkter (ofte forskellige dage). Som noget nyt er der nu udviklet kombinerede skannere, der består både af et gammakamera og en CT-skanner eller en PET-scanner og en CT-skanner. Hermed er det blevet muligt at fusionere billederne fra de to modaliteter, hvilket har øget den diagnostiske følsomhed og akkurathed. Det er oplagt, at fremtidige nuklearmedicinske modaliteter indenfor diagnosticering af infektion og inflammation vil fokusere på PET’s rolle samt fusionering af billeder fra flere modaliteter (PET, SPECT, CT og MR). Derudover kan man håbe på, at der kan udvikles effektive radioaktive lægemidler, som retter sig mod specifikke receptorer indenfor forskellige patofysiologiske trin i den infektiøse eller inflammatoriske proces. 1. Becker W and Meller J. The role of nuclear medicine in infection and inflammation. Lancet Infect Dis 2001; 1: 326-33. 2. Love C, Thomas MB, Tronco GG et al. FDG PET of Infection and Inflammation. Radiographics 2005; 25: 1357-68. 3. Bunyaviroch T, Aggarwal A, Oates E. Optimized scintigraphic evaluation of infection and inflammation: Role of single-photon emission computed tomography/computed tomography fusion imaging. Sem Nucl Med 2006; 36: 295-311. 4. Signore a, Chianelli M, Alessandria D et al. Receptor targeting agents for imaging inflammation/infection: where are we now? Q J Nucl Med Mol Imaging 2006; 50: 236-42. Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
11. PET/SPECT – CT - Hybridteknikker Søren Holm, cheffysiker Tomografi - udefra og indefra Tomografiske teknikker fremstiller tværsnitsbilleder af en patient (af græsk tomos, snit). Billederne dannes ved en matematisk beregning, rekonstruktion, på data, som kan måles udefra, kaldet projektioner. Det matematiske bevis for denne mulighed daterer sig til 1917, men først med digitale computere blev de nuværende anvendelser praktisk mulige – og det er stadig computerteknologien, som driver området fremad. Ældst kendte forsøg, fra 1961 og med radioaktive isotoper, var et ægte opfindereksperiment, baseret på dele fra en rejsegrammofon (til at køre rundt) og en modeljernbane (til at skabe en lineær bevægelse i projektionen). Et brugbart apparat med røntgenrør som kilde blev opfundet og beskrevet i 1973 af den britiske fysiker G. Hounsfield, som i 1979 modtog Nobelprisen for denne revolution på røntgenområdet. Sideløbende skete en udvikling inden for nuklearmedicin, hvor gammakameraer, som i sig selv laver projektionsbilleder, blev ophængt, så de kunne rotere om patienten (SPECT), og en konstruktion af detektorringe, som kunne måle de to samtidige fotoner, som følger efter et positronhenfald (PET). Forskellen på de tomografiske metoder ligger i strålekilden. I CT sendes røntgenstråling gennem patienten, og detektorbuen på den modsatte side registrerer, hvad der kommer igennem. Patientens dæmpning af strålingen rekonstrueres til CT-billeder, som vi uden videre fortolker som et præcist billede af patientens anatomi – fordi forskellige typer væv dæmper strålingen forskelligt. Kontrasten er langt bedre end i traditionelle røntgenbilleder, hvor alle lag af patienten ”skygger” for hinanden. I SPECT og PET kommer informationen ”indefra” i form af fotoner fra radioaktive sporstoffer, som patienten har fået sprøjtet ind i en blodåre eller indåndet. De rekonstruerede billeder viser her fordelingen af sporstof, og den dæmpning af strålingen, som i CT er selve signalet, er blot en fejlkilde, som må korrigeres ved måling eller beregning. Ud fra viden om det aktuelle sporstof fortolkes billedet som information om fysiologiske processer og sygdomme, som f.eks. kræftsvulster. Det særlige 1982 - 2007 ved nuklearmedicin er altid den ekstreme følsomhed, som skyldes, at man detekterer signaler fra enkelte atomers henfald. Derfor kan man måle på meget små stofmængder og følge processer uden at forstyrre dem. I reglen er sporstoffer dog ikke meget ”specifikke”, dvs. at en del af sporstoffet vil være fordelt ud over kroppen, f.eks. i muskelvæv eller knogler. Uden dette ville det være meget svært at orientere sig på et nuklearmedicinsk billede, og jo bedre tracere, desto sværere. Med den ideelle tracer for kræft, ville man således kunne finde næsten uendelig små svulster – men man ville ikke være i stand til at fortælle, hvor i patienten de sad. Fusion af billeder - og apparater At røntgen og nuklearmedicin supplerer hinanden er ikke nyt, og CT-billeder har i mange år været sammenholdt med SPECT eller PET, hvad enten det er sket rent mentalt ved iagttagelse på forskellige skærme, eller mere direkte ved tilpasning (”co-registrering”) på computer og samtidig, overlejret visning (”fusion”) på fælles computerskærm. Men ideen om at samle de to typer tomografi i ét apparat blev udviklet i løbet af 1990’erne af en gruppe omkring David Townsend, først i Geneve, senere i Pittsburgh. Fra starten var det mest muligheden for at benytte dæmpningsinformationen fra CT til hurtig og effektiv korrektion i PET, der var drivende, idet det næsten halverer den nødvendige tid i skanneren. Men nytteværdien af de fusionerede billeder viste sig hurtigt at have stor gennemslagskraft, fordi det direkte forener den nuklearmedicinske følsomhed med CT’s overlegne anatomiske beskrivelse. Det første kommercielle hybridapparat (2000) var dog ikke PET, men en SPECT/CT, hvor ”CT” skanneren blot ikke fuldt ud havde den diagnostiske kvalitet, som man normalt forbinder med begrebet. Dette apparat bruges i dag på adskillige af de danske nuklearmedicinske afdelinger. Da Rigshospitalet i år 2000 anskaffede sig et nyt PET-apparat (vha. en fondsbevilling fra John og Birthe Meyers Fond) blev det aftalt med leverandøren, at der som noget helt nyt skulle udføres en kombineret 41
Page 1: 1982 • JUBILÆUMSSKRIFT • 2007
Page 4 and 5: 4 Jubilæumsskrift for Dansk Selska
Page 6 and 7: 6 Anvendte forkortelser CT Computed
Page 8 and 9: 8 Jubilæumsskrift for Dansk Selska
Page 10 and 11: De 25 år har været præget af en
Page 12 and 13: Figur 1. Myokardieskintigrafi med S
Page 14 and 15: 3. Lungeundersøgelser Jann Mortens
Page 16 and 17: dyskinesi (PCD). Hovedindikationen
Page 18 and 19: foretage en hjerneskanning 3 timer
Page 20 and 21: 20 Jubilæumsskrift for Dansk Selsk
Page 22 and 23: Figur 1. Strain gauge måling af de
Page 24 and 25: 6. Undersøgelse af nyrernes funkti
Page 26 and 27: Ny viden om vandtransport i nyren I
Page 28 and 29: Hø lat. Sportsskader Mistanke om t
Page 30 and 31: Fremtiden Der foregår i øjeblikke
Page 32 and 33: Figur 1a. 31-årig mand med primær
Page 36 and 37: tion (kirurgisk forsnævring af luk
Page 38 and 39: 10. Inflammation og infektion Lene
Page 42 and 43: Figur 1. Der er meget teknik gemt i
Page 44 and 45: 12. Funktionel MRI Henrik BW Larsso
Page 46 and 47: sesmetode ved muskuloskeletale sygd
Page 48 and 49: at PET/CT kan effektivisere kræftb
Page 50 and 51: 14. Sentinel node diagnostik Birger
Page 52 and 53: vis injiceres en lille radioaktiv d
Page 54 and 55: væv som binyremarven (fæokromocyt
Page 58 and 59: Figur 1. Videnskabelige publikation
Page 60 and 61: 17. Forskning inden for nuklearmedi
Page 62 and 63: kriterierne for evaluering af nye m
Page 64: 64 25 Nedenstående sponsorer takke

Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?