8 <strong>Jubilæumsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin
1. Historisk oversigt Jens Otto Lund, overlæge Steen Levin Nielsen, overlæge dr. med. <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin (<strong>DSKFNM</strong>) blev oprettet ved en stiftende general<strong>for</strong>samling den 4. november 1982, efter at Sundhedsstyrelsen en måned tidligere havde godkendt det lægelige speciale <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin. Lægefagligt havde der siden 1963 <strong>for</strong>egået en udvikling ad <strong>for</strong>skellige spor, idet nogle klinisk fysiologiske laboratorier blev oprettet efter svensk mønster som centrallaboratorier <strong>for</strong> funktionsundersøgelser, specielt hjerte, perifert kredsløb, lunger, lever og nyrer. Andre afdelinger blev oprettet som isotoplaboratorier knyttet til Radiumstationerne og Rigshospitalet, hvor der blev udført såvel radiokemiske analyser som funktions- og billeddiagnostik. Fælles <strong>for</strong> de første afdelinger var, at de alle i større eller mindre omfang anvendte registrering af radioaktivitet i blod- eller urinprøver eller i den intakte patient efter indgift af radioaktive sporstoffer. Den første snes år var præget af en betydelig videnskabelig aktivitet, hvor fagets metoder blev udviklet og afprøvet før indførelse som diagnostiske rutine undersøgelser, som det fremgår af efterfølgende kapitler. Fagområdet blev over<strong>for</strong> sundhedsmyndighederne repræsenteret af <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> Kemi og <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> indtil 1971, hvor <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og <strong>Dansk</strong> Nuklearmedicinsk <strong>Selskab</strong> begge blev oprettet, og lægefagligt er specialerne <strong>for</strong>tsat repræsenterede i <strong>Dansk</strong>e Laboratorielægers Organisation. Det lægevidenskabelige speciale <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> blev oprettet i 1966, men få år <strong>for</strong>inden var der tanker om etablering af et isotopdiagnostisk speciale, hvilket imidlertid ikke blev effektueret. Talrige modeller til speciallægeuddannelsen blev drøftet i løbet af 1970’erne og det væsentligste var nok at etablering af et fælles laboratoriespeciale, som <strong>for</strong>uden klinisk fysiologi bl.a. skulle omfatte klinisk kemi og andre laboratoriediscipliner, blev opgivet. Fra <strong>Dansk</strong> Nuklearmedicinsk <strong>Selskab</strong>’s side ønskede man oprettet et speciale i nuklearmedicin, medens man fra <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong>’s side ønskede oprettet et lægeligt speciale, hvor der anvendtes diagnostiske metoder byggende på såvel radioisotop- 1982 - <strong>2007</strong> Holsterbro Herning Esbjerg Viborg Vejle Ålborg Randers Århus Odense Holbæk Næstved Bispebjerg Glostrup Frederiksberg Hillerød Figur 1. Fordelingen af klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i Danmark. teknik som på klassiske fysiologiske målinger, således som det efterhånden var blevet praksis <strong>for</strong> næsten alle de oprettede klinisk fysiologiske afdelinger. I 1981 kunne <strong>for</strong>mændene <strong>for</strong> de to hidtidige lægevidenskabelige selskaber, Harriet Dige-Petersen og Jørn Giese, nedsætte et udvalg, der som kommissorium fik at fremkomme med <strong>for</strong>slag til et nyt speciale. Det var Hans Hvid Hansen, Knud Kristensen, Jens Trap-Jensen og Ole Munck, der udarbejdede en beskrivelse af et fusioneret speciale med udkast til love. Efter godkendelse i de to tidligere selskaber og af myndighederne kunne det fælles speciale og speciallægeuddannelsen etableres. Efter oprettelsen har <strong>DSKFNM</strong> været engageret i oprettelsen af nye afdelinger med udbredning af specialet til alle regioner i Danmark. Otte nye afdelinger har set dagens lys i <strong>DSKFNM</strong>’s levetid og i alt 21 afdelinger tilbyder i dag fagets procedurer, men <strong>for</strong>tsat er der ingen klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling i de tidligere sønderjyske og bornholmske amter (Figur 1). Herlev Hvidovre Køge Gentofte Rigshospitalet 9