Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

More documents

Recommendations

Info

17. Forskning inden for nuklearmedicin: Nutid og fremtid Liselotte Højgaard, klinikchef, professor, dr. med. Nuklearmedicin omfatter billeddiagnostiske undersøgelser med gammakamera, SPECT og PET af radioaktive lægemidlers fordeling i kroppen, ofte benævnt ”Molecular Imaging” eller på dansk molekylær billeddannelse, grundet mulighederne for visualisering af processer på celle- og endda molekylært niveau. Nuklearmedicin omfatter desuden funktionsdiagnostiske undersøgelser og terapi udført med radioaktive lægemidler. Nuklearmedicin i København Nuklearmedicinen blev skabt af George de Hevesy og Niels Bohr i København på Niels Bohr Instituttet (dengang Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik), hvor de første forsøg med isotopundersøgelser blev udført på planter og dyr i 1920-erne. Den berømte publikation i Nature i 1935, hvor de med anvendelse af P-32 viste, at knoglesystemet er et levende organsystem med en organisk metabolisme, er den første reference i Nobel-indstillingen, der begrunder hvorfor George de Hevesy tildeltes Nobelprisen i kemi i 1943 for udvikling af tracerprincippet (1). For godt 50 år siden begyndte de første afdelinger på danske hospitaler at udføre nuklearmedicinske patientundersøgelser og forskning, og set i relation til landets størrelse har de bidraget til den nuklearmedicinske internationale udvikling i betydelig grad. Nuklearmedicin i Danmark er vokset op på afdelinger med variationer af navnene: ”nuklearmedicin” og ”klinisk fysiologi”. Typisk har den neurologiske og neurobiologiske nuklearmedicin med gammakamera, SPECT og PET været udført enten på specialets afdelinger eller i selvstændige forskergrupper med eget apparatur og mere eller mindre tæt relation til specialet. Der har været mange forskergrupper indenfor den nuklearmedicinske forskning, og emnevalget har haft relation til vidt forskellige organsystemer. Man kunne fremhæve en lang række fremragende forskergrupper, men set med internationale briller er Niels Lassens udvikling af måling af hjernegennemblødningen og billeddannelse af hjernen helt i særklasse, og skal 60 derfor nævnes her (2), sammen med Niels Lassen og Ole Muncks udvikling af nyreflowundersøgelser (3). Molekylær billeddannelse I dag er den nuklearmedicinske forskningsaktivitet høj både internationalt og i Danmark; med molekylær billeddannelse som led i målrettet diagnostik og skræddersyet terapi, og med nuklearmedicinske teknikker som led i en bred vifte af funktionsundersøgelser. I fremtiden vil specialet få en betydningsfuld rolle i det medicinske paradigmeskifte, via kombinationen af molekylærbiologisk laboratoriediagnostik med f.eks. kvantitativ PCR-bestemmelse på individuelt tumorvæv og individuelle genprofiler kombineret med vores nuklearmedicinske molekylære billeddannelse. Disse informationer vil til sammen give nye muligheder for basal og patofysiologisk forskning; og for screening og tidlig diagnostik indenfor nye områder. Billeder i 3D (længde, bredde og højde) kombineret med tid (4D) og kombineret med multitracerprincip med (5D, 6D og 7D) vil give mulighed for funktionel billeddannelse af mange funktioner tilknyttet det samme anatomiske billede. Markører for specifikke biokemiske processer i de individuelle celler, f.eks. hypoksi, angiogenese, apoptose, bestemt med kvantitativ PCR i tumorvæv og senere korreleret til molekylær billeddannelse med kvantitativ information vil danne grundlag for næste generation af diagnostikken, hvor også kinetikken i billederne vil skabe grundlag for ny patofysiologisk viden og skabe nye diagnostiske principper. Billedfusionen af de nuklearmedicinske teknikker SPECT og PET med anatomiske billeder opnået med CT og MRI har betydet et revolutionerende fremskridt for nuklearmedicinen med en tilsvarende dramatisk vækst i anvendelsen af specialets undersøgelser. Specificitet og sensitivitet er med kombineret PET/CT og SPECT/ CT øget meget betydeligt, og de iøjnespringende diagnostiske fordele har begrundet den markante vækst i brug af PET/CT. Grundforskning via dyreforsøg i laboratorierne med molekylær billeddannelse opnået på mini-PET/CT Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
1982 - 2007 Figur 1. Forskning indenfor ”Molecular imaging” – eller på dansk – molekylær billeddannelse vil i fremtiden få en fremtrædende betydning for implementering af det medicinske paradigmeskifte, med dyreforsøg i dedikerede PET og SPECT kameraer, og hurtig translation af resultaterne til kliniske patient diagnostik. og mini-SPECT/CT scannere, der nu er kommercielt tilgængelige, er naturlige led i de store lægemiddelindustriers udviklingsafdelinger med nye muligheder for meget tidlig afprøvning af lægemidlers potentiale. Grundforskning i universitets- og hospitalsregi vil give vigtige muligheder for ny forskningserkendelse inden for mekanismer og patofysiologi, som det aktuelt foregår i professor Andreas Kjærs ”Cluster for Molecular Imaging” på Panum Instituttet, Københavns Universitet. Den translationelle forskning, med overførsel af resultaterne fra grundforskningen til den kliniske forskning, er den vigtige nye bro, der hurtigt kan overføre fremtidens molekylære billeddannelser til klinisk brug i patientdiagnostikken (4). Klinisk forskning I den kliniske forskning er udviklingen af nye metoder og procedurer i sig selv et vigtigt område, men samtidigt er afprøvning af metodernes diagnostiske værdi m.h.p. etablering af de nye metoders plads i det diagnostiske univers meget vigtig. Sidstnævnte baseret på principper for evidensbaseret medicin, til risikovurdering, screening, tidlig diagnostik, stadieinddeling, recidivdiagnostik, evaluering af behandlingseffekt, til målrettet kirurgisk intervention efter computerstyring og som grundlag for planlægning af stråleterapi med PET/CT og måske også med SPECT/CT med nye tracere i fremtiden. For de kliniske diagnostiske områder diskuteres 61
Page 1:
1982 • JUBILÆUMSSKRIFT • 2007
Page 4 and 5:
4 Jubilæumsskrift for Dansk Selska
Page 6 and 7:
6 Anvendte forkortelser CT Computed
Page 8 and 9:
8 Jubilæumsskrift for Dansk Selska
Page 10 and 11: De 25 år har været præget af en
Page 12 and 13: Figur 1. Myokardieskintigrafi med S
Page 14 and 15: 3. Lungeundersøgelser Jann Mortens
Page 16 and 17: dyskinesi (PCD). Hovedindikationen
Page 18 and 19: foretage en hjerneskanning 3 timer
Page 20 and 21: 20 Jubilæumsskrift for Dansk Selsk
Page 22 and 23: Figur 1. Strain gauge måling af de
Page 24 and 25: 6. Undersøgelse af nyrernes funkti
Page 26 and 27: Ny viden om vandtransport i nyren I
Page 28 and 29: Hø lat. Sportsskader Mistanke om t
Page 30 and 31: Fremtiden Der foregår i øjeblikke
Page 32 and 33: Figur 1a. 31-årig mand med primær
Page 36 and 37: tion (kirurgisk forsnævring af luk
Page 38 and 39: 10. Inflammation og infektion Lene
Page 40 and 41: Lægemidler til inflammationsskinti
Page 42 and 43: Figur 1. Der er meget teknik gemt i
Page 44 and 45: 12. Funktionel MRI Henrik BW Larsso
Page 46 and 47: sesmetode ved muskuloskeletale sygd
Page 48 and 49: at PET/CT kan effektivisere kræftb
Page 50 and 51: 14. Sentinel node diagnostik Birger
Page 52 and 53: vis injiceres en lille radioaktiv d
Page 54 and 55: væv som binyremarven (fæokromocyt
Page 58 and 59: Figur 1. Videnskabelige publikation
Page 62 and 63: kriterierne for evaluering af nye m
Page 64: 64 25 Nedenstående sponsorer takke
show all

Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?