kriterierne <strong>for</strong> evaluering af nye metoders brugbarhed. Kan man stille krav om studier med hårde ”endpoints” som overlevelse og <strong>for</strong>lange undersøgelser med randomiseret design mellem <strong>for</strong>skellige diagnostiske metoder, eller er pålidelige prospektive undersøgelser med bestemmelse af specificitet og sensitivitet tilstrækkelig valid dokumentation <strong>for</strong> ibrugtagning af nye metoder? For små sygdomsgrupper med få patienter, f.eks. inden <strong>for</strong> børnenuklearmedicin, vil protokoller, der involverer afdelingerne på universitetshospitaler i flere lande være nødvendige <strong>for</strong> at skabe et tilstrækkeligt datagrundlag <strong>for</strong> bestemmelse af de diagnostiske undersøgelsers sensitivitet og specificitet, og <strong>for</strong> små sygdomsgrupper er det næppe muligt at opnå højere niveau af evidens. For de store sygdomme vil der nemmere kunne opnås den ideelle dokumentation, men det tager lang tid at få frembragt resultaterne, og diagnostikken vil ofte have udviklet sig yderligere, så den undersøgte teknik kan være <strong>for</strong>ældet, når undersøgelsens resultater <strong>for</strong>eligger. Nye diagnostiske metoder Udvikling af nye diagnostiske metoder inden <strong>for</strong> nuklearmedicin går mod mere avanceret højteknologisk apparatur til PET- og SPECT-scanning med højere opløselighed og hurtigere optagelser kombineret med billedfusion med en vifte af multimodale optagelser, nye tracere og nye optageprotokoller. For nye behandlings<strong>for</strong>mer som partikelterapi og lette ioner (hadronterapi) til strålebehandling af kræftsygdom bliver PET/CT et vigtigt grundlag <strong>for</strong> denne nye, præcise og nøjagtige <strong>for</strong>m <strong>for</strong> strålebehandling. Fremtiden <strong>for</strong> den nuklearmedicinske <strong>for</strong>skning og udvikling synes lys, med Barcelonamålene <strong>for</strong> den europæiske <strong>for</strong>skningsfinansiering på 3% af bruttonationalprodukterne i 2010. Det vil give øgede muligheder <strong>for</strong> at skaffe <strong>for</strong>skningsmidler til området fra både Danmark og EU. Et særkende <strong>for</strong> den nuklearmedicinske <strong>for</strong>skning er områdets meget markante tværfaglighed med betydelig <strong>for</strong>skningsindsats leveret af læger, fysikere, ingeniører, radiokemikere og bioanalytikere 62 Litteratur 1. Chievitz O & Hevesy Gv. Radioactive indicators in the study of phosphorus metabolism in rats. Nature 1935;136: 754-6. 2. Lassen Na, Munck O. The cerebral blood flow in man determined by the use of radioactive krypton. Acta Physiol Scand. 1955;16: 33(1): 53-62. 3. Brun C., Crone C., Davidsen Hg, Fabricius J. Renal blood flow in anuric human subject determined by use of radioactive Krypton 85.Proc Soc Exp Biol Med. 1955;89(4):687-90. 4. Kjær A. Molecular imaging of cancer usine PET and SPECT.Adv Exp Med Biol. 2006;587:277-84. og sygeplejersker i samarbejde. På tværs af specialer via samarbejde med diagnostisk radiologi og en bred vifte af laboratoriefag; og i særdeleshed i samarbejde med klinikerne fra de <strong>for</strong>skellige ”organfamilier”; som gastro-hepatologi, kardiologi, neurologi, nefrologi, onkologi, ortopædkirurgi og pædiatri. Fremtidens nuklearmedicin I fremtiden vil fokus <strong>for</strong>mentlig blive på øget samarbejde mellem naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab med et <strong>for</strong>stærket element af private/public partnership, rækkende på tværs af landegrænser og geografi. Forskning er global, og de bedste og mest engagerede vil finde sammen på tværs af skel, det være sig faglige og disciplinære, lokalt og globalt, som beskrevet i den nye ”Science Policy Briefing” fra EMRC <strong>2007</strong> (5). Enkelte skyer er der på himlen: De regulatoriske begrænsninger giver vanskeligheder i <strong>for</strong>bindelse med godkendelse af nye radioaktive lægemidler, og gør det svært at få godkendt nye <strong>for</strong>skningstracere og nye kommercielle tracere. GCP-reglerne skaber vanskeligheder <strong>for</strong> mere patofysiologisk orienterede projekter. Den aktuelle meget effektive hverdag i hospitalsvæsenet med krav om høj produktion og effektivitet levner ikke megen tid til <strong>for</strong>dybelse og <strong>for</strong>skning i hverdagen, og den nye kultur med fokus på fritidsliv og familie gør det nødvendigt at ”professionalisere” <strong>for</strong>skningsindsatsen i <strong>for</strong>m af anerkendt og finansieret <strong>for</strong>skningstid. Hvis den nuklearmedicinske <strong>for</strong>skning, som al anden sundhedsvidenskabelig <strong>for</strong>skning, skal vokse og blomstre fremover, kræver det plads og tid med nye muligheder <strong>for</strong> delestillinger mellem <strong>for</strong>skning og klinik <strong>for</strong> mange personalegrupper. Med akademisk medicin som anerkendt koncept på landets afdelinger kombineret med alle de nye muligheder <strong>for</strong> computer- og IT-understøttet teknik, vil mulighederne <strong>for</strong>håbentlig overskygge truslerne og give en fremtid <strong>for</strong> den nuklearmedicnske <strong>for</strong>skning, der medfører betydningsfuld ny viden og erkendelse til gavn <strong>for</strong> en bedre patientbehandling. 5. Marks J & Højgaard L. Science Policy Briefing, European Medical Research Council. Medical imaging <strong>for</strong> improved patient care. ESF, Strassbourg <strong>2007</strong>. <strong>Jubilæumsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin
Redigeret af: Peter Oturai, Jesper Mortensen og Søren Møller Layout: Zofi a Kruszona UUA-046 Hvidovre Hospital 25 Foto: Per Rasmussen m. fl Tryk: Kailow Graphic A/S Oktober <strong>2007</strong>.
Change language