Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

7. Bevægeapparatet
Inge-Lis Kanstrup, overlæge, dr.med.
Bo Zerahn, overlæge
Arbejdshesten i nuklearmedicin ved undersøgelser af
muskler og led er knogleskintigrafi. Men også knogletæthedsmåling
til vurdering af kalkindhold samt
trykmåling inde i muskler hører med til specialet.
Desuden er PET-skanning og andre nuklearmedicinske
metoder i kombination med CT-skanning ved at finde
deres plads i det diagnostiske repertoire.
Knogleskintigrafi
Knogleskintigrafi er primært en billedmæssig fremstilling
af stofomsætning i knoglevævet, men
undersøgelsen kan også bruges til at vurdere gennemblødning.
Det kræver en indsprøjtning af et
knoglesøgende radioaktivt sporstof i en strålingsmængde,
der svarer til ca. 1½ gang den naturlige
årlige baggrundsstråling. Undersøgelsen er således
ufarlig, dog undersøges gravide så vidt muligt ikke.
Billedoptagelse sker ved hjælp af et gammakamera,
når sporstoffet har fordelt sig efter 2-3 timer. Kameraet
kan være forsynet med et eller to optagehoveder,
som kan skanne hele skelettet i én optagelse, eller
man kan lade kameraet rotere rundt om patienten
for at kunne konstruere et tredimensionelt billede af
knoglerne (SPECT). Man kan også lave enkeltbilleder
efter behov.
Undersøgelsen er meget følsom til påvisning af
lokalt øget stofomsætning i knoglesystemet og bruges
derfor til vurdering af spredning af kræft til knogler,
hvor der foregår en netto-nydannelse af knogle
- først og fremmest spredning fra bryst-, prostata- og
lungekræft. Undersøgelsen er dog ikke særlig specifik,
og man kan langt fra altid give et entydigt svar.
For eksempel kan enkelte forandringer i lænderyggen
skyldes både kræft og gigt. I sådanne tilfælde kan
man supplere med en SPECT, som ofte kan hjælpe
med at skelne mellem ondartede og godartede fund.
Undersøgelsen er dog aldrig endegyldig diagnostisk.
Både sygehistorie, fundenes lokalisation og udbredelse
(mønster) kan være med til at afdække årsagen.
1982 - 2007
Tre-faset knogleskintigrafi
Her tages billeder i forbindelse med indsprøjtning af
sporstoffet. På den måde kan man opnå supplerende
information om blodgennemstrømning og kapillærtæthed,
som er af værdi ved vurdering af mange
knogle- og ledsygdomme og skader. Der foregår i
øjeblikket et udviklingsarbejde med at gøre den trefasede
knogleskintigrafi kvantitativ (målbar), som det
f.eks. kendes fra renografi (se nyreunderøgelser) især
med henblik på diagnostik af senfølger i fødderne
pga. sukkersyge, Charcotfod.
Ledlidelser
Ved en lang række ledlidelser vil der være øget ophobning
af sporstof i relation til såvel store som helt
små led. Ved mistanke om involvering af finger- og
tåled, udføres specialoptagelse af hænder og fødder.
Undersøgelsen kan desuden bruges til at vurdere
senfølger efter ledskader, men har ingen værdi ved
akutte ledskader. En normal eller høj knogleoptagelse
af sporstoffet kræver intakt blodforsyning. Ved brud
på lårbenshalsen kan man derfor ved hurtig skintigrafi
(inden for de første uger) afsløre, om blodforsyningen
til ledhovedet er bevaret eller afbrudt, hvilket i givet
fald giver en høj risiko for senere kollaps omkring
bruddet. Et lignende billede ses hos børn med Calvé-
Legg-Perthes sygdom.
Knogleskintigrafi kan bidrage ved udredning af
mistanke om løsning af kunstige led. Bedst undersøgt
er forholdene ved kunstige knæ- og hofteled, hvor en
normal skintigrafi med stor sandsynlighed kan udelukke
løshed og/eller betændelse. Der er større tvivl
om den diagnostiske sikkerhed ved positive skintigrafiske
fund.
27