56 <strong>Jubilæumsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin
16. Forskning inden<strong>for</strong> klinisk fysiologi: Nutid og fremtid Jens H. Henriksen, professor, ledende overlæge, dr.med Hanne B. Hansen, cand merc. Specialet <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong>, fra 1982 <strong>Klinisk</strong> <strong>Fysiologi</strong> og Nuklearmedicin, har traditionelt været et <strong>for</strong>skningstungt speciale. Der er tidligere udført flere analyser heraf (1,2), ligesom <strong>for</strong>skningsaktiviteten er dokumenteret i de enkelte afdelingers årsberetninger. Den kliniske <strong>for</strong>skning har været udsat <strong>for</strong> en vis afmatning de senere år, i mindre grad dyreeksperimentel, cellulær og molekylærbiologisk <strong>for</strong>skning. Hvordan er det gået med klinisk fysiologi? Inden <strong>for</strong>søg på at besvare dette, skal det bemærkes, at opdelingen af specialets <strong>for</strong>skning i klinisk fysiologisk <strong>for</strong>skning og nuklearmedicinsk <strong>for</strong>skning ofte vil være kunstig, idet førstnævnte også anvender mange isotopteknikker, eksempelvis glomerulær filtrationshastighed bestemt med 51Cr-EDTA vs inulin. En nylig opgørelse af <strong>for</strong>skningsaktiviteten i Region Hovedstaden er vist i Tabel 1. Her fandtes omkring 40% af de i specialet publicerede artikler at omhandle klinisk fysiologi. Ved analyse af publikationer opført i PubMed i samme periode ses stort set samme <strong>for</strong>deling <strong>for</strong> hele landet. Ved opgørelse af videnskabelige publikationer fra specialets speciallæger plus læger under uddannelse (n = 85) er der i PubMed inden<strong>for</strong> de sidste fire år (2003-2006) registreret samlet 503 artikler. Ved rangstilling fås som ventet en meget skæv <strong>for</strong>deling, hvor 12% af <strong>for</strong>skerne tegner sig <strong>for</strong> ca. 60% af publikationerne og halvdelen af specialets læger <strong>for</strong> tre publikationer eller mindre, se Figur 1. Universitetsafdelinger og afdelinger ved store hospitaler er mest produktive, men det er glædeligt, at de fleste afdelinger i landet viser en betragtelig <strong>for</strong>skningsaktivitet. For ti år siden blev der i gennemsnit publiceret knap 120 peer-reviewede videnskabelige artikler om året, og der er en tæt relation mellem antal artikler og impact inden<strong>for</strong> specialet (1). Nu publiceres godt 125 videnskabelige artikler per år. Ved at betragte emnerne <strong>for</strong> de publicerede artikler (bedømt udfra titel og læsning af abstrakt) ses, at en række traditionelle emner som hæmodynamik, lungefunktion, nyrefunktion, metabolisme, hypertension, iskæmisk og dekompenseret hjertesygdom, gastro- *) Dette afsnit baseres delvist på interview med specialets mest aktive <strong>for</strong>skere. 1982 - <strong>2007</strong> intestinal og leverpatofysiologi, ødempatogenese, diabetes, adipositas og legemssammensætning er dominerende. Herudover, er signalstoffer, molekylærbiologiske mekanismer og salt-vandhomeostase stærkt repræsenteret. Mange af de publicerede arbejder involverer betydelig metodeudvikling, og der <strong>for</strong>egår væsentlig udvikling blandt andet omkring MR-teknikker og molekylærbiologiske teknikker, der også har relation til nuklearmedicin (3). Analyse af publikationsmønstret inden<strong>for</strong> de seneste år, inklusive de <strong>for</strong>edrag, der er præsenteret i <strong>Selskab</strong>ets regi, tyder på, at der er tale om et intenst samarbejde inden<strong>for</strong> de enkelte klinisk fysiologisk/ nuklearmedicinske afdelinger samt med kliniske samarbejdspartnere. Publikationer, hvor to eller flere klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger er samarbejdende, fremstår <strong>for</strong>tsat lavt og er tilsyneladende ikke væsentligt ændret gennem de sidste 10 år (1,2). Samarbejdet er langt oftere rettet mod kliniske samarbejdspartnere på hospitaler i regionen, i ind- og udland og på andre laboratorier og institutioner. Alders<strong>for</strong>delingen af de mest aktive <strong>for</strong>skere er betænkelig høj. Således fandtes en gennemsnitsalder på 52 år (42 – 62) på de ti mest publicerede læger. Forventninger til fremtiden* Specielt løfterig udvikling synes at være relateret til molekylær biologi og fysiologi, proteinomics, ud<strong>for</strong>skning af nye tracere og indikatorer, modalitetssammenkøring og ekspertsystemer. Teknikker inden<strong>for</strong> genterapi og stamceller må i de kommende år <strong>for</strong>ventes at repræsentere væsentlige <strong>for</strong>skningsfelter ligeledes vurdering af funktionen af organer, der er understøttet med organspecifikke celler, hvis oprindelse kan være embryonale stamceller, autologe eller heterologe transplantationer eller anden cellulær regeneration. Anvendelse af monoklonale antistoffer har i dag en anden og noget mere balanceret placering end <strong>for</strong> 10 år siden. Paradigmeskiftet (3,4) mod individuel tilrettelagt diagnostik og terapi vil medføre øgede krav på integralt-, organ-, cellulært- og molekylært niveau. 57
Change language