Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

for nylig havde separate afdelinger for de to typer af
stråling. Der har været afholdt møder med deltagelse
af alle implicerede for at afklare, hvordan de mange
regler kunne bringes til at fungere med to bekendtgørelser
og 4 ”ansvarlige personer” i ét rum. Et omfattende
kursus (80 timer) med deltagelse af SIS, for at
uddanne nuklearmedicinske bioanalytikere og sygeplejersker
til at betjene udstyret, er blevet afholdt flere
gange i København og senest også i Århus.
Hybridteknikker - rutine og udfordring
En af hovedanvendelserne for PET/CT i dag er opsporing,
beskrivelse og vurdering af kræftudbredelse.
Derfor findes PET/CT nu ved alle de hospitaler, som
rummer stråleterapi, og er på vej til at blive en
integreret del af planlægningsprocessen for stråleterapipatienter.
På få år gik PET/CT fra at blive betragtet
som en eksotisk forskningsmulighed til at være
et standardinstrument, hvor der på verdensplan er
installeret langt over tusind apparater; PET uden CT
installeres til gengæld næsten ikke længere.
På SPECT området er udviklingen tilsvarende gået
mod sammenbygning med egentlige CT skannere, som
kan give den fulde diagnostiske kvalitet. Også SPECT/
Litteratur
1. Hounsfield GN. Computed medical imaging. Nobel lecture, December 8, 1979. J Comput Assist Tomogr 1980; 4: 665-74.
2. Beyer T, Townsend DW, Brun T, Kinahan PE, Charron M, Roddy R et al. A combined PET/CT scanner for clinical oncology.
J Nucl Med 2000; 41:1369-79.
3. Cherry SR. The 2006 Henry N. Wagner Lecture: Of mice and men (and positrons)-advances in PET imaging technology.
J Nucl Med 2006; 47: 1735-45.
4. Blodgett TM, Meltzer CC, Townsend DW. PET/CT: form and function. Radiology 2007; 242: 360-85.
5. Von Schulthess, GK. (ed) Molecular Anatomic Imaging. PET-CT and SPECT-CT Integrated Modality Imaging. 2.ed. Philadelphia:
Lippincott Williams & Wilkins, 2007.
1982 - 2007
CT har i dag fået stor udbredelse på de nuklearmedicinske
afdelinger, dog uden at fortrænge det almindelige
gammakamera.
En interessant fremtidshybrid er kombinationen
PET/MR (magnetisk resonans). Her er et stort teknisk
problem: standarddetektoren i nuklearmedicin
indeholder et forstærkerrør, som er følsomt for magnetfelter.
Kommer det i nærheden af en MR skanner,
holder det op med at fungere. I en eksperimentel
opstilling til forsøgsdyr løstes problemet ved at føre
detektorsignalerne gennem lange lyslederkabler ud
til forstærkeren, men tabet i følsomhed er for stort
til at tillade brugen i mennesker. En ny detektortype,
som virker i magnetfelter, er udviklet, men er indtil
videre meget kostbar. Et kommercielt produkt er under
udvikling, specifikt til hjerneundersøgelser, og det er
spændende, at man her (i modsætning til PET/CT) vil
være i stand til at lave ægte simultane studier på de
to modaliteter. Der vil nok gå en del år, før et tilsvarende
instrument til samtidig helkropsundersøgelse
med PET og MR er en reel mulighed.
Når det sker, vil det betyde flere nye udfordringer
for selskabets medlemmer.
43