Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

More documents

Recommendations

Info

14. Sentinel node diagnostik Birger Hesse, overlæge, dr. med. Annette H. Chakera, læge. ph.d. Baggrund Sentinel node (SN), det engelske ord for skildvagt, er en ganske rammende betegnelse for den eller de lymfeknuder, der i ”forreste geled” modtager lymfedrænage fra et givet område på kroppen, et organ eller en kræftsvulst. Nogle kræftsvulster spreder sig i udtalt grad via lymfesystemet, det gælder brystkræft, modermærkekræft (melanomer), kræft i mundhulen, penis mv. Spredning fra sådanne kræftsvulster vil i første omgang foregå via lymfekar til regionale lymfeknuder, og allerførst til den regionale SN. Ved operation for sådanne kræftsvulster opspores og udtages SN. Hvis mikroskopisk undersøgelse ikke afslører kræftceller i SN, er spredning af kræften med stor sandsynlighed udelukket, og patienten har en god prognose, når den primære kræftsvulst er fjernet. Hvis SN derimod indeholder kræftceller, vil der med stor sandsynlighed også være sket spredning til de øvrige lymfeknuder i området, hvorfor disse som regel alle sammen skal fjernes forebyggende ved en operation. Eventuelt er kræftcellerne yderligere brudt igennem dette ”første geled” og har spredt sig videre til andre af kroppens organer, hvilket man efter operationen kan søge at opspore og eventuelt også bekæmpe forebyggende. Sentiel node skintigrafi og gammaprobediagnostik Men hvordan opsporer man SN, så man kan afgøre, om spredning er sket? Det gøres i dag rutinemæssigt med indsprøjtning af et radioaktivt sporstof tæt på kræftsvulsten, der lige som eventuelt spredte kræftceller transporteres til den regionale SN. Sporstoffet indeholder store proteinmolekyler, hvortil der er bundet radioaktivt Technetium (Tc-99m). Sporstoffet vil ophobes i SN, og dette kan afbildes på et gammakamera ved såkaldt lymfeskintigrafi (Figur 1). Aktiviteten fra Tc-99m kan også detekteres under operationen med en gammaprobe, der giver udslag svarende til det pågældende områdes tælletal - desto mere, jo tættere proben er på den radioaktive SN. Indsprøjtningen af det radioaktive sporstof gives fra 1 til 18 timer før 50 operationen, således at sporstoffet stadig er ophobet og aktivt i SN, også efter billedoptagelse. Kirurgen kan ud fra lymfeskintigrafi, eventuel ”vejledende” markering med spritpen eller lignende på huden, og ved hjælp af gammaproben lokalisere SN. Når kirurgen har fjernet SN, kan han kontrollere, at den udtagne SN indeholder radioaktivitet, mens det tilbageblevne væv er blevet tilsvarende mindre radioaktivt, dvs. at det korrekte væv (SN) er taget ud. Den radioaktive strålebelastning er helt ubetydelig, både for patient og operationspersonale. Lymfeskintigrafi ved modermærkekræft har i Danmark været udført siden begyndelsen af 1980’erne, dog ikke med henblik på fjernelse af SN, men for at kende lymfebanernes forløb i tilfælde af spredning af kræften efter operationen. Efter at man ved en international kongres i nuklearmedicin i 1997 hørte om de meget lovende resultater af SN diagnostik ved brystkræft, indførtes teknikken herhjemme. Den er siden eksploderet både globalt og i Danmark, hvor der nu årligt undersøges ca. 1800 patienter med brystkræft. Ved de øvrige omtalte kræftformer er SN også blevet state-of-the-art, men tallene er mindre, idet disse sygdomme er langt sjældnere. For modermærkekræft udgør SN-undersøgelserne omkring 400 om året i Danmark, mens kræft i mundhule og kønsorganerne er relativt sjældne sygdomme. For andre og hyppigt forekommende kræftformer er SN-diagnostik endnu på det mere eksperimentelle plan, det gælder kræft i livmoderhals, prostata, urinblære, lunger, spiserør, mavesæk og tyktarm. Fælles for disse sygdomme er krav om mere invasiv injektion af sporstof og mere omfattende billeddiagnostik med både tomografiske gammakameraoptagelser og CT røntgenundersøgelse. Det sidste har vi gode erfaringer med gennem flere år med SN diagnostik ved mundhulecancer. Hvad opnår brystkræftpatienten ved SN diagnostik? Først og fremmest undgår patienter med en normal SN uden kræftceller (mindst 50% af patienterne) total operativ fjernelse (”rømning”) af alle de regionale lymfeknuder. Det sparer patienten for de ikke uvæ- Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
1982 - 2007 Thorax forfra Thorax fra siden Abdomen forfra Bækken forfra Figur 1. Patient opereret for modermærke på mavens forside. Mikroskopi afslørede modermærkekræft. Patienten kom til ny operation for at sikre total fjernelse af kræftsvulsten samt SN undersøgelse for at udelukke spredning af kræftceller. Lymfeskintigrafi er udført 12 timer efter 4 indsprøjtninger med Tc-99m-mærket Nanocoll, givet i huden omkring arret. Der påvises kun én SN i venstre armhule. ”Markering” på billedet angiver for kirurgen, at man lige over den sete SN har lavet et tuschmærke på huden. sentlige, postoperative komplikationer, som total rømning af alle lymfeknude indebærer. Dertil kommer, at de patienter som har kræftceller i deres SN bliver sikrere og mere præcist stadieinddelt og dermed generelt kan tilbydes en mere målrettet, postoperativ behandling. En række væsentlige, danske videnskabelige publikationer har bidraget til den internationale litteratur om SN, og flere ph.d.- afhandlinger er ved at være afsluttet om emnet. En række kurser og workshops med vigtige internationale bidrag har været holdt om SN (1-5). Endelig kan det nævnes, at flere europæiske guidelines om SN er på vej, med danske forskere i spidsen. Sammenfattende kan man betegne sentinel node diagnostik som et vigtigt nyt redskab for optimering af kræftdiagnostik - og behandling, som er vokset fra omkring 0 i slutningen i sidste halvdel af 1990’erne til langt over 1000 procedurer om året i Danmark. Det er en ganske billig procedure, hvor der på skånsom 51
Page 1: 1982 • JUBILÆUMSSKRIFT • 2007
Page 4 and 5: 4 Jubilæumsskrift for Dansk Selska
Page 6 and 7: 6 Anvendte forkortelser CT Computed
Page 8 and 9: 8 Jubilæumsskrift for Dansk Selska
Page 10 and 11: De 25 år har været præget af en
Page 12 and 13: Figur 1. Myokardieskintigrafi med S
Page 14 and 15: 3. Lungeundersøgelser Jann Mortens
Page 16 and 17: dyskinesi (PCD). Hovedindikationen
Page 18 and 19: foretage en hjerneskanning 3 timer
Page 20 and 21: 20 Jubilæumsskrift for Dansk Selsk
Page 22 and 23: Figur 1. Strain gauge måling af de
Page 24 and 25: 6. Undersøgelse af nyrernes funkti
Page 26 and 27: Ny viden om vandtransport i nyren I
Page 28 and 29: Hø lat. Sportsskader Mistanke om t
Page 30 and 31: Fremtiden Der foregår i øjeblikke
Page 32 and 33: Figur 1a. 31-årig mand med primær
Page 36 and 37: tion (kirurgisk forsnævring af luk
Page 38 and 39: 10. Inflammation og infektion Lene
Page 40 and 41: Lægemidler til inflammationsskinti
Page 42 and 43: Figur 1. Der er meget teknik gemt i
Page 44 and 45: 12. Funktionel MRI Henrik BW Larsso
Page 46 and 47: sesmetode ved muskuloskeletale sygd
Page 48 and 49: at PET/CT kan effektivisere kræftb
Page 52 and 53: vis injiceres en lille radioaktiv d
Page 54 and 55: væv som binyremarven (fæokromocyt
Page 58 and 59: Figur 1. Videnskabelige publikation
Page 60 and 61: 17. Forskning inden for nuklearmedi
Page 62 and 63: kriterierne for evaluering af nye m
Page 64: 64 25 Nedenstående sponsorer takke

Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?