Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

foretage en hjerneskanning 3 timer efter. Ved Parkinsons
sygdom kan man tydeligt se og beregne nedsat
binding til dopamin-transporter-receptorerne i de
centrale hjernestrukturer (striatum), hvor specielt den
bagerste del, putamen, har meget lav traceroptagelse
(Figur 2).
Der findes desuden en række andre specifikke
tracere, der hver for sig kan bruges som ’måleprober’
forskellige steder i dopamin-signalstof-systemet.
Således kan man både belyse de præsynaptiske cellers
dopaminproduktion (F-18-fluoro-dopa) og bestemme
bindingspotentialet til og mængden af de aktive
post-synapstike dopamin receptorer, hvoraf der findes
mindst 5 forskellige undertyper (Figur 1).
På samme måde som der i dag findes detaljerede diagnostiske
muligheder inden for sygdomme, der påvirker
dopaminsystemt, forventes det også, at registrering
af ændringer i andre signalstofsystemer i hjernen, vil
kunne anvendes diagnostisk inden for få år.
Ultralyd-Doppler undersøgelser af halsens
og hjernes blodkar
Ultralyd-Doppler metoden er omtalt andets steds i
dette skrift. Undersøgelse af de store halsarterier, som
forsyner hjernen med blod, er vigtig hos patienter, der
har tilbagevendende, men forbigående tale, føle eller
motoriske forstyrrelser. Disse kan være et forvarsel om
senere alvorlig apopleksi (slagtilfælde). Hvis undersøgelsen
viser tegn på, at der kan dannes blodpropper
i halsarterierne eller forsnævringer i arterierne, er
det muligt at indsætte forebyggende blodfortyndende
behandling, eller foretage operation af arterien. Ved
valg af en speciel ultralydprobe, som kan ’se’ igennem
de tyndvæggede dele af kraniet, kan man også
undersøge de større arterier i selve hjernen. Denne
type transkraniel Doppler-undersøgelse med brug af
kontraststof, evt. blot saltvand tilblandet lidt luftbobler,
kan bl.a. anvendes til at se, om blodpropper
kan passere fra det venøse til det arterielle kredsløb
gennem en defekt i hjerteskillevæggen. Denne defekt
kan også give anledning til blodprop- og migrænelignende
symptomer fra hjernen. I sværere tilfælde
vælger man at lukke hullet i hjertets skillevæg.
Isotop cisternografi
– undersøgelse af rygmarvskanalen
Cisternografi er en relativt sjælden undersøgelse, men
gavnlig hos patienter, hvor man har mistanke om
udsivning af noget af cerebrospinalvæsken, der findes
omkring rygmarven og i hjernes hulrum. Symptomerne
18
er ofte svære, til tider invaliderende hovedpine udløst
ved stillingsændring. Efter indsprøjtning af ca. 1
ml. radioaktivt sporstof i rygmarvskanalen, i lænderegionen
følges de næste timer, tracerens vandring
i væskerummet med et gammakamera for at afgøre,
om der er lækage. Finder man stedet for lækagen er
behandlingen oftest meget enkel ved indsprøjtning
af en smule af patientens eget blod, der størkner og
lukker lækagen.
Undersøgelse af det autonome
(ubevidste) nervesystem
Det autonome nervesystem medvirker til at regulere
en række livsvigtige funktioner bl.a. hjerterytmen,
blodkarrenes sammentrækning og vejtrækningsrytmen.
Forstyrrelser i det autonome nervesystem kan
forekomme alene, men kan også være ledsagesymptomer
ved andre sygdomme f.eks. parkinsonisme. En
vigtig undersøgelse er kontinuerlig blodtryksmåling
og EKG-analyse medens patienten ligger ned og
herefter pludselig rejses op til næsten stående stilling
(vippelejetest). Undersøgelsen kan suppleres med
medicinsk stimulation (nitroglycerin) og let massage
af halspulsårerne, der indeholder trykfølsomme nerver.
På denne kontrollerede måde kan man undersøge om
besvimelses- og faldepisoder skyldes abnorm autonom
regulering af kredsløb og hjerte. Afhængig af sygdommens
sværhedsgrad kan man behandle medicinsk eller
i nogle tilfælde med pacemaker til hjertet.
Fremtiden – klinik og forskning
Olesen og Leonardi (5) har skønnet at i Europa er
35% af den samlede sygdomsbyrde forårsaget af
hjernerelaterede sygdomme. Der er ingen tegn på, at
byrden vil aftage i fremtiden, men måske endog øges.
Med stigende levealder vil både hjernens kredsløbssygdomme
(apopleksi) og ikke mindst antallet af
patienter med neurodegenerative sygdomme, som
demens og bevægeforstyrrelser, udgøre en stigende
byrde for sundhedsvæsnet. Der foregår intensiv
forskning for både at udvikle lægemidler til forebyggelse
og behandling af neurodegenerative lidelser,
og sideløbende for at finde nye specifikke radioaktive
tracere til diagnosticering med de nuklearmedicinske
skannere.
I de kommende år må vi forvente et voksende arsenal
af forskellige, klinisk tilgængelige, neuro-receptor
ligander og tracere, som i hjernen binder til f.eks.
amyloid (udfældningsstof der findes hos Alzheimer
demens patienter).
Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin