Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

Figur 1.
Strain gauge måling af det systoliske blodtryk på ankelniveau.
Bemærk, at placeringen af blodtryksmanchetten bestemmer,
hvor blodtrykket måles.
Ultralyd/Doppler-undersøgelser
Ultralyd/Doppler-undersøgelser er blevet uundværlige
til vurdering af blodkarernes indre anatomi og
af blodgennemstrømning (Figur 2). Undersøgelsen er
relativ hurtig, smertefri og uden risiko for patienten,
men resultatet er noget operatør-afhængig, idet det
tager relativt lang tid at opnå den nødvendige ekspertise.
Når blodgennemstrømningshastigheden måles
med Doppler-teknikken, opnås et indirekte mål for
forsnævringsgraden i de pågældende pulsårer. Dette
beror på, at gennemstrømningshastigheden øges
med tiltagende forsnævring indtil en forsnævring på
ca. 95-99 %, herefter vil hastigheden aftage. Oftest
drejer det sig om kar på halsen, i arme, ben, nyrer
eller mave-tarmkanalen. Teknikken kan også anvendes
til vurdering af dysfunktion af blodkars indre cellelag.
Til analyse af blodårernes anatomi kan bruges et
almindeligt sort-hvid billede. Det er herved muligt at
opdele plaques på en gråtoneskala, hvor lyse/hvide
farver indikerer hårde plaques, mens mørke/sorte
22
A B
C
Figur 2.
Normal karmorfologi i arteria carotis communis (halspulsåren)
med normal vægtykkelse (Panel A). Plaquedannelse i
arteria carotis communis (Panel B). Normal delingssted for
arteria carotis communis i arteria carotis interna og arteria
carotis externa (Panel C). Plaquedannelse i delingsstedet af
arteria carotis communis (Panel D).
farver indikerer bløde plaques. Hvis cellelaget på et
blødt plaque brister, kan det føre til aktivering af
blodstørkningen og dermed dannelse af blodpropper.
De lokalt dannede blodpropper risikerer at rive sig løs
og blive ført med blodstrømmen til så snævert et kar,
at blodproppen sætter sig fast og lukker for blodforsyningen,
f.eks. til en del af hjernen.
Overvågning af karrekonstruktioner f.eks. efter bypass-operationer,
hvor en vene bruges som pulsåre i
benene er blevet en rutineundersøgelse, som har vundet
stor udbredelse. Værdien af undersøgelsen beror
dels på muligheden for at opdage forsnævringer i god
tid, inden karrekonstruktionen lukker, dels at diagnosticere
funktionelt betydende fistler. Vedrørende
dialysefistler er det stadigt uafklaret om et ultralydsovervågningsprogram
er fordelagtigt. Ultralyd/Doppler-teknikken
er således en undersøgelsesmodalitet,
som med rette har vundet indpas, og må anses for
uundværlig i vurderingen af det perifere kredsløb.
Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
D