Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

dende klinisk fysiologiske forskningsudfordringer.
Også den tiltagende forekomst af kardiale arrytmier
(atrieflimren/flagren, langt QT-syndrom m.v.) udgør
vigtige forskningspotentialer for specialet.
Væsentlige udfordringer og problem-
stillinger for klinisk fysiologisk forskning
Der bør skabes yderligere focus på specialets forskningspotentiale
med støtte af spirende og etablerede
forskningsgrupper. Der bør etableres tættere samarbejde
afdelingerne imellem, idet de fleste afdelinger
volumenmæssigt ikke er af en sådan størrelse, at de
umiddelbart kan tiltrække store nationale/internationale
forskningspuljer.
Forskningsniveauet skal fastholdes og øges ved
samarbejde med forskningsstærke afdelinger. Såvel
centralt som lokalt bør der iværksættes og udbygges
initiativer til understøttelse af afdelingernes forskningsmiljøer.
Denne indsats er umiddelbart påkrævet,
idet en del forskningsmiljøer lider under ikke at have
haft mulighed for støtte fra nationale forskningsprogrammer
pga. disses båndlæggelse til anden side.
Yderligere styrkelse af rammer for forskning på de
enkelte afdelinger og specielt rekruttering af yngre
forskere i samarbejde med de kliniske afdelinger og
Litteratur
1982 - 2007
universitetsmiljøerne er vigtigt, herunder at sikre
finansiering af, at et tilstrækkeligt stort antal Ph.D.
- stipendier, post doc. stillinger, forskningslektorater
og professorater.
Det er vigtigt, at 1. udnytte den nye regionale
hospitals/forskningsstruktur til yderligere at profilere
specialet og dets forskning, herunder at synliggøre
forskningsindsats og behov, implementere forskningsbudgetter,
etablere forskerstillinger, m.v. 2. Udarbejde
konkrete planer for, hvorledes de enkelte afdelinger
reelt kan øge deres ressourcetilgang ikke blot ved en
reallokering af allerede eksisterende forskningsmidler.
3. Registrere forsknings- og publikationsaktivitet i
Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
således, at alle faggruppers potentiale og samarbejde
afdelingerne i mellem fremmes mest muligt. 4. Understøtte,
systematisere og synliggøre de initiativer,
der allerede findes igangsat, med henblik på udvikling
og implementering af nye teknologier, diagnostiske
modaliteter, m.v., således at specialet som hidtil
udviser en betragtelig evne til at tilpasse sig udviklingen
i takt med den generelle medicinske udvikling
og den stigende bevidstgørelse af patienternes behov
og forventninger.
1. Hansen HB, Brinch K, Henriksen JH. Scientific publications from departments of clinical physiology and nuclear medicine in
Denmark. A bibliometic analysis of ”impact” in the years 1989-1994. Clin Physiol 1996; 16:507-19.
2. Hansen HB, Henriksen JH. How well does journal ”impact” work in the assessment of papers on clinical physiology and nuclear
medicine? Clin Physiol 1997; 17:409-18.
3. Kjær A. Molekylær billeddannelse med positronemissionstomografi og single photon emission computer tomography.
Ugeskr Læg 2005; 167:4549-50.
4. Nielsen FC, Borregaard N, Skakkebæk NE. Det nye medicinske paradigmeskift: Et notat om molekylærbiologiens implementering i
diagnostik, terapi og klinisk forskning. Bibl Læger 2003; 195:64-81.
59