Jubilæumsskrift 2007 - DSKFNM Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi ...

10. Inflammation og infektion
Lene Rørdam, overlæge, dr.med.
Det kan ofte være svært at diagnosticere en infektion
eller inflammation med almindelig billeddiagnostik
som f.eks. røntgen eller MR. Med nuklearmedicinske
teknikker kan man med anvendelse af radioaktive
lægemidler mærke de celler som deltager i det inflammatoriske
respons og dermed få fremstillet den
infektiøse eller inflammatoriske proces.
De indtil nu rutinemæssigt hyppigst anvendte
radioaktive lægemidler til undersøgelse for og lokalisation
af infektiøse og inflammatoriske processer
er Ga-67 og radioaktivt mærkede hvide blodlegemer.
Disse undersøgelser kom frem i 1970-80 erne. Valg af
undersøgelse er påvirket af det enkelte radioaktive
lægemiddels fordeling i kroppen, den radioaktive stråledosis,
og den diagnostiske akkurathed. I Danmark
blev der i år 2005 i alt udført 1242 leukocytskintigrafier
og 9 Gallium-skintigrafier, hvilket svarer til
under 1.5% af det samlede antal undersøgelser med
radioaktive lægemidler (Statens Institut for Strålebeskyttelse).
De hyppigste henvisningsårsager er mistanke om:
knoglebetændelse, betændelse omkring knogleproteser,
opblussen i en kronisk inflammatorisk tarmlidelse
eller i en kronisk ledegigt, samt feber af ukendt årsag
og bakterier i blodet uden kendt fokus.
Lekocytskintigrafi
De hvide blodlegemer (neutrofile leukocytter) tiltrækkes
af inflammation og optil 10% af de cirkulerende
neutrofile leukocytter vil ophobes i det inflammerede
område pr. døgn. Skintigrafi med radioaktivt mærkede
neutrofile leukocytter identificerer derfor områder med
leukocytinfiltration, som ses ved mange forskellige
inflammatoriske sygdomme (ofte men ikke specifikt
for bakterielle infektioner). Leukocytterne kan mærkes
radioaktivt med Tc-99m-HMPAO eller In-111. Leukocytmærkningen
foregår ex vivo efter adskillelse af de
hvide blodlegemer fra de røde blodlegemer og blodpladerne.
Til mærkning skal bruges 40-60 ml af patientens
blod og tilstrækkeligt med hvide blodlegemer
(kan ikke udføres ved leukopeni). Fremstillingen af
de radioaktivt mærkede hvide blodlegemer kræver et
38
særligt laboratorium, ekspertise og er tidskrævende,
og der er risiko for smitte af personalet samt risiko
for at indgive det mærkede blodprodukt til den forkerte
patient. Tc-99m fremstilles i en generator og er
derfor umiddelbart dagligt tilgængeligt. Dets fysiske
karakteristika med en halveringstid på 6 timer samt
en energitop på 140 keV gør det velegnet til brug, da
gammakameraerne er specielt konstrueret til denne
energi. Derfor er billedopløsningen optimal og der er
mulighed for tomografi (SPECT) undersøgelser uden at
patienten skal udsættes for en alt for høj stråledosis.
Den normale fordeling i kroppen er leveren, milten og
knoglemarven. Tc-99m-HMPAO mærkning af leukocytterne
er ikke irreversibel og der er udskillelse af
sekundære komplekser til nyrer- og urinveje, og efter
3-4 timer også til galdeblære og tarmkanal, hvilket
gør stoffet uegnet ved mistanke om inflammation i
nyre og urinveje samt kroniske abdominale foci. Indikationen
for Tc-99m-HMPAO-leukocytskintigrafi er:
inflammatoriske tarmsygdomme, akut knoglebetændelse
(ikke i ryggen), mistanke om infektion omkring
knogleproteser (Figur 1), mistanke om infektion af
bløddele og betændelse i hjerteklapper.
In-111 produceres i en cyklotron og skal derfor
oftest leveres udefra. Det har en halveringstid på 67
timer, hvilket gør den velegnet til undersøgelse af
sløve processer, hvor der skal fotograferes over flere
døgn. Dets fysiske karakteristik med energitoppe på
173 og 247 keV gør det mindre velegnet til gammakamera
optagelse (inklusiv SPECT). På grund af den
lange halveringstid er den indgivne dosis begrænset,
for at undgå for høj stråling til patienten (specielt til
milten) og af den grund anbefales det ikke til børneundersøgelser.
En af fordelene ved In-111 er muligheden
for at udføre undersøgelse med to forskellige
isotoper samtidig (f.eks. leukocyt- og knoglemarvskintigrafi).
Ved mærkning med In-111 fås en irreversibel
mærkning af de hvide blodlegemer, og det er
derfor specielt velegnet til undersøgelse ved mistanke
om infektion i nyre-urinveje og ved kroniske ”sløve”
inflammatoriske processer i mave-tarmkanalen. Indikation
for Indium-leukocytskintigrafi er: mistanke om
Jubilæumsskrift for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin