Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013
Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
kan i denne sammenhæng betragtes som læseren. Teksten er således interaktiv, hvis den er
afhængig af læserens input eller valg.
I forhold til dimb-fortællinger er det afgørende at skelne mellem, hvilket formål interaktiviteten
har. Derfor har jeg udviklet følgende typer, der peger på nogle forskellige typer af formål: et
funktionelt formål, der relaterer sig til brugerens funktionelle omgang med teksten, et narrativt
formål, hvor interaktiviteten er en del af selve fortællingen og giver læseren mulighed for at
påvirke fortællingen, og et meddigtende 6 formål, hvor læseren er meddigter af teksten.
Den funktionelle interaktivitet er en væsentlig del af funktionelle design omkring fortællingen. .
De funktionelle design omkring dimb-fortællinger er en udviklingsfase, hvor mange muligheder
afprøves. Et af formålene med dette speciale er at blive klogere på potentialet og
begrænsningerne ved forskellige funktionelle design.
Narrativ interaktivitet drejer sig om, at læserens fysiske interaktion med skærmen påvirker og
determinerer fortællingen, fx når læseren kan få elementer til at vise sig i, når skærmen røres,
eller læseren sætter gang i en handling, eller der afspilles en lyd, når man rører en genstand i
billedet. Den narrative interaktivitet er ofte knyttet tæt sammen med animerede billedelementer,
som læseren sætter i gang. I forhold til den narrative interaktivitet er det relevant at vurdere,
hvilke elementer der er gjort interaktive, hvad formålet er, og hvad der sker, når læseren er
interaktiv med dem. Det drejer sig om, hvordan læseren involveres, og hvilke roller de narrative
interaktive elementer spiller i fortællingen.
Interaktiviteten kan have et meddigtende formål. Man kan sige, at rollefordelingen i forhold til
interaktiviteten vendes om. Læseren bliver her til producent og sættes i digterens sted. Læseren er
altså ikke blot ”konsument” som i Bundsgaards definition. Interaktivitet kan derfor i forbindelse
med dimb-fortællinger mere præcist defineres således: interaktivitet i en tekst er, når den kan
påvirkes, er afhængig af eller kan meddigtes af læseren.
Meddigtende interaktivitet kræver, at der er en kommunikationsteknologi indlejret i teksten, så
læseren kan skabe noget, som på en eller anden måde har forbindelse til fortællingen.
6 Jeg læner mig op ad Vibeke Hetmars definition af begrebet meddigtning, som jeg redegør for i afsnittet
Litteraturdidaktisk perspektiv på side 86.
11