Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013
Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
voksenlæseren potentielt kan opfatte meget forskelligt. Weinreich opdeler Ecos encyklopædisk
kompetence i flere kompetencer, men jeg vælger i denne sammenhæng Ecos samlede betegnelse.
Jeg vil anvende det til at forholde mig til, hvilken encyklopædisk viden forskellige tegn kunne
tænkes at forudsætte hos hhv. barnelæseren og voksenlæseren.
Implicitte brugere
Parallelt med det litteraturteoretiske begreb implicit læser har det funktionelle design ligeledes
indlejret en mere eller mindre implicit forestilling om hvem, der skal være brugere af designet. Det
er således relevant at skelne mellem en implicit barne- og voksenbruger, da der fx kan være
visuelle tegn, funktioner eller informationer, der henvender sig primært til den voksne eller
barnet. Jeg forholder mig derfor særligt til, hvem billederne eller skriften på de interaktive felter i
billedet, som jeg fra nu af vil omtale som knapper, kan være henvendt til. Ligesom jeg forholder
mig til indlejrede funktioner som at kunne få læst den skriftlige fortælling op
Designere kan i kommunikationssammenhænge arbejde ud fra en såkaldt persona. En persona er
en fiktiv person, opfundet med det formål at hjælpe designere til at forstå de mennesker, der skal
bruge deres produkt. Opbygningen af den fiktive persona er ofte baseret på designernes intuition
og egen erfaring, hvilket gør, at metoden har mødt kritik. Kommunikationsrådgiver Donald A.
Norman (2004) argumenterer dog for, at de fiktionsbaserede personaer fungerer i praksis.
Norman mener, det er givende for designerne at udvikle en persona-case, og udfører rollespil
omkring dem. Det er intentionen, at designerne skal få et så nuanceret billede af den fiktive
persona, at de kan ´spørge´ ind til deres holdninger og præferencer.
Man kan sige, at jeg går den modsatte vej i specialet og forsøger at afdække, hvilken personaer
der kan være indlejret i dimb-fortællingens funktionelle design. Jeg kalder dem blot implicitte
brugere i stedet. Ved at se på hvilke muligheder og begrænsninger dette design tilbyder, vil jeg
indkredse, hvem de implicitte brugere kunne være og i hvilken situationer, det er tanken,
fortællingen skal realiseres. Men det er forsat baseret på mine subjektive forestillinger med de
begrænsninger, det nødvendigvis må medføre.
Jeg vil nu vende mig mod analysen af de tre dimb-fortællinger. Jeg har optaget en video af dem
hver, der viser de omtalte sider og funktioner. De er lagt ud på youtube.com og linket til dem
32