Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013
Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
verber i imperativ formidler hvilke handlinger, der afbildedes. Skriftens typografi er den samme
som på skiltet fra forsiden, hvilket gør det lettere at afkode, at det igen drejer sig om formidlingen
af det funktionelle design. Genkendelighed skaber sammenhæng, støtter afkodningen og øger
derved brugervenligheden. Den adskiller sig i øvrigt væsentligt fra skrifttypen i fortællingen ved
ikke at være dekorativ, hvilket understreger dens funktionelle formål.
Designet imiterer papirbogens funktionalitet ved, at brugeren skal klikke på skærmen yderst til
højre, hvorefter næste side glider ind fra højre. I en bog kan man hurtigt bladre bogen igennem og
slå ned på en vilkårlig side. Ofte giver en indholdsfortegnelse overblik over bogens kapitler med
sidetal. I Garmanns Sommer er det ikke muligt at få overblik over fortællingens sider, da man kun
kan bladre fra en side til den næste. Brugeren ved således ikke umiddelbart, hvor mange sider
fortællingen består af, og man kan ikke komme hen til en vilkårlig side. I dette tilfælde tilbyder
papirbogen bedre muligheder for at danne sig et overblik før læsningen og efterfølgende hurtigt at
fokusere på et udvalgt sted. Det er særlig problematisk i forhold til Garmanns Sommer, som er
episodisk i sin opbygning. Hver side lægger op refleksioner og samtaler om forskellige emner, så
plottet træder i baggrunden. Rækkefølgen af siderne forekommer ikke så væsentlig. Den lineære
navigation lægger ikke op til, at læserne kan komme til den ´episode´, som de har lyst til. Det er
samtidig vanskeligt at inddrage den i et fortolkningsfællesskab i litteraturundervisningen i
grundskolen, hvor det ligeledes er væsentligt hurtigt at kunne pege på en side. Det vanskeliggør de
mulige før- og efterlæsningsaktiviteter, som ofte er en del af en litteraturarbejdet i grundskolen.
Jeg vurderer på den baggrund, at det funktionelle design har en implicit bruger indlejret, som ikke
forventes at kunne overskue andet end nogle ret begrænsede muligheder, og som skal ledes
lineært gennem fortællingen. Det peger på et mindre barn som den implicitte bruger. Det peger
desuden på en individuel læsesituation, hvor barnet ikke har en voksen til at hjælpe med at afkode
en mere kompliceret funktionalitet.
Denne vurdering understøttes ligeledes af funktionaliteten bag den indlejrede oplæsning. Den
skriftlige fortælling læses højt af en professionel norsk oplæser Frøydis Armand. Oplæsningen
begynder automatisk i det øjeblik, man bladrer om til en ny side ("Garmanns Sommer video," t.
1:33-1:40). Det er ikke muligt at slå oplæsningen fra. Selve oplæsningen peger på en implicit
bruger, der er et mindre barn, som har brug for at få læst den skriftlige fortælling højt, da barnet
36