Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

More documents

Recommendations

Info

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013 Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) verber i imperativ formidler hvilke handlinger, der afbildedes. Skriftens typografi er den samme som på skiltet fra forsiden, hvilket gør det lettere at afkode, at det igen drejer sig om formidlingen af det funktionelle design. Genkendelighed skaber sammenhæng, støtter afkodningen og øger derved brugervenligheden. Den adskiller sig i øvrigt væsentligt fra skrifttypen i fortællingen ved ikke at være dekorativ, hvilket understreger dens funktionelle formål. Designet imiterer papirbogens funktionalitet ved, at brugeren skal klikke på skærmen yderst til højre, hvorefter næste side glider ind fra højre. I en bog kan man hurtigt bladre bogen igennem og slå ned på en vilkårlig side. Ofte giver en indholdsfortegnelse overblik over bogens kapitler med sidetal. I Garmanns Sommer er det ikke muligt at få overblik over fortællingens sider, da man kun kan bladre fra en side til den næste. Brugeren ved således ikke umiddelbart, hvor mange sider fortællingen består af, og man kan ikke komme hen til en vilkårlig side. I dette tilfælde tilbyder papirbogen bedre muligheder for at danne sig et overblik før læsningen og efterfølgende hurtigt at fokusere på et udvalgt sted. Det er særlig problematisk i forhold til Garmanns Sommer, som er episodisk i sin opbygning. Hver side lægger op refleksioner og samtaler om forskellige emner, så plottet træder i baggrunden. Rækkefølgen af siderne forekommer ikke så væsentlig. Den lineære navigation lægger ikke op til, at læserne kan komme til den ´episode´, som de har lyst til. Det er samtidig vanskeligt at inddrage den i et fortolkningsfællesskab i litteraturundervisningen i grundskolen, hvor det ligeledes er væsentligt hurtigt at kunne pege på en side. Det vanskeliggør de mulige før- og efterlæsningsaktiviteter, som ofte er en del af en litteraturarbejdet i grundskolen. Jeg vurderer på den baggrund, at det funktionelle design har en implicit bruger indlejret, som ikke forventes at kunne overskue andet end nogle ret begrænsede muligheder, og som skal ledes lineært gennem fortællingen. Det peger på et mindre barn som den implicitte bruger. Det peger desuden på en individuel læsesituation, hvor barnet ikke har en voksen til at hjælpe med at afkode en mere kompliceret funktionalitet. Denne vurdering understøttes ligeledes af funktionaliteten bag den indlejrede oplæsning. Den skriftlige fortælling læses højt af en professionel norsk oplæser Frøydis Armand. Oplæsningen begynder automatisk i det øjeblik, man bladrer om til en ny side ("Garmanns Sommer video," t. 1:33-1:40). Det er ikke muligt at slå oplæsningen fra. Selve oplæsningen peger på en implicit bruger, der er et mindre barn, som har brug for at få læst den skriftlige fortælling højt, da barnet 36
Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013 Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) ikke selv kan læse. Det lægger desuden op til en individuel læsesituation, hvor barnet sidder alene med iPaden og oplever fortællingen. Det kan umiddelbart opfattes som en udvidelse af børns mulighed for at få adgang til børnelitterære oplevelser, hvis de altså dels har adgang til en iPad og dels har nogle voksne omkring sig som foranlediger, at fortællingen købes og hentes ned. Men funktionaliteten udelukker samtidig de voksne fra at læse fortælling højt for børn. På den måde er det funktionelle design radikalt med til at ændre præmisserne for samvær omkring børnelitteratur mellem børn og voksne. Det potentielle kollaborative forhold mellem børn og voksne, hvor de begge parter bidrager til at udvide hinandens forståelse og tolkninger, modarbejdes af denne funktionalitet. Det gælder både i private sammenhænge og i fortolkningsfællesskaber om litteratur i skolen. I litteraturundervisningen vil det være et begrænsende element, at det ikke er muligt at slukke for oplæsningen, da man så skal bruge tid på at høre oplæsningen til ende, før man kan tale sammen om fortællingen, hver gang man kommer ind på en ny side. Man kan naturligvis skrue helt ned for lyden på selve iPaden, men så forsvinder de øvrige lyde også, hvilket fjerner et væsentligt betydningslag i fortællingen. Det svarer til at slukke for lyden i en film, hvilket vil ødelægge helhedsoplevelsen. Det ville øge dens både litteraturdidaktiske og samværsfaciliterende potentiale, hvis oplæsningen kunne slukkes. En anden funktionalitet, der ligeledes peger på det individuelle mindreårige barn som implicit bruger er, at den skriftlige fortælling kan skjules, når der bankes let med fingeren på siden ("Garmanns Sommer video," t. 1:48-1:53)Det kan afspejle en implicit forståelse af, at det mindre barn sandsynligvis ikke kan læse og derfor vil opleve skriften som et unødvendigt element på siden. Problemet er, at skriften i Garmanns Sommer dels er en integreret del af billedernes komposition, hvilket betyder, at der opstår tomme områder i billedet, når teksten skjules, og dels at skriften inviterer barnelæseren til at give den opmærksomhed. 37
Page 1 and 2: Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 35: Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 87 and 88:
Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
show all

Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?