Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

More documents

Recommendations

Info

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013 Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) kropslige følelse, som mennesker kan have i maven, når de er spændte og nervøse for noget. Bevægelserne formidler netop det, som det verbale billedsprog drejer sig om. Det er et godt eksempel på, at animationer kan anvendes til at udtrykke bevægelser, hvad stillestående billeder ikke kan. Det peger implicit på en verbalsprogligt kompetent barnelæser, der kan forstå verbalt billedsprog i overført betydning, og som samtidig kan se det morsomme i at forstå det bogstaveligt. Det peger også på en implicit voksenlæser, der evt. kan hjælpe barnet med at forstå den dobbelte betydning. Den skriftlige fortællings visuelle udtryk Skrift har altid et visuelt udtryk, dels gennem dens placering på siden og dels gennem skriftens typografi, størrelse, farve osv. Skriften er kompositionsmæssigt placeret i en blok i venstre side på næsten alle siderne. Det skaber en visuel genkendelighed mellem siderne. At skriften er placeret i en massiv blok, gør det vanskeligt for børn at læse den. Hvis det var hensigten, at barnet selv skulle kunne læse teksten, ville den sandsynligvis være sat mere læsevenligt op fx med større linjeafstand og skift til ny linje ved direkte tale. Det peger på den voksne som oplæser af den skriftlige fortælling. Det første bogstav i hver tekstblok er et overdrevet og ornamenteret versal. Det rummer en intertekstuel reference til meget gamle bøger, som begynder på samme måde. Det er med til at rette barnets blik mod skriften og måske vække en interesse for at afkode den. Skriftens integrerede placering og den dekorerede tekst indikerer, at det billedlige tekstmodus er det centrale, hvilket peger på, at den primære implicitte læser er et barn, som får den skrevne tekst læst højt af en voksen. Det underbygges af muligheden for at skjule skriften, som jeg tidligere har været inde på. Enkelte steder er skriftens visuelle form med til at udtrykke betydning på en særlig måde. Det ses i fig. 13, hvor den sidste sætning løsner sig fra tekstblokken og slanger sig over mod illustration på højre side. Sætningen, der bugter sig, lyder således: ”… og lurer på hvordan sommerfuglene kommer seg inn i magen”. Sætningen næste leder læseren over til visualiseringen af dens udsagn. På den måde bliver det tydeligt, at billedet en visualiserer Garmanns indre forestilling af det verbale billedsprog. Sætningens bugtende vej kan tolkes som et visuelt metaforisk udtryk for 50
Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013 Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Garmanns tanker, der ´flyver af sted´ mod hans indre bogstavelige forestilling af metaforen: sommerfuglene i maven. Det er med til at gøre barnet interesseret i skriften og opfordre det til at forsøge at afkode det. Konklusion på analysen af Garmanns Sommer Min analyse viser, at der er et modsætningsfyldt forhold mellem den implicitte bruger i det funktionelle design omkring fortællingen og de implicitte læsere, der er indlejret i den litterære fortælling. Jeg vil begynde med at opsummere mine pointer fra analysen og derefter sammenholde dem med hinanden. Den implicitte bruger i det funktionelle design i Garmanns Sommer er et mindreårigt barn, der ikke kan, og heller ikke skal opfordres til at læse, og som forventes at sidde alene med iPaden og oplever fortællingen. Der er indlejret en opfattelse af barnet som et individ, der skal have en simpel let afkodelig funktionalitet med meget begrænsede muligheder for at til og fravælge funktioner som fx oplæsning. De voksnes tilstedeværelse i læsesituationen er ikke tænkt ind i det funktionelle design. Inddragelse af Garmanns Sommer i et fortolkningsfællesskab i litteraturundersvisning i grundskolen er heller ikke tænkt ind i designet. De implicitte læsere i fortællingen er både børn og voksne. Der er en synkron henvendelse til både børn og voksne og fortællingen er et eksempel på dual adress henvendelse. Det peger selve temaet, om frygten for det ukendte som et menneskeligt grundvilkår, på. Den primære implicitte læser er et seksårigt barn, der inviteres til at identificere og knytte sig til hovedpersonen på samme alder. Det ses gennem den indre fokalisering, der er fikseret til Garmann, synsviklerne, der både i den skriftlige og billedlige fortælling går ud fra eller hen på Garmann, den barnlige synshøjde og gennem den sociale afstand, der appellerer til barnelæseren om at relatere sig til Garmann som en fortrolig ven. Der er repræsenteret (få) genstande, som et nutidigt barn kender fra sin egen verden fx et skateboard, men ingen computere eller iPads. Skriftens visuelle udtryk peger på barnet som interesseret i at afkode skriften. Derudover er den implicitte barnelæser et barn, der kan acceptere og undres over billedernes surreale udtryk og mærkelige sammensætninger. Disse kontrapunkter lægger op til at kunne foldes ud i et fortolkningsfællesskab mellem børn og voksne, og peger dermed synkront på en implicit voksenlæser. Det gælder også fokusset på de verbale billedsprog og deres dobbelttydighed, som 51
Page 1 and 2: Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 49: Trine Ferdinand Digital Børnelitte

Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?