Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013
Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
tekstvalg og litteraturdidaktikken. Den digitale form inviterer til revision af analysebegreber,
opgavetyper og arbejdsformer i litteraturundervisningen i grundskolen.
Dimb-fortællinger kan være med til at lære eleverne, hvordan multimodale tekster generelt
formidler betydning og kommunikerer med læseren, hvilket på et overordnet plan er væsentligt,
da kommunikation mellem mennesker i dag bliver mere og mere multimodal. Elevernes læsning
og meddigtning af dimb-fortællinger kan være med til at øge deres bevidsthed om forskellige
modaliteters virkemidler og potentiale. En af fordelene ved dimb-fortællinger i en didaktisk
kontekst er, at man kan styre tempoet. Det gør det muligt i et fortolkningsfællesskab at stoppe op
og fokuserer på de enkelte dele. Gode navigationsmuligheder og til og fravalg af funktionaliteter
er her essentielle. Det er væsentligt, at det funktionelle design giver mulighed for at vælge at læse
den individuelt eller i fællesskab med andre.
Den litteraturpædagogiske opfattelse af, hvordan elever skal møde teksten uanset hvilke medier
eller modaliteter den formidles gennem, forandrer sig ikke nødvendigvis. Troen på, hvordan børn
og unge udvikler sig som litteraturlæsere, er grundlæggende den samme og afhænger af, hvilket
litteraturpædagogisk syn, man anlægger.
Jeg vil i forlæggelse af min litteraturteoretiske tilgang antage en receptionsorienteret
litteraturpædagogisk tilgang. Set gennem et receptionsorienteret perspektiv bliver teksten først til
i mødet med læseren, hvilket fører fokus over på elevens opfattelse af teksten.
Receptionsorienterede litteraturpædagoger lægger vægten mellem læserens reception og teksten
forskelligt. Jeg vil derfor begynde med at redegøre for og diskutere mit receptionsorienterede
litteraturpædagogiske udgangspunkt for, hvordan eleverne kan udvikle sig som litteraturlæser.
Den danske litteraturpædagog Bo Steffensens, der bl.a. baserer sin teori på Wolfgang Iser, mener,
at et helt centralt aspekt af at udvikle sig som litteraturlæser, er at kunne anvende den fiktive
læseform (2005, s. 101). At læse med den fiktive læseform drejer sig om at forstå, at teksten er
fiktiv, og at der er en fortæller, der ikke er lig med forfatteren, men skal forstås som en
konstrueret fortællerinstans. At læse fiktivt betyder at læse med fordobling. Den fiktive læseform
er afgørende for, hvordan læseren udfylder tekstens tomme pladser. Steffensen hævder, at den
fiktive læseform giver læseren ”langt flere tomme pladser og langt mere ubestemthed end ved
andre læseformer” (ibid., s. 111).
83