Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013
Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
høres i den fjerne, en hund, der gør og svagt violinspil. Det er lyde, som ville kunne høres på en
eng om sommeren. De komplementerer det, at handlingen foregår om sensommeren. De
formidler både en dejlig sommerdag med fuglefløjt og græssende køer, men samtidig noget
foruroligende, da de stikkende insekter også er ubehagelige og foruroligende. Mågeskriget kan på
lignende måde virke skræmmende. På den måde er de med til at skabe en modsætningsfyldt
stemning af både noget behageligt og foruroligende. Lydene står i et komplementerende forhold
til billedet, da det kunne være lyde på den græsplane, der afbildes. Men der er intet af det, som
lydene repræsenterer, der rent faktisk afbildes. Det er kun tanternes insektvinger, der står i et
komplementerende forhold til insektlydene. Violinspillet er et kontrapunktisk element, da det ikke
er en naturlig lyd på en sommereng. Det kan få læseren til at undre sig over hvem, der spiller og
hvor, det kommer fra. Senere i fortællingen bliver det klart, at Garmanns far spiller violin, som det
fremgår af fig. 13, så på den måde kan det betragtes som en slags lydlig ledetråd, der er lagt ned i
fortællingen allerede i begyndelsen. Violinmusik appellerer umiddelbart mere til voksne end børn,
så på den måde peger det på en voksenlæser. Det er lyde, som går igen på flere af siderne.
Den skriftlige fortælling rummer nogle vanskelige ord og vendinger, det ikke er sikkert, et mindre
barn forstår hele betydningen af, og som står i et kontrapunktisk forhold til de øvrige tekstmodi,
da de ikke uddybes nærmere billedligt eller lydligt. Det gælder fx formuleringen om, at tanterne
kommer på besøg ”med gikt og brok og fyrstekake”på side 6, som ses i fig.9. Det er ikke
sandsynligt, at alle børn ved, hvad gigt er, eller hvordan en ”fyrstekake” ser ud. Men ordet
”fyrstekake” lyder flot, og man ser for sig en imponerende kage, som er en fyrste værdig. Det
peger igen på en voksenlæser med større encyklopædisk viden, der kan dele sin viden med barnet.
Det metaforiske og filosofiske udsagn om, at tanterne kommer med ”båten fra en annen tid.”, som
kan ses i fig. 9, kan også umiddelbart være vanskelig at begribe for et barn, da den skal forstås i
overført betydning som et billede på, at tanterne tænker mere gammeldags end Garmann. Det er
som bekendt ikke er muligt bogstaveligt at rejse i tiden.
På den måde kan ukendte ord, verbalt billedsprog og filosofiske udsagn være en kilde til
forundring, æstetiske oplevelser og filosofiske samtaler mellem børn og voksne. Det kan opfattes
som et udtryk for en implicit norm om, at børn (og voksne) udvikler sig i mødet med det ukendte.
Det er som nævnt fortællingens tematiske omdrejningspunkt, så på den måde giver fortællingen
44