Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013
Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
funktionelle design og på den særlige narrative og meddigtende interaktivitet, som kendetegner
fortællingen. Jeg går derfor ikke i dybden med analysen i forhold til fortælleforhold, synsvinkler,
synshøjde og afstande, da fortællingen ikke er relevant som analyseobjekt i
litteraturundervisningen i den danske grundskole.
The Heart and the Bottle handler om en nysgerrig pige på ca.4-5 år, der videbegærligt udforsker
”all the curiosities of the world” (ibid, s. 6). Det gør hun dels gennem bøger, som en ældre mand
læser højt for hende i en lænestol og dels ved at undres over naturens fænomener som fx
stjernerne og havet. Hun udtrykker sig ved at tegne, men da hun vil give en tegning til den gamle
mand, er han forsvundet. Stolen er tom, og nu ændres piges liv radikalt. Hun oplever en følelse af
usikkerhed og putter derfor sit hjerte i en flaske, som hun hænger om halsen. Hun har udviklet sig
til en ældre pige, som er mere bevidst og dermed også mere usikker på sig selv. Hun holder op
med at undres og udforske verden nysgerrigt. Flasken bliver med tiden ubekvem at have
hængende om halsen. Det er mødet med en anden nysgerrig pige på ca. 4-5 år, der får den ældre
pige til at indse, at hendes hjerte skal ud af flasken igen. Hun prøver på mange måde, men det er
den lille pige, som med lethed hiver hjertet ud af flasken. Den ældre pige får sit hjerte tilbage på
rette plads, og nu er hun igen åben over for verden. Hun sætter sig i lænestolen og læser nu selv
bøgerne. De kan tilfredsstille hendes genvundne nysgerrighed og åbne en verden af viden og
oplevelser.
The Heart and the Bottle drejer sig om, at det mindre barn, som er umiddelbart nysgerrigt,
udforskende og videbegærligt, ændrer sig, når det bliver ældre. Så mistes nysgerrigheden og den
umiddelbare måde at møde verden på. Følelsen af usikkerhed træder i stedet, og det større barn
vil begynde at undertrykke sine umiddelbare følelser. Det mindre barn har en særlig uspoleret
barnesjæl, som det uundgåeligt mister med alderen. Når man bliver ældre, kan mindre børn
minde én om det tabte barndomssind, og hjælpe én med at have kontakt med ´barnet i sig selv´ og
derved genfinde sin nysgerrighed. Temaet afspejler dermed tydeligt et romantisk naivt syn på
barnet og barndommen.
Temaet peger implicit på både en barne- og voksenlæser. Barnelæseren kan identificere sig med
pigens umiddelbare barnlige tilgang til verden, og den voksne kan genkalde sig sit eget tab af
barnesindet og huskes på at bevare kontakten til barnet i sig selv.
54