Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

More documents

Recommendations

Info

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013 Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) sansningspunkter, hvorfra den fremstillede verden kan sanses. Ved at afdække synsvinklerne i den skriftlige fortælling, er det muligt pege på, hvem der kunne tænkes at ville indtage hvilke synsvinkler, og dermed pege på mulige de implicitte læsere. Begrebet er udviklet af den franske strukturalistiske narratolog Gérard Genette (2004, s. 75-83) Genette skelner mellem tre typer af fokalisering: 1. Nul-fokalisering angiver, at der ikke er markeret en vinkel, hvorfra iagttagelser gøres, og hvor fortælleren ikke har nogen begrænsning i forhold til karakternes tanker. 2. Indre fokalisering angiver, at begivenhederne ses igennem én af karakternes synsvinkler. Den indre fokalisering kan være fikseret til den samme karakter gennem hele fortællingen, eller den kan være variabel og skifte mellem karaktererne. 3. Ydre fokalisering angiver, at den fremstillede verden anskues således fra et punkt uden for karaktererne, men inden for det fremstillede univers. Fokalisering er ofte ikke konstant gennem hele fortællingen, men kan beskrive synsvinkel i et afgrænset narrativt segment (Genette, 2004, s. 83). Fokalisering i forhold til dimb-fortællinger er særlig interessant, da der ofte er indlejret en mundtlig fremførelse af den skriftlige fortælling, som læses højt med større eller mindre dramatisering af personernes direkte tale eller tanker. I papirbaseret børnelitteratur er den implicitte fortællerstemme ofte tænkt til en implicit voksenlæser. I dimb-fortællingerne ekspliciteres fortællerstemmen ofte konkret af en voksen, samtidig med, at det er et barn, der er en indre fokaliseret. På den måde fastholdes den voksen som fortæller. Men det konkrete fysiske samvær mellem børn og voksen med børnelitteratur som omdrejningspunkt påvirkes potentielt, da en fysisk voksen ikke mere er en forudsætning for, at barnet kan høre den skriftlige fortælling læst højt af den indlejrede oplæsning. Men det åbner samtidig for nogle andre interessante didaktiske muligheder som fx at fokusere på den mundtlige fremførelse som udtryk for fortolkning. 26
Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013 Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Synsvinkler i billeder Synsvinkler i billeder nuancerer fortælleforholdet på en sofistikeret måde og bidrager til at skabe et komplekst og til tider divergerende samspil med synsvinkler i den skriftlige og mundtlige fortælling. I billeder retter hovedpersonen sit blik mod nogen eller noget. Det kan betegnes som hovedpersonens synsvinkel (Christensen, 2003, s. 105). Hvis personens ansigt er afbildet forfra eller fra siden, kan læseren se, hvad blikket rettes mod. Så er hovedpersonens synsvinkel i 3. person (han, hun, den, det betragter). Synsvinklen i 1. person kan iscenesættes gennem billeder ved, at læseren ser på det samme, som personen i billedet ser på. Det kan vises ved, at man fx ser baghovedet af personen, som man så kikker sammen med på noget, men det kan også udledes mere indirekte fra konteksten. Hovedpersonens blik kan rettes direkte ud mod læseren, hvilket svarer til en eksplicit henvendelse til læseren, som i det skriftlige tekstmodus kunne skrives: ”Du, kære læser….” (2. person). Der er en fundamental forskel på, om hovedpersonen ser direkte ud mod læseren eller ikke. Den direkte du-henvendelse involverer læseren, og der iscenesættes en imaginær tæt kontakt med den fremstillede person, og det kan invitere læseren til at identificere sig med personen. Læseren bliver objektiviseret i forhold til fortællingen. Når blikket ikke rettes direkte mod læseren, er henvendelsen mere indirekte. Så er læseren et subjekt. Læserens rolle er som en usynlig tilskuer(Ferdinand, 2012; Kress & Leeuwen, 2006, s. 117). Som jeg i sammenhæng med en tidligere opgave har undersøgt, så er der uenighed blandt forskere om, hvorvidt det er muligt at tildele læseren en synsvinkel i 1. person (Ferdinand, 2012). Kress og van Leeuwen mener, det er umuligt: “The ´I´ is absent in pictures”(2006, s. 122). Christensen mener, at læseren tildeles 1. persons synvinkel, når læseren ser på noget sammen med hovedpersonen (2003, s. 105). Synshøjden Børn og voksne ser den virkelige verden fra forskellige højder. Derfor er højden, hvorfra afbildningen sker, særlig betydningsfuld i børnelitteratur. Her er den mest almindelige synshøjde i nærheden af barnets synshøjde (Christensen, 2003, s. 103). 27
Page 1 and 2: Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 25: Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 77 and 78:
Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
show all

Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?