Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013
Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
vilje til at træde ind i tekstens univers. Det er en væsentlig pointe, at også jeg som faktisk læser i
denne analyse, ser på teksterne med mit subjektive perspektiv.
I forhold til de tekstlige strukturer beskriver Iser den implicitte læsers tilstedeværelse i teksten
som summen af værkets responsinviterende strukturer (”respons-inviting structures”). Disse
responsinviterende strukturer viser sig, ifølge Iser, som fire perspektiver, som teksten inviterer
læseren at respondere på: fortæller, plot, personer og den fiktive læser. Den fiktive læser, som iser
omtaler som ”the fictitious reader” (ibid., s.36), er den læser, der eksplicit tales til eller om i
teksten, og som kan være, men ikke nødvendigvis er, den implicitte læser. Isers definition er rettet
mod skriftlig skønlitteratur. I min socialsemiotiske optik er alle ytringer i en tekst i princippet
responsinviterende. Jeg har dog valgt nogle elementer ud, som jeg mener, inviterer til forskellig
respons fra hhv. børn og voksne. Jeg vælger at omtale det som elementer i stedet for strukturer,
da jeg opfatter det som et bredere udtryk, der tydeligere peger andre modaliteter end det
skriftlige. Nogle af disse nye markante responsinviterende elementer har jeg allerede beskrevet
som fx interaktivitet, animationer og det digitale medie, andre vil jeg komme ind på i de
efterfølgende teoriafsnit, men før jeg når dertil, vil jeg redegøre for følgende: 1. min opfattelse af
begrebet læser, 2. den duale henvendelse til både børn og voksne, der er karakteristisk for nyere
børnelitteratur, og 3. forskellige syn på barnet, som kan anvendes til at indkredse den implicitte
opfattelse af barnet som læser i fortællingen og bruger i det funktionelle design.
Begrebet læser
Jeg definerer det at læse en tekst som en aktiv meddigtende indre mental proces som i princippet
er uafhængig af hvilke modaliteter, der formidles igennem og hvilken fysisk interaktion, der er
involveret. Receptionen af teksten sker under alle omstændigheder i hovedet på læseren, og
teksten bliver først realiseret, når den læses af læseren. Meddigtning kan i forhold til dimb-
fortællinger manifesterer sig konkret ved, at læseren faktisk er meddigter af selve fortællingen
under læsningen. I substantivisk form er begrebet læser et overordnet begreb for den, som er i
den aktive medskabende mentale proces.
Den dobbelte henvendelse i børnebøger
Denne dobbelte henvendelse i børnebøger kalder den engelske børnebogsforsker Barbara Wall for
dual address (1991). Dual address betyder, at børnebogen henvender sig synkront til både en
barnelæser og en voksenlæser.
20