Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013
Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
indhold fra et medie til et andet” (Finnemann, 2011, s. 465). Remediering af litterære tekster kan
potentielt skabe øget bevidsthed om tekstens form i dets oprindelige medie, men også give en
øget bevidsthed om forskellige mediers potentialer og begrænsninger. Spørgsmål som disse er
relevante: Hvad er oplagt at overføre fra et medie til et andet? Hvad må undværes? Hvad kan
tilføjes? Hvilken funktionalitet skal der være omkring teksten? Det vil både dreje sig om selve den
litterære fortælling, men også det funktionelle design omkring den. Med litteraturens indtog i de
digitale medier bliver det tydeligt, at litteraturundervisningen også må dreje sig om mediets
betydning. Det kan ske ved at eleverne forholder sig til professionelle remedieringer som fx
billedbogen, der bliver til en dimb-fortælling, eller ved selv at remediere fx en af de øvrige bøger i
Garmann-trilogien. Remedierende opgaver rummer måske den største fare for, at det litterære
værk forsvinder ud af fokus. Men det er samtidig med til at sætte spørgsmålstegn ved
tankegangen om, at (kunst)værket er en ophøjet ubrydelig enhed, som altid skal være i centrum i
litteraturundervisningen. Måske er det en forældet tankegang.
Steffensen er generelt kritisk over for meddigtende opgaver (2005, s. 231,238). Han anerkender,
at meddigtende opgaver kan vise, hvad eleverne selv har lagt vægt på i teksten og dermed pege på
det, som kan være udgangspunktet for det videre litteraturarbejde, men han ser en fare i, at
teksten reduceres til et redskab, og at værket forsvinder ud af fokus.
Der er dog andre receptionsorienterede litteraturpædagoger, der fremhæver de meddigtende
opgaver som en vej til større forståelse af teksten. Det gælder fx Birte Sørensen (Krabbe & Strøm,
2010, s. 191) som dog også påpeger, at de meddigtende opgaver altid skal være tekstnære, så de
hjælper eleverne med at digte sig ind og ikke ud af teksten. Det gøres bl.a. ved at have fokus på
tekstlig dokumentation ved at henvise til teksten under arbejdet med de meddigtende opgaver.
En mere nutidig dansk litteraturpædagog Ayoe Quist Henkel er også optaget af de meddigtende
opgavers potentiale, og hun påpeger ligeledes den immanente fare for, at litteraturarbejdet
bevæger sig væk fra teksten og kommer til at dreje sig mere om læserens konkretion af teksten
end om teksten. Hun nævner som eksempel opgaver, hvor eleverne skal skrive slutninger på
tekster med åbne slutninger. Henkel skriver, at en videreskrivning af slutningen kan være med til
at fjerne fokus fra ”den litterære teksts åbne og flertydige slutning og flytte fokus til elevernes
egne tekstproduktioner og mulige narrative behov for en forløsende slutning” (2012b, s. 196).
87