Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013
Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Mode is a socially shaped and cultural given semiotic resource for making meaning. Image, writing,
layout, music, gesture, speech, moving image, soundtrack and 3D objects are examples of modes used
in representation and communication. (2010, s. 79)
Et mode er i denne forståelse en samling af kulturelt og socialt motiverede semiotiske resurser,
der står til rådighed for at producere mening. Kress giver nogle konkrete eksempler på modes. Det
kan være vanskeligt at afgøre, hvilken logik, der kæder disse eksempler sammen, fx betegner
skrivning (”writing”) og tale (”speech”) en handling, hvorimod billede (”image”) kan betragtes som
farvepigmenter på papir eller lysprikker på en skærm.
Bundsgaard (2005) nuancerer forståelsen af begrebet mode, som han oversætter til dansk og
opdeler i to begreber modalitet og modus. Ifølge Bundsgaard er modalitet er et bredt begreb, der
dækker over alle træk ved en ytring, der er forbundet med at producere og konsumere den (ibid.,
s. 81). Begrebet har derudover andre betydninger på dansk, fx anvendes begrebet inden for
sprogvidenskaben i forbindelse med modalverberne, at ville, kunne osv. (Hansen, 2011), og inden
for litteraturforskningen som et begreb for i hvilken grad et udsagn kan hævdes at være tæt på
virkeligheden (Kress & Leeuwen, 2006, s. 154; Nikolajeva, 2004, s. 236).
Modus er i Bundsgaards terminologi en del af modaliteten. Modus er et træk ved en tekst, fx at
den er skriftlig, som nøje hænger sammen med en handling fx skrivning. Bundsgaard opsummerer
betydningen i denne definition:
Modus er de regler en tekst mærkes hhv. perciperes med. Modus er et træk ved teksten som
afhænger af hvordan den er mærket og skal perciperes (Bundsgaard 2005, s. 82).
Bundsgaard kommer med følgende eksempler på modi, der er relevante i forhold til tekster:
Det vil sige at en tekst som består af bogstaver der kan læses som ord og ytringer, er skriftlig;
en tekst der består af lyde der kan opfattes som ord, er talesproglig; en tekst der består af
farver og kan opfattes som en afbildning af noget, er figurativ; en tekst som består af farver
der skifter og kan opfattes som en afbildning af "levende" figurer, er filmisk osv. (ibid., s. 83).
Bundsgaard giver nedenstående oversigt over eksempler på forskellige modaliteter og modi, der
er relevante i forhold til tekster. Begreberne i skemaet kan anvendes til at omtale det, man gør,
når man hhv. producerer(digter) og konsumerer(læser) tekster og det, teksten konkret består
af(mærker), og det særlige træk ved teksten (tekstmodus). På baggrund af Bundsgaards logik har
jeg tilføjet flere modaliteter, som er relevante i forhold til dimb-fortællinger. Mine tilføjelser står
13