Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

More documents

Recommendations

Info

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013 Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) sommerfugle i magen?” ("Garmanns Sommer video," t. 1:58-2:04). Her ændrer Armand sin stemme, så den lyder som en rar gammel dame. Den hviskende stemme formidler en intim social afstand, som understreger tantens intime fortrolige relation til Garmann. Det komplementeres af den gavmilde handling, hvor Augusta giver Garmann tyve kroner. Den fortrolige relation bekræftes af Garmanns ærlige svar: ”Jeg gruer mig” ("Garmanns Sommer video," t. 2:05-2:08). Her er Armands stemme mere høj og tydelig, hvilket passer til en drengs stemme, der står ved sin følelse. Her er det værd at bemærke, at Armand ikke tillægge udsagnet overdreven frygt gennem stemmeføringen. Det kan tolkes, som at udtalen står i et i kontrapunktisk forhold til det potentielt voldsomme udsagn. Det kunne være sagt med væsentlig mere angst udtrykt igennem stemmen. Det kan tolkes som en understøttelse af budskabet om, at angst er et menneskeligt grundvilkår, som alle er nødt til at leve med, og som børn har brug for at forholde sig naturligt til. Det kan opfattes som et udtryk for et barnesyn, hvor barnet skal bevidstgøres om denne almenmenneskelige følelse. Synsvinkler i billederne I fortællinger med billeder kompliceres fortælleforholdet af, at synsvinkler formidles både gennem skrift og billeder. Som jeg påpegede i min tidligere opgave (Ferdinand, 2012), så er der et atypisk og varieret brug af synsvinkler i billederne. Jeg vil herunder kort opsummere min pointer i opgaven. For det første er der flere eksempler på, at de afbildede personer kikker direkte ud på læseren fx Garmann på side 1, 3, 5 og 6, tanterne på side 4 og 7, og moderen på side 8. Det svarer til en ´du´- henvendelse i den skriftlige tekst. Den direkte henvendelse inviterer beskueren til at relatere sig til personen. Det inviterer både barne- og voksenlæseren til at identificere sig med de forskellige personer og giver derved mulighed for at se på den fremstillede verden fra forskellige synsvinkler. For det andet er der flere eksempler på, at læseren tildeles en synsvinkel i 1. person ved mere eller mindre direkte at se på den fremstillede verden gennem Garmanns øjne. Det mest udbredte eksempel på dette er visualiseringerne af Garmanns indre forestillinger, som er symmetrisk med den indre fokalisering fikseret til Garmann i den skriftlige fortælling. Det ses fx på side 6, som ses i fig. 8, hvor billedet viser Garmanns indre forestilling om det verbale billedsprog sommerfugle i maven, og på side 7, som ses i fig. 11, hvor Garmann forestiller sig tante Ruth kører på skateboard. 40
Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013 Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Disse indre forestillinger har ofte et humoristisk præg og inviterer børn og voksne til et kollaborativt forhold, hvor de sammen kan more sig over verbalsproget dobbelte betydning. Synsvinklerne i billederne er således primært fra eller på Garmann, hvilket indikerer, at den primære implicitte læser er et barn på Garmanns alder, dvs. ca. 6 år, og sekundært en voksen. Synshøjden Den mest udbredte synshøjde korresponderer med en barnehøjde, hvilket indikerer, at den implicitte læser er et barn. Der er flere eksempler på modstridende urealistiske synshøjder i samme billede, hvilket peger på en barnelæser, som kan acceptere det underlige og surreale og forstår fiktionens konventioner, hvor det mærkelige skal få læseren til at undre sig og stille spørgsmål (Ferdinand, 2012). Afstand mellem læser og de fremstillede personer Garmann afbildes i varierende afstande til læseren. Garmann præsenteres på side 1 (fig.6) og 3 (fig.10) med en personlig afstand til læseren, dvs. den afstand, vi har til mennesker, vi er eller vil være venner med, og som vi kan drøfte personlige emner med. Det står i et symmetrisk forhold til oplæserens stemme på side 3, der er lav og afslappet, og som ligeledes iscenesætter en personlig afstand. Den sidste sætning ”Snart er det høst” hviskes, hvilket gør relationen mere intim ("Garmanns Sommer video," t. 0:16-0:50). Der inviteres således til et tillidsfuld forhold mellem læser og fortælleren og mellem læser og Garmann, der kan få barnelæseren til at knytte sig til Garmann som en fortrolig ven. Konnotative betydninger og kulturelle referencer Billederne er den mest centrale modalitet i Garmanns Sommer. De virker umiddelbart dragende og fylder hele siden ud. Stian Holes billeder er digitale collager, produceret i et billedbehandlingsprogram på computeren. De sammensætter billedelementer fra fotografier, tegninger og dekorative elementer rummer et væld af genstande og personer, der konnoterer betydninger fra forskellige tider, menneskealdre og stilarter, der kan få læseren til at undres og stille spørgsmål. Der er referencer, der inviterer læsere med forskellige encyklopædisk viden til at respondere forskelligt. Enkelte billedelementer er animerede. De er alle automatiske animationer, der sætter i gang af sig selv. Animationer i sig selv peger på et mindreårigt barn som læser, men den automatiske igangsætning peger på et passivt barn, der ikke skal foretage sig noget aktivt for 41
Page 1 and 2: Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 39: Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 91 and 92:
Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 93 and 94:
Trine Ferdinand Digital Børnelitte
show all

Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?