Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

More documents

Recommendations

Info

Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013 Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) børn og voksne inviteres til at udforske, undres og more sig over i fælleskab. Der er flere eksempler i både skrift og billeder, som peger på verbalsprogets billedlige og lydlige kvaliteter som kilder til barnets positive udvikling. Den implicitte voksenlæser viser sig dels gennem den udbredte brug af dialog og direkte tale i den skriftlige fortælling og dels gennem de mange konnotative betydninger og referencer, som henvender sig til et voksent encyklopædiske videns niveau, fx referencerne til voldsomme politiske begivenheder som 9.11., store kulturelle fortællinger som skabelsesberetningen, afdøde rockstjerner som Elvis. I billederne er der mange referencer til tidsperioder, hvor den voksne kan have været barn, fx kroketspillet Det appellerer til voksenlæseren om at huske tilbage på sin egen barndom, og tage et historisk barns synsvinkel. Barnesynet i Garmanns Sommer har træk fra flere af historiske barnesyn. For det første peger temaet, frygten for det ukendte og altings evige forandring, på, at barnet ikke skal skærmes mod livets vanskelige følelser, men tværtimod har gavn af gennem dialog at bevidstgøres om dem. For det andet peger fortællingen på flere træk fra oplysningstidens barnesyn, hvor barnet ifølge Christensen(2012) anses for et videbegærligt og selvstændigt væsen, der udvikler sig i mødet med modgang, det ´skønne´ og viden om verden. Garmann udvikler sig ved at håndtere utrygheden og gennemleve en svær overgangstid. Løsningerne var mere enkle dengang end i dag, hvor børn også må leve med tilværelsens kompleksitet og må finde deres eget ståsted. Garmann udvikler sig gennem mødet med æstetikken i billedkunsten, musik og verbal sproget. Garmann udvikler sig af at få viden om verden gennem de mange referencer til forhold og begivenheder ude i virkeligheden. Fortællingen kan give anledning til at tale om virkeligheden, og på den måde skelnes der ikke skarpt mellem fiktion og fakta. For det tredje kan det tolkes som træk fra den romantisk sentimentale opfattelse, hvor barnet skal beskyttes mod nutidige digitale medie som fx mobiltelefoner, iPads og computere, der ellers fylder meget i de fleste nutidige børns liv fra de er helt små. Disse ting eksisterer ikke i Garmanns verden. Dette syn stå i et ambivalent forhold til det medie, som barnelæseren skal opleve fortællingen på. Det er også muligt at indkredse et implicit syn på de voksne. De voksne er generelt nogle som barnet har tætte og positive relationer til, og som barnet kan have ligeværdige og udviklende 52
Trine Ferdinand Digital Børnelitteratur – Nye former for oplevelse og fortolkningsfællesskaber DPU sommer 2013 Speciale på kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) dialoger med. De voksne kan ikke fjerne utryghed og svære følelser, men gennem dialog med dem kan barnet hjælpes til at forstå livets grundvilkår bedre. Den implicitte barnelæser og bruger er således et mindre barn på ca. 6 år, men herefter hører lighederne op. I designet omkring fortællingen peger det, at man kan fjerne den skriftlige fortælling, på en opfattelse af barnet som én, der ikke kan læse, og derfor ikke har nogen interesse i de skrevne ord. Det står i et ambivalent forhold til fortællingen, hvor skriften gør særlig opmærksom på sig selv over for barnet gennem dens visuelle udtryk, og derved peger på, at børn udvikler sig i mødet med det ukendte skriftsprog. Det funktionelle design lægger tydeligt op til barnets individuelle brug af fortællingen. De voksne er tænkt helt ud af læsesituationen i kraft af, at man ikke kan slukke for oplæsningen. Det står i skarp kontrast til den implicitte voksenlæser, der er så tydeligt er til stede i fortællingen gennem avancerede konnotative betydninger og referencer i billeder, skrift, musik og lyde. Denne funktionalitet i designet forringer muligheden for, at børn og voksne kan udnytte potentialet ved at være sammen i fortolkningsfællesskab omkring fortællingen. Det indikerer samtidig, at Garmanns Sommer ikke er tænkt som potentielt analyseobjekt i litteraturundersvisningen. Selve det digitale medie iPaden står i et modsætningsforhold til fortællingen, dels pga. billedelementerne, der konnoterer betydninger fra ældre tidsperioder, og dels pga., at der ikke repræsenteres nogen digitale artefakter, som spiller så stor en rolle i de fleste nutidige børns liv. Spændingsfeltet mellem nyt og gammelt bliver forstærket i det digitale medie. Analyse af The Heart and The Bottle Præsentation The Heart and the Bottle (2010) er en engelsksproget digitaliseret udgave af billedbogen med samme titel af den nordirske forfatter og tegner Oliver Jeffers. The Heart and the Bottle udnytter i højere grad end Garmanns Sommer iPadens digitale interaktive muligheder. Den giver derfor et indtryk af tabletcomputerens potentiale i forhold til børnelitteratur. Det er hovedårsagen til, jeg har valgt at inddrage den som analyseobjekt. Derfor ligger mit fokus i analysen dels på det 53
Page 1 and 2: Trine Ferdinand Digital Børnelitte
Page 51: Trine Ferdinand Digital Børnelitte

Digital Børnelitteratur Nye former for oplevelse og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?