Employer Branding - Kommunikationsforum

Kapitel 8
N4 savner lidt ansvar og anerkendelse i jobbet. Hendes tidligere job gav hende mere anerkendelse og i
det nuværende job, føler hun ikke, at hun skiller sig ud fra de andre 501. N4 nævner, at hun synes, man
burde se mere på den enkelte SOSU-assistent og opelske de områder, som den enkelte har talenter for.
N4 forklarer:
Jeg er assistent, men jeg vil godt kunne så meget som muligt som det, og så vil jeg bedre kunne vurdere, hvor jeg
passer allerbedst.. den niche man nu befinder sig bedst i. Jeg kan godt lide at udvikle mig og lære noget nyt… 502.
Vi tolker her, at ansvar, anerkendelse og udvikling, som, ifølge Herzberg og Maslow, kan betegnes som
motivationsfaktorer (jf. 4.3.1), er vigtige behov for N4 at få opfyldt. Hun siger også selv, at hvis hun
ikke har det ansvar, hun ønsker i jobbet, så er det er et spørgsmål om tid, før hun finder noget andet 503.
Stolthed
Spørgeskemaundersøgelsen udledte en hypotese om, at SOSU-assistenter generelt er stolte af deres
arbejde (jf. 7.3.1), og hvorfor de er det, har vi undersøgt gennem de fire interviewpersoner. Alle
interviewpersonerne er stolte af deres arbejde i et eller andet omfang, og om sit arbejde siger N3:
... jeg elsker mit arbejde og elsker patienterne. Jeg kan gøre noget for at bedre deres livskvalitet og få dem
raske… jo, jeg er rigtig stolt af at være assistent 504.
Samtidig udtaler N3, at hun anbefaler jobbet som SOSU-assistent til andre, og hun mener, de fleste kan
være ambassadører for jobbet, dog vil eventuelle udbrændte sygehjælpere, der er blevet tvunget på
opskoling ikke være de rette til at anbefale jobbet til andre, idet de ofte har svært ved at finde deres
rolle som SOSU-assistent 505. N2 står ikke inde for sit job på den måde, at hun ikke vil have lyst til at
anbefale unge mennesker at uddanne sig til SOSU-assistent:
Det er et okay job. Det er ikke… jeg vil sige, hvis jeg skulle stå at sige til unge mennesker, hvad de skulle vælge,
så vil jeg ikke sige, at de skulle vælge det. Både for arbejdsforholdene, tiderne og lønnen. Det er et
knoklearbejde, og man er brugt, når man går fra arbejde, og man får altså ingenting for det i forhold til, hvad
man laver 506.
N2 savner således anerkendelse for sit arbejde, men hun tilføjer dog, at hun er stolt af det arbejde, hun
udfører. Hun mener ikke, at der er bemanding nok, hvorfor hun også føler, at arbejdet er hårdt, når
man som hende har et omsorgsgen og ikke kan ignorere de patienter, der har brug for hjælp. Det kan
tage pusten fra N2, når hun for eksempel kan møde på arbejde, og der er for lidt personale på
arbejde 507.
501 Bilag 16d, pp. 1-2
502 Bilag 15d, 41.26 min
503 Bilag 16d, p. 1
504 Bilag 15c, 19.17 min
505 Bilag 16c, p. 1
506 Bilag 15b, 16.23 min
507 Bilag 16b, pp. 1-2
104