Employer Branding - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

2.3 Hvad er en SOSU-assistent? Kapitel 2 Uddannelserne til SOSU-assistent og SOSU-hjælper har eksisteret siden 1990 og erstattede de tidligere uddannelse til for eksempel sygehjælper, plejer og hjemmehjælper 116. Der er i dag forskellige indgangsvinkler til at blive SOSU-assistent. Man skal enten have mindst 14 måneders relevant uddannelse eller erhvervserfaring eller have taget SOSU-hjælperuddannelsen, og ad denne vej tager uddannelsen til SOSU-assistent godt 3 år 117. Uddannelsen indeholder flere praktikforløb, og de foregår på sygehuse, psykiatriske institutioner, institutioner for psykisk eller fysisk handicappede, i hjemmeplejen og på plejehjem 118. Uddannelsesforløbet er lønnet, og voksne over 25 år kan få op til ca. 16.500 kr. om måneden, hvis de indenfor de sidste fire år har haft mindst et års relevant erhvervserfaring, mens lønnen ellers ligger på ca. 9.500 kr. om måneden 119. I 2005 fuldførte 2.398 elever uddannelsen til SOSU-assistent og heraf var 113 mænd, hvilket viser, at størstedelen af SOSU- assistenter er kvinder 120. Flere analyser viser, at frafaldet på SOSU-uddannelserne ligger omkring 20 %, og de viser samtidig, at frafaldet ofte sker i forbindelse med den første praktikperiode 121. Kerneopgaverne i jobbet som SOSU-assistent består i at hjælpe mennesker, der ikke selv er i stand til at udføre personlig pleje eller andre tabte færdigheder som følge af sygdom, handicap eller alderdom. Ikke mindst handler jobbet om det relationelle og følelsesmæssige, hvor relationen til og engagementet i andre mennesker har afgørende betydning 122. En social- og sundhedsassistent er uddannet til at se helheden i plejen og omsorgen og kan tilrettelægge og udføre omsorgsopgaver, som kan fremme sundhed og trivsel for den enkelte 123. Jobbet indebærer ofte mange løft og kan derfor være fysisk belastende, men ligeledes er det blevet påvist, at jobbet kan være psykisk belastende i form af dårlig ledelse, arbejdsmiljø og vold 124. SOSU-assistentstillinger findes på hospitaler, plejehjem og dagcentre eller i den kommunale hjemmepleje. I specialet fokuserer vi udelukkende på de SOSU- assistenter, der arbejder på sygehusene i Region Midtjylland, og på et sygehus indgår en SOSU- assistent typisk i et samarbejde med sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. 2.3.1 SOSU-assistenter i konflikt Det kan være en udfordring at tiltrække og fastholde SOSU-assistenter, og når jobbet som SOSU- assistent, som nævnt indledningsvis, ikke betragtes som prestigefyldt, hverken af SOSU-assistenterne 116 FOA (23) 117 Uddannelsesguiden (7) 118 Ibid 119 Ibid; FOA (24) 120 Undervisningsministeriet (25) 121 Teknologisk Institut, 2007, p. 9 122 Ibid 123Uddannelsesguiden (7) 124 Teknologisk Institut, 2007, pp. 9-10 27
Kapitel 2 selv eller af omverdenen, gør det ikke kampen om den gode SOSU-assistent nemmere. Dertil kommer, at jobbet er underlagt overenskomstløn, og overenskomstforhandlingerne i 2008 førte til en længere strejke, der varede fra den 16. april til 15. juni 125. Forårets konflikt på SOSU-området har bevirket, at SOSU-assistenter har tilegnet sig en lønstigning på 13,5 % samlet over de næste tre år 126, dog er stigningen til SOSU-assistenter i kommunerne højere end stigningen til SOSU-assistenter på regionalt niveau 127. FOA (Fag Og Arbejde) 128, som er SOSU-asssistenternes fagforening, kæmpede for at opnå mandeløn til kvindefag, og deres mål var at opnå en stigning på 15 % 129. Det opnåede de dog ikke helt, men et andet resultat af strejken er, at regeringen har lovet at diskutere behovet for en ligelønskommission i efteråret 2008 130. Derudover har konflikten sat fokus på både arbejds- og lønvilkår for mange forskellige grupper af omsorgspersonale og heriblandt SOSU-assistenterne. FOA har således spillet en vigtig rolle i konflikten og udgør ligeledes en vigtig stakeholder i forhold til SOSU-assistentjobbet, hvilket vi vil vende tilbage til i kapitel 5 om den offentlige kontekst. Vores speciale har ikke til formål at undersøge konfliktens indflydelse på jobbet som SOSU-assistent, men vi vil dog alligevel være åbne over for dens betydning, idet det er interessant at finde ud af, hvordan nuværende SOSU-assistenter har opfattet konflikten, og hvilke reaktioner konflikten har medført. Efter et kort indblik i vores case om SOSU-assistenter og Region Midtjylland vil vi nu vende blikket mod specialets teoretiske del, hvor corporate communication er den overordnede paraply. 125 Hansen & Nielsen, 13-06-2008; FOA (26) 126 FOA (27) 127 FOA (28) 128 FOA 129 FOA (27) 130 Astrup & Børsting, 07-08-2008 28
Page 2 and 3: Summary In broad lines this thesis
Page 4 and 5: Indhold 1. Introduktion ...........
Page 6: 10. Anbefalinger til jobbrandingpro
Page 9 and 10: er dog, hvordan en offentlig organi
Page 11 and 12: Kapitel 1 det fremtidige rekrutteri
Page 13 and 14: Kapitel 1 samtidig vigtigt, at vi e
Page 15 and 16: Kapitel 1 blandt andet være en ins
Page 17 and 18: Kapitel 1 område i denne sammenhæ
Page 19 and 20: Harboe kan de to metoder ligeledes
Page 21 and 22: af deres forventninger, fordi de al
Page 23 and 24: 1.7 Specialets struktur Følgende f
Page 25: Kapitel 1 Specialets kapitel 10 ind
Page 28 and 29: Kapitel 2 Som nævnt er regionerne
Page 33 and 34: Branding i et corporate communicati
Page 35 and 36: Kapitel 3 3.1.1 Identitet og kultur
Page 37 and 38: Kapitel 3 3.1.2 Image og omdømme S
Page 39 and 40: Kapitel 3 Flere faktorer har betydn
Page 41 and 42: de mange budskaber, der skal kommun
Page 43 and 44: Figur 3.3 - Corporate Branding Tool
Page 45: én identitet, der henvender sig ti
Page 48 and 49: Kapitel 4 organisationens overordne
Page 50 and 51: undersøgelser af, hvad den egentli
Page 52 and 53: 4.3 Match mellem organisation og po
Page 54 and 55: Kapitel 4 forbindelse med organisat
Page 56 and 57: match. På den baggrund vil vi i n
Page 58 and 59: Kapitel 4 positioneringen af employ
Page 60: kommunikation i organisationen med
Page 63 and 64: Stat Marked Stat Marked Stat Marked
Page 65 and 66: Det politiske system, og dermed den
Page 67 and 68: nødvendighed for en offentlig orga
Page 69: Mark Ørsten uddyber i artiklen Det
Page 72 and 73: Der er således flere argumenter fo
Page 74 and 75: Kapitel 6 Figur 6.1 - Teoretisk ana
Page 76: Brand, Kommunikation, Brand Image,
Page 79 and 80: vil vi beskrive vores analysemetode
Page 81 and 82:
analysen af svarene, der tager læn
Page 83 and 84:
afdelinger med i interviewet. Med i
Page 85 and 86:
Kapitel 7 Gode kollegaer, arbejdet
Page 87 and 88:
Kapitel 7 Forundersøgelsen og inte
Page 89 and 90:
Kapitel 7 deres fremtidige job. De
Page 91 and 92:
udarbejdelsen af meningskondenserin
Page 93:
Kapitel 7 fokus på at udarbejde et
Page 96 and 97:
hvilket viser, at branding af regio
Page 98 and 99:
Kapitel 8 Regionen mener således,
Page 100 and 101:
Kapitel 8 … vi har selvfølgelig
Page 102 and 103:
Kapitel 8 8.2.1 Opfattelse af jobbe
Page 104 and 105:
for at skabe tilfredshed (jf. 4.3.1
Page 106 and 107:
Kapitel 8 Ansvar og udvikling i job
Page 108 and 109:
Alle fire interviewpersoner tilslut
Page 110 and 111:
Kapitel 8 at medierne ikke adskille
Page 112 and 113:
Kapitel 8 FOA er således en stakeh
Page 114 and 115:
Da udvikling, som nævnt, er en mot
Page 116 and 117:
Kapitel 8 til at flytte 556, hvilke
Page 118 and 119:
udsagn er vigtige i forhold til omd
Page 120 and 121:
Kapitel 8 8.2.2), hvilket er i uove
Page 122 and 123:
Vi vurderer, at det reelle billede
Page 124 and 125:
Kapitel 8 På baggrund af gapanalys
Page 126 and 127:
Jobbrandfundamentets støbning Kapi
Page 128 and 129:
Figur 9.1 - Revideret jobbrandfunda
Page 130 and 131:
Kapitel 9 Politikere Vi har flere s
Page 132 and 133:
Kapitel 9 patienterne. Det skal dog
Page 134 and 135:
Endvidere er det vigtigt at påpege
Page 136 and 137:
Anbefalinger til jobbrandingprocess
Page 138 and 139:
Kapitel 10 Region Midtjyllands visu
Page 140 and 141:
137
Page 142 and 143:
Kapitel 11 Jobbranding har således
Page 144 and 145:
141
Page 146 and 147:
Kapitel 12 blandt andet opbygningen
Page 148 and 149:
Litteraturliste Aaker, David (2002)
Page 150 and 151:
Hansen i: Ørsten, Mark, Det offent
Page 152 and 153:
Riel, Cees B. M. van, Defining Corp
Page 154 and 155:
Statsministeriet www.stm.dk 2: http
show all

Employer Branding - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?