Employer Branding - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

1.4 Metode Kapitel 1 I det følgende vil vi redegøre for specialets metodiske overvejelser, og ligeledes finder vi det essentielt at redegøre for vores videnskabsteoretiske position. Indledningsvis vil vi skabe et indblik i videnskabsteori og socialkonstruktivismens verden, som vil understøtte vores forståelse i specialet og dernæst beskrives vores valg af casestudie samt de metoder, vi vil anvende i undersøgelsen. 1.4.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt: Socialkonstruktivisme Videnskabsteori består, ifølge Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen, af en række spændinger mellem forskellige tilgange, der med tiden har udviklet sig til modsætninger frem for produktive meningsudvekslinger 60. De to forfattere beskriver videnskabsteori som: … et tværvidenskabeligt forsøg på at fremstille grundregler, grundlagsproblemer og gyldighedsproblemer i forskellige fag og discipliner 61. Videnskabsteori kan dermed være behjælpelig til at belyse, hvad videnskab og forskning egentlig handler om. For at kunne forstå videnskabsteoriens forskellige tilgange har Fuglsang & Olsen opstillet en model, som skaber overblik over teoriens modpoler: Figur 1.1 – Videnskabsteoretiske tilgange 62. Den vandrette akse beskriver spændingen mellem to ontologiske 63 standpunkter, hvor den lodrette akse repræsenterer spændingen mellem to epistemologiske 64 erkendelsesmåder. Det interessante 60 Fuglsang & Olsen, 2004, p. 8 61 Ibid 62 Op.cit., p. 31 13
Kapitel 1 område i denne sammenhæng er kombinationen mellem tolkning og situation, som Fuglsang og Olsen betegner komplekse idealismer. Komplekse idealismer bestræber sig på at ophæve modsætningen mellem subjekt og objekt, og i disse teorier søger man mening i situationers kontekst og proces 65. Blandt komplekse idealismer finder vi, ifølge Fuglsang og Olsen, blandt andet fænomenologien, hermeneutikken og socialkonstruktivismen 66. Specialet tager afsæt i et socialkonstruktivistisk perspektiv, og ifølge professor Søren Barlebo Wenneberg kan socialkonstruktivismen ses som et opgør med mange traditionelle opfattelser som for eksempel realismen, rationalismen og humanismen. Han hævder blandt andet, at socialkonstruktivismen gør op med naturligheder, og med det mener han, at mennesker skal forholde sig yderst kritisk over for det, vi opfatter som naturligheder, da det ofte kan vise sig at være socialt påvirket 67. Klaus Rasborg påpeger ligeledes, at vores viden og erkendelse ikke er en direkte afspejling af virkeligheden, men altid er en fortolkning af denne. Set ud fra et socialkonstruktivistisk syn er den menneskelige viden endvidere ikke evig og almengyldig, men derimod i høj grad påvirket af den sociale og kulturelle kontekst 68. Som nævnt ser teorier inden for komplekse idealismer, at vi som mennesker tilegner os viden om den verden, vi lever i, hvilket indebærer et subjekt, der erkender og et objekt, der erkendes 69. Idet vores speciale omhandler en kommunikativ problemstilling, vil objektet således være kommunikation, som erkendes af et subjekt i form af blandt andet potentielle medarbejdere. Modtagernes viden og forståelse af kommunikationen konstrueres således gennem sociale processer. At vores handlinger og oplevelse af verden kommer til udtryk gennem sociale konstruktioner, mener vi, er vigtige faktorer, når vi i specialet arbejder med at få skabt gode relationer til potentielle medarbejdere. Vi mener, at mening skabes i relationer, men den mening, der skabes, er kontekstafhængig og kan variere fra person til person. En virkelighed for én person, er derfor ikke nødvendigvis den samme for en anden person, og hermed anerkender vi samtidig, at konteksten er afgørende for, hvordan vi forstår et budskab 70. Endvidere kan Region Midtjylland opfattes som en 63 Ontologi: dét, der inden for en videnskabelig tilgang opfattes som genstandsfeltet, og tillige måden genstandsfeltet opfattes på. Det kan for eksempel være ”markedet” i økonomisk teori, der opfattes sådan, at markedet består af aktører, som handler rationelt ud fra deres interesser og har fuldkommen information, Op.cit., p. 29. 64 Epistemologi: det grundlæggende aksiom for, hvordan genstandsfeltet kan studeres, fx gennem opstilling og afprøvning af empiriske udsagn, gennem udvikling af en fortolkningsvidenskab eller gennem begrebsudvikling kombineret med forskellige former for empirisk materiale, Op.cit., p. 30. 65 Op.cit., p. 32 66 Op.cit., pp. 37-39 67 Wenneberg, 2003, p. 6 68 Rasborg i: Fuglsang & Olsen, 2004, p. 351 69 Op.cit, p. 350 70 Wenneberg, 2002, p. 35 14
Page 2 and 3: Summary In broad lines this thesis
Page 4 and 5: Indhold 1. Introduktion ...........
Page 6: 10. Anbefalinger til jobbrandingpro
Page 9 and 10: er dog, hvordan en offentlig organi
Page 11 and 12: Kapitel 1 det fremtidige rekrutteri
Page 13 and 14: Kapitel 1 samtidig vigtigt, at vi e
Page 15: Kapitel 1 blandt andet være en ins
Page 19 and 20: Harboe kan de to metoder ligeledes
Page 21 and 22: af deres forventninger, fordi de al
Page 23 and 24: 1.7 Specialets struktur Følgende f
Page 25: Kapitel 1 Specialets kapitel 10 ind
Page 28 and 29: Kapitel 2 Som nævnt er regionerne
Page 30 and 31: 2.3 Hvad er en SOSU-assistent? Kapi
Page 33 and 34: Branding i et corporate communicati
Page 35 and 36: Kapitel 3 3.1.1 Identitet og kultur
Page 37 and 38: Kapitel 3 3.1.2 Image og omdømme S
Page 39 and 40: Kapitel 3 Flere faktorer har betydn
Page 41 and 42: de mange budskaber, der skal kommun
Page 43 and 44: Figur 3.3 - Corporate Branding Tool
Page 45: én identitet, der henvender sig ti
Page 48 and 49: Kapitel 4 organisationens overordne
Page 50 and 51: undersøgelser af, hvad den egentli
Page 52 and 53: 4.3 Match mellem organisation og po
Page 54 and 55: Kapitel 4 forbindelse med organisat
Page 56 and 57: match. På den baggrund vil vi i n
Page 58 and 59: Kapitel 4 positioneringen af employ
Page 60: kommunikation i organisationen med
Page 63 and 64: Stat Marked Stat Marked Stat Marked
Page 65 and 66: Det politiske system, og dermed den
Page 67 and 68:
nødvendighed for en offentlig orga
Page 69:
Mark Ørsten uddyber i artiklen Det
Page 72 and 73:
Der er således flere argumenter fo
Page 74 and 75:
Kapitel 6 Figur 6.1 - Teoretisk ana
Page 76:
Brand, Kommunikation, Brand Image,
Page 79 and 80:
vil vi beskrive vores analysemetode
Page 81 and 82:
analysen af svarene, der tager læn
Page 83 and 84:
afdelinger med i interviewet. Med i
Page 85 and 86:
Kapitel 7 Gode kollegaer, arbejdet
Page 87 and 88:
Kapitel 7 Forundersøgelsen og inte
Page 89 and 90:
Kapitel 7 deres fremtidige job. De
Page 91 and 92:
udarbejdelsen af meningskondenserin
Page 93:
Kapitel 7 fokus på at udarbejde et
Page 96 and 97:
hvilket viser, at branding af regio
Page 98 and 99:
Kapitel 8 Regionen mener således,
Page 100 and 101:
Kapitel 8 … vi har selvfølgelig
Page 102 and 103:
Kapitel 8 8.2.1 Opfattelse af jobbe
Page 104 and 105:
for at skabe tilfredshed (jf. 4.3.1
Page 106 and 107:
Kapitel 8 Ansvar og udvikling i job
Page 108 and 109:
Alle fire interviewpersoner tilslut
Page 110 and 111:
Kapitel 8 at medierne ikke adskille
Page 112 and 113:
Kapitel 8 FOA er således en stakeh
Page 114 and 115:
Da udvikling, som nævnt, er en mot
Page 116 and 117:
Kapitel 8 til at flytte 556, hvilke
Page 118 and 119:
udsagn er vigtige i forhold til omd
Page 120 and 121:
Kapitel 8 8.2.2), hvilket er i uove
Page 122 and 123:
Vi vurderer, at det reelle billede
Page 124 and 125:
Kapitel 8 På baggrund af gapanalys
Page 126 and 127:
Jobbrandfundamentets støbning Kapi
Page 128 and 129:
Figur 9.1 - Revideret jobbrandfunda
Page 130 and 131:
Kapitel 9 Politikere Vi har flere s
Page 132 and 133:
Kapitel 9 patienterne. Det skal dog
Page 134 and 135:
Endvidere er det vigtigt at påpege
Page 136 and 137:
Anbefalinger til jobbrandingprocess
Page 138 and 139:
Kapitel 10 Region Midtjyllands visu
Page 140 and 141:
137
Page 142 and 143:
Kapitel 11 Jobbranding har således
Page 144 and 145:
141
Page 146 and 147:
Kapitel 12 blandt andet opbygningen
Page 148 and 149:
Litteraturliste Aaker, David (2002)
Page 150 and 151:
Hansen i: Ørsten, Mark, Det offent
Page 152 and 153:
Riel, Cees B. M. van, Defining Corp
Page 154 and 155:
Statsministeriet www.stm.dk 2: http
show all

Employer Branding - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?