Handbook on European non-discrimination law - European Court of ...

Håndbog om europæisk lovgivning om ikke‑forskelsbehandling
100
handicap i direktivet om ligestilling med hensyn til beskæftigelse skulle forstås
således, at ”det omfatter en begrænsning, bl.a. som følge af fysiske, mentale
eller psykiske skader, der hindrer, at vedkommende kan deltage i erhvervsli‑
vet”, og det skal ”muligvis være af lang varighed”. Under anvendelse af denne
definition fastslog Domstolen, at Sonia Navas ikke var handicappet, da hun
anlagde sag ved de spanske domstole med påstand om forskelsbehandling på
grundlag af handicap, efter at hun var blevet afskediget, fordi hun havde været
sygemeldt i en periode på 8 måneder. Domstolen gjorde det klart, at der skal
skelnes mellem sygdom og handicap, idet førstnævnte ikke beskyttes.
Artikel 1 i FN’s konvention om
handicappedes rettigheder:
“Handicappede omfatter personer
med en langvarig fysisk, psykisk,
intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse, som
i samspil med forskellige barrierer
kan hæmme dem i fuldt og
effektivt at deltage i samfundslivet
på lige fod med andre.”
Som anført i kapitel 1. forventes EU at tiltræde FN’s
konvention om handicappedes rettigheder fra 2006,
hvilket betyder, at Domstolen højst sandsynligt vil
finde vejledning både i selve konventionen og i de for‑
tolkninger, der udarbejdes af Komitéen for Rettigheder
for Handicappede, der har ansvaret for at overvåge og
fortolke den. 193 Det hedder i artikel 1 i konventionen
om rettigheder for personer med handicap (CRPD):
N å r E U h a r t i l t r å d t C R P D, v i l U n i o n e n o g
EU‑institutionerne (og EU‑medlemsstaterne, når de
fortolker og anvender EU‑lovgivningen) være forpligtede til at følge denne brede
og inkluderende tilgang til fortolkning af betydningen af ”handicap”.wSelv om han‑
dicap ikke udtrykkeligt er anført i listen over beskyttede grunde i EMRK, har ECHR
inkluderet det i sin fortolkning af ”ethvert andet forhold” under artikel 14.
Eksempel: I sagen Glor mod Schweiz fastslog ECHR, at sagsøger, der var
diabetiker, kunne betragtes som en person med handicap – uanset at det i nati‑
onal lov var klassificeret som et ”mindre” handicap. 194 Sagsøger blev tvunget til
at betale en afgift, fordi han havde undladt at aftjene sin militære værnepligt,
idet afgiften skulle betales af alle, der skulle aftjene værnepligt. For at blive fri‑
taget for denne afgift skulle man enten have et handicap på ”40 %” (svarende
til tabet af brugen af et lem) eller være militærnægter af samvittighedsgrunde.
Militærnægtere af samvittighedsgrunde var forpligtede til at udføre ”civil vær‑
nepligt”. Sagsøgers handicap var af en sådan karakter, at han blev fundet ueg‑
net til at militærtjeneste, men handicappet var ikke af den i henhold til national
193 FN dok. A/RES/61/611, 13. december 2006.
194 ECHR, Glor mod Schweiz (nr. 13444/04), 30. april 2009.